28. april 2019 arkiv

Kedsomhed

28. april 2019

To gange inden for ganske kort tid er jeg blevet mindet om det måske lidt undervurderede og miskendte punkband Buzzcocks. Et sted fik jeg en forklaring på, hvad en buzzcock kunne tænkes at være, nemlig et synonym for en vibrator, en vibrerende dildo. Og dels en beskrivelse af, hvad Buzzcocks kunne, sammenlignet med andre punkbands, nemlig skrive sange om noget, ingen andre ville skrive sange om eller ville røre med en ildrager. Og bagefter er det bare svært ikke at holde af Buzzcocks.

50: Chicago Transit Authority

28. april 2019

Man er gammel, når mange af ens  yndlingsplader er 50 år gamle eller derover. Sådan er det. Og en af disse plader, der i dag runder de 50, er debutpladen fra Chicago Transit Authority, der siden kaldte sig Chicago og blev et stort mainstreamnavn.

Men inden det kom så vidt, forsøgte Chicago Transit Authority at blive en slags nyt svar på Blood, Sweat and Tears med en saftig blanding af jazz, rock, soul, funk og pop. Alt sammen sovset godt ind i masser af messingblæsere. Og kreativiteten var så stor, at den første plade endte med at blive en dobbelt-LP, der betød at de måtte give afkald på nogle af deres royalties, fordi selskabet bag – Columbia Records – mente, at bandet ikke havde vist sig salgbare. Men selv om pladen ikke kastede singler af sig, så gjorde den sig rigtig godt både på hitlisterne og i pladebutikkerne. Både publikum og kritikerne tog dobbeltdækkeren til sig.

På promotionturnéen for pladen måtte bandet skifte navn, fordi transportfirmaet Chicago Transit Authority krævede det. Og de hed nu og mange år frem (faktisk endnu) Chicago, og de holdt jazz-rock-fusionsdampen oppe en årrække, inden de blev mere poppede og mainstreamorienterede. Og mindre interessante, hvis I spørger mig.