marts 2019 arkiv

Michael Jackson og pædofilien

4. marts 2019

Dagens mediekritiske input.

I går aftes havde DR Nyheder et indslag om en meget omtalt dokumentarfilm om Michael Jackson. Dokumentaren har ikke været vist offentligt endnu, men foromtalerne har især drejet sig om nogle medvirkende, mandlige personers påstande om, at Michael Jackson har begået seksuelle overgreb på dem af pædofil karakter. Og mistanken om Jacksons pædofile tilbøjeligheder har allerede fået BBC til at at undlade at spille mandens musik i deres programmer.

Mistanken blev luftet godt og grundigt igen i Nyhederne og studieværten fremhævede, at det store spørgsmål var, om man nu kunne lytte til Jacksons musik, når man (måske) vidste, at han havde pædofile tilbøjeligheder og lyster. Spørgsmålet blev hængende igennem hele udsendelsen. Et par radioværter blev udfrittet om deres syn på sagen og udgangen på spørgeriet blev cirka: Det ved vi ikke.

Nu er spørgsmålet om grænseoverskridende seksualitet og kunst ikke et nyt fænomen, men nu om stunder tilføres emnet ny energi, fordi pædofili er blevet det nye store sociale tabu – godt hjulpet på vej af #meetoo-bevægelsen, den katolske kirkes mange sager og flere rædselshistorier. Hvem husker ikke sangen om Jerry Lee Lewis, der i 1957 giftede sig med sin kusine, den 13-årige Mary Gale Brown. Stor skandale, der dog ikke ændrede ved Lewis’ musikalske popularitet. Eller hvem kender ikke historierne om Elvis Presleys forkærlighed for ganske unge piger og rygterne om hans illegale dyrkelse af dem? Heller ikke disse rygter har ændret meget ved The Kings status. Eller historien om Pete Townshend, der fik en sag på halsen, fordi han angiveligt drevet af almindelig nysgerrighed havde frekventeret internetsider med såkaldt børnepornografi? Sagen har ikke forhindret ham i stadigvæk at være aktiv med succes. Og sådan kunne man bliver ved. Seksuelle tilbøjeligheder, der ikke kan til det legale, heteroseksuelle livs “normalitet”, har været og er mere eller mindre socialt diskvalificerende.

Men, hvad har en kunstners perverse seksualitet at gøre med kunstnerens kunst? Bliver Alice in Wonderland et mindre litterært kunstværk, fordi forfatteren måske havde en forkærlighed for lidt for unge piger? Eller bliver Lolita en dårligere roman af, at forfatteren måske har haft en lignende smag (hvilket jeg ikke aner noget om…)? Nej, på samme måde som Knut Hamsuns nazistiske sympatier ikke kan aflæses i hans romaner eller Martin Heideggers ditto ikke direkte læses ud af hans filosofiske værker, på samme måde må man sige, at hvis ikke den seksuelle afsporethed er til stede i kunstværket, fx i Michael Jacksons pop, så er afsporetheden irrelevant for kunsten og fordybelsen i den. Man kan få afsmag for kunstneren og droppe lytningen, men det er en anden moralsk sag.

Din dengse i nat

3. marts 2019

Endnu en tur forbi køkkenbordet i Canada, hvor Ron trakterer Dylans klassiker.

Lou Reed – 2.3.1942 – 27.10.2013

3. marts 2019

Tiden flyver og det er snarts 7 år siden Lou Reed forlod livet. En markant skikkelse som David Bowie, der også er savnet i dagens rockbillede. Men sådan er det. Life’s good, but not fair at all, som Reed skrev på coveret til Magic and Loss.

On the Cover of the Rolling Stone

2. marts 2019

Ja, men de er ikke kun kvinder. De er demokrater og socialister (eller i hvert fald meget socialt anlagte) og ønsker et andet samfund end det eksisterende.

Roger Daltrey – The Who – 75

2. marts 2019

Så blev stemmen i The Who, Roger Daltrey, femoghalvfjerds.

Rory Gallagher – 71

2. marts 2019

https://www.youtube.com/watch?v=9Ky7pmnF9WQ

En af mine guitarhelte, irske Rory Gallagher, ville være blevet 71 år på denne dag i marts. Siden han grundlagde Taste i 1966 har han stået for mig som indbegrebet af vaskeægte bluesrock med streg under rock og hans liveindspilninger fra turen i Irland i 1974 skal med på min øde ø, når klimakrisen sender mig derud (for håbentlig med en grammofon og en vinddrevet strømgenerator…). Her er han fra en af de i Tyskland legendariske tv-optrædener på mit gamle favoritprogram Beat Club (I øvrigt er der masser af fine koncertoptagelser o.a. med ham på tuben).

Rory havde smag for de våde varer og måtte igennem en levertransplantation, der i 1995 kostede ham livet. Skål Rory.

Radiolytter

1. marts 2019

Jeg har endnu ikke fået konverteret min radio til DAB+. Og måske kommer det slet ikke til at ske. For hvad skal man med radio, hvis ikke radioprogrammerne formår at orientere lytterne om, hvad der sker i musikkens verden (ja, kulturens i bredeste forstand). For sagen er jo, at flere af DRs DAB-programmer skal spares væk. Fx jazz-kanalen P8.

Ærgrelsen fik mig til at tænde for radioen (på computeren) og lytte til P5, der især spiller kendt pop (‘hits der holder”, som det hedder i radiolingoen). Og det blev til lidt med Bamses Venner, Laban og Lars Lillholt, men også The Animals, Elton John og TV-2. Men nyt var der ikke meget af…

 

Skilsmisseplader

1. marts 2019

Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Sådan sagde mine forældre engang imellem, når verdens modstand og -gang meldte sig. Og jeg kom straks til at tænke på den livsvisdom, da jeg læste en liste over de 30 bedste skilsmisseplader (break up-records).

Og det er en oversigt over en række fremragende plader. Lige fra Fleetwood Mac og deres Rumours over Joni Mitchells Blue og Bob Dylans Blood on the tracks til – ja, den – Beach Boys’ Pet Sounds. Og straks måtte jeg tænke på plader, der ikke kom med på listen. Fx Ulf Lundells dobbeltalbum fra 1985 Den vassa eggen. Og flere til. Jeg må opspore nogle flere opbrudsplader, for emnet genererer tydeligvis god musik i lange baner.