10. marts 2019 arkiv

Demokratisk dannelse og debat

10. marts 2019

Der er selvfølgelig noget ironisk i, at en siddende undervisningsminister tropper op på et Københavnsk gymnasium for at debattere “demokratisk dannelse” med de unge, hvorefter hun i hast må forlade gymnasiet, fordi hun blev mødt af skældsord og angiveligt kast med kapsler. Hvad der præcist skete, ved kun dem, der var tilstede, men medierne fik vinklet – eller måske bedre: fordrejet – hændelsen sådan, at det eneste skældsord, der blev citeret var “luder”.

Efterfølgende er sagen om gymnasieeleverne blevet genstand for en spredt diskussion om, hvorvidt de unge nu handlede demokratisk. Er det fx demokratisk at give udtryk for sin skuffelse over den første politik på uddannelsesområdet ved at kalde den kvindelige minister “luder”?! Det er der mange, der mener, ikke er tilfældet.

En ting er, at den slags skældsord ikke er “god tone” og upassende i en sammenhæng, hvor man måske forventer, at der argumenteres rationelt for synspunkter. På den anden side, så kan ytringer ikke begrænses til fornuftige udsagn, heller ikke i en demokratisk debat. Og ytringsfriheden er som bekendt en del af demokratiet. Så på den led er det legitimt at bruge et par skældsord til at udtrykke det (vrede, frustration eller en anden følelse), man ikke kan udtrykke i argumentative udsagn.

Det blev understreget forleden i USA, hvor den demokratiske senator Bernie Sanders ved et stormøde kommenterede en deltager, der havde råbt “fuck you” med adresse til præsident Trump. Sanders pointerede, at det var en måde at udtrykke det på, men han ville som senator vælge et andet ordvalg. Dermed accepterede Sanders den formasteliges ret til at udtrykke sig nedladende over for præsidenten, samtidig med at han slog et slag for en mere velartikuleret debatmåde. Det kunne danske politikere lære noget af. Og det samme kunne de danske medier, der alt for hurtigt accepterede magthavernes politiske agenda på området.

For, når det politiske establishment med undervisningsministeren i spidsen, føler sig kaldet til at debattere “demokratisk dannelse” på et lokalt gymnasium – noget, der tidligere var overladt til uddannelsesinstitutionerne – så kan man ikke andet end tænke, at der er en bestemt dagsorden for det. En dagsorden, der drejer sig om en bestemt opfattelse af, hvad demokrati og “demokratisk dannelse” kan tænkes at være. Og når det så passer ungdommen at reagere voldsomt på politikerens fremmøde, så kan man sige, at ministerens flugt dels illustrerer, at hun dybest set ikke ønsker at debattere emnet og dels at flugten og den efterfølgende forargelse demonstrerer, at det politiske establishment står for en restringeret opfattelse af, hvad demokrati er.

Episoden minder mig om engang i halvfjerdserne, hvor jeg var til debatmøde med en fremtrædende tysk sociolog. Og på et tidspunkt i debatten benyttede tyskeren lejligheden til at rose de danske studerende for at være høflige og beherskede i deres debatform – i modsætning til de tyske studerende i hjemlandet som var kendt for at udtrykke sig både voldsomt og konfliktsøgende. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, at måske var vi – de danske studerende – blevet for “pæne”. Pæne demokrater, der havde glemt, at demokratisk debat er en kamp med ord. Og hvis man vil vinde debatten, så er det nogle gange nødvendigt at lade engagement og lidenskab komme til udtryk i fx eder og forbandelser. Graden af ytringsfrihed fortæller noget om, hvor demokratisk en debat er.

Nyt bekendtskab: Christone Ingram

10. marts 2019

https://youtu.be/FLQbQidC-Ks

For gammel til rock!?

10. marts 2019

https://youtu.be/QFP7w2rC8W4

Født i USA

10. marts 2019
The first kick I took was when I hit the ground
End up like a dog that’s been beat too much
Till you spend half your life just covering up
Born in the U.S.A., I was born in the U.S.A.
I was born in the U.S.A., born in the U.S.A.
Got in a little hometown jam
So they put a rifle in my hand
Sent me off to a foreign land
To go and kill the yellow man
Born in the U.S.A., I was born in the U.S.A.
Born in the U.S.A., born in the U.S.A.
Come back home to the refinery
Hiring man said “son if it was up to me”
Went down to see my V.A. man
He said “son, don’t you understand”
I had a brother at Khe Sahn
Fighting off the Viet Cong
They’re still there, he’s all gone
He had a woman he loved in Saigon
I got a picture of him in her arms now
Down in the shadow of the penitentiary
Out by the gas fires of the refinery
I’m ten years burning down the road
Nowhere to run ain’t got nowhere to go
Born in the U.S.A., I was born in the U.S.A.
Born in the U.S.A., I’m a long gone daddy in the U.S.A.
Born in the U.S.A., born in the U.S.A.
Born in the U.S.A., I’m a cool rocking daddy in the U.S.A.
Sangen er nok en af Bruce Springsteens bedst kendte. Og også en af de mest misforståede. Den bruges ofte officielt som en slags USA-hymne, men den er langt fra den America-first-selvhævdelse, der er en næsten obligatorisk del af det officielle USAs selviscenesættelse. Man hører omkvædet, men glemmer resten af sangen, hvis man da overhovedet har lyttet til den…
Sangen er snarere en af de sange, der er utænkelig uden en underklassehelt som Woody Guthrie, Pete Seeger og andre “underdogs”, der fortalte om livet på bunden af Amerika.
Og den side af “Born in the USA” kommer måske allerbedst til udtryk på den nøgne udgave, som Springsteen leverer i sin optræden på Broadway. Her er vi milevidt fra det billede, vi fik på sangens oprindelige singlepladecover med en muskuløs, ung spradebasse med guitar foran stars and stripes. Væk er lyden af stort rockorkester. Der er skåret lige og helt ind til benet.