21. april 2019 arkiv

En meget engelsk skandale

21. april 2019

I går aftes tog TV2 sig sammen og viste samtlige tre afsnit af den engelske miniserie A Very English Scandal. Serien bygger på en bog af John Preston med samme titel.

Og den skandale, der henvises til, var skandalen om den liberale, engelske politiker Jeremy Thorpe, hvis politiske karriere ødelægges af en sag om et homoseksuelt forhold til en yngre mand ved navn Norman Josiffe. Når serien er værd at bruge små tre timer på, så er det dels, fordi det vitterligt er en meget engelsk skandale. Og dels, fordi hovedrollen, der bestrides af ingen ringere end Hugh Grant, er intet mindre end fremragende.

Hvis man som jeg har haft et lidt anstrengt forhold til skuespilleren Hugh Grant, der især er kendt for en række charmerende roller i lette komedier, hvor han har spillet samme type (attraktiv ungersvend og ungkarl, der roder sig ud i nogle romantiske forviklinger) – som fx Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill – så er det en udelt fryd at se den nu 58-årige, af alderen markerede Grant spille en homoseksuel politiker, der fanges i et politisk og moralsk spil og fældes af det.

Det hjælper selvfølgelig også, at serien er instrueret af ingen anden end den garvede Steven Frears, der formår at skildre den særligt engelske udgave af politisk establisment og dets ambivalente forhold til homoseksualitet, der på den ene side – internt mellem politikerne og deres embedsmænd – accepteres og debatteres (fx i en indledende scene, hvor Thorpe diskuterer med en anden mand om, hvor stor en procentdel homoseksualitet, han udgør – 80%), og på den anden side offentligt fordømmes som sodomi.

Hugh Grant formår at fremstille Thorpe som det sammensatte menneske, han formodentlig var, så man både får sympati for manden og forstår hans moralske kvababbelser. Og samtidig får man et fint indblik i, hvordan engelsk politik kunne være og tage sig ud i tresserne og halvfjerdserne.

Hvis man ikke har andet at foretage sig, så kan det anbefales at se serien, der kan streames og fås som DVD/BlueRay. God påske.

Dansk – et døende sprog?

21. april 2019

Der findes angiveligt 7097 sprog i verden, og af dem er en tredjedel “truet på livet”, som det hedder. Og måske kan der være grund til at spørge, om dansk tilhører den tredjedel, der har udsigt til at uddø? Spørgsmålet er bestemt ikke nyt, fx har sprogmanden Jørn Lund flere gange kommenteret det i forhold til bl.a. den voldsomme påvirkning dansk får fra især engelsk og amerikansk – i kraft af den generelle kulturelle påvirkning, der kommer fra det sprogområde (via internettet – de sociale medier, film, serier osv.). Og selv om Lund igen og igen har været tilbøjelig til at aflyse det danske sprogs dommedag, så synes jeg, at det er nødvendigt at lade spørgsmålet stå åbent i det mindste.

For en ting er, at angelsaksiske gloser og vendinger trænger sig på og ind i sproget. Noget andet er, om sproget, som det udøves i dette land, er modstandsdygtigt nok til at modstå en langsom erosion? –

For et øjeblik siden kunne man på Folketingets tv-kanal høre en kvindelig politiker tale om at “outline” noget. Det er der ikke noget, der hedder på dansk. Hvilke danske ord kan man bruge for “to outline“? Man kan frygte, at folketingsmedlemmets problem er, at hun ganske enkelt ikke har en passende oversættelse i sit ordforråd.

Et andet tilbagevendende eksempel er brugen af tillægsordet “ikonisk“. Det bruges i positiv forstand om alt fra Notre Dame-kirken til tidens mest salgbare popmusikere. At ordet oprindeligt kommer fra religiøst sprogbrug og i anden omgang fra computerverdenen (billedsymboler) er tydeligvis “glemt” i den moderne brug, hvor “ikonisk” blot erstatter forskellige positive tillægsord og superlativer. Også den hyppige brug af “ikonisk” (tjek fx DR Nyheders hjemmeside) peger også på, at journalisterne har svært ved at finde alternativer i deres aktive og passive ordforråd.

Og de to eksempler, der er tilfældigt valgte eksempler blandt mange, peger på, at noget er gået galt med sprogtilegnelsen i skolesystemet og i den daglige brug af det danske sprog. Og til de to eksempler kan lægges en lang række andre problemer, fx forkert brug af danske ord og vendinger. Et aktuelt eksempel (igen fra DR): “Myndighederne står over for kæmpe opgave efter velrettelagt angreb” (nyhedsrubrik). Velrettelagt? Det hedder “Veltilrettelagt”, hvis man ellers vil bruge det ord om en terrorhandling. Og sådan kan man blive ved.

Eksemplerne på mangelfuld, ja restringeret sprogbrug er legio. Og det er ikke kun på DR-tv. Tjek fx underteksterne på udenlandske serier og film. Eller lyt til radioprogrammerne. Eller tag de kritiske briller på, når/hvis du læser en avis…

Jeg kunne ikke drømme om at erklære dansk for et døende sprog. Men jeg synes, som skrevet, at vi skal lade spørgsmålet om dansk som truet sprog stå åbent. Og så ellers i vores sprogbrug forsøge at værne om det så godt som vi nu kan.