maj 2019 arkiv

Fake News – falske nyheder

31. maj 2019

“Falske nyheder er en type af journalistik eller propaganda, der er bevidst fabrikeret som en misinformation, et fupnummer, en avisand eller en practical joke. Falske nyheder spredes via traditionelle trykte eller elektroniske medier, f.eks. som sociale medier, og de bliver skrevet og udgivet med den hensigt at vildlede offentligheden for at skade en person, en organisation, et politisk parti osv. for at opnå en økonomisk eller politisk fordel. Det sker ofte med sensationsprægede, overdrevne eller åbenlyst falske overskrifter for at fange opmærksomhed.” [den danske udgave af Wikipedia]

I går aftes havde DR-tv-avisen en historie om “falske nyheder”. Det drejede sig om RT, der definerer sig selv som en “autonom, non-profit organisation” der er finansieret af den russiske føderation. Og, med henvisning til bl.a. balladen om russisk indblanding i den seneste amerikanske valgkamp, så blev RT fremstillet som en kilde til “falske nyheder”. Et eksempel var nogle indslag om det politisk kontroversielle 5 G-netværk (tænk på Huawei), der blev fremstillet som skadeligt for mennesker.

Og det er da ganske sandsynligt, at RT, der sender nyheder døgnet rundt på seks forskellige sprog, hverken er uafhængig af de russiske myndigheder eller fri for “falske nyheder”. Men, men, tv-avisens journalister kunne ikke bringe sig selv til at rejse det nærliggende spørgsmål: Hvordan forholder det sig med de vesterlandske nyhedsmedier, ikke mindst nyhedskilderne, de såkaldte nyhedsbureauer? Alene det forhold, at sådan et sådant oplagt spørgsmål ikke rejses, taler et tydeligt sprog om, at de vesterlandske medier og deres nyhedsbureauer (som fx Reuters, Associated Press, AFP og DPA) ikke er hævet over kritik. Hvor ofte er vi ikke blevet genstand for “falske nyheder” i nyhedsmedierne?

Allerede i 1972 kunne medieforskeren Frands Mortensen i sin bog 22.00 Radioavis : kommunikationskritisk analyse af 22-Radioavisen fremlægge overbevisende argumenter for, at vi i den vestlige verden via nyhedsbureauer bliver præsenteret for et bestemt ideologisk billede af virkeligheden. Og i dag er vi ikke kommet ret meget længere, selv om vi har fået nyhedskilder som Aljazeera, RT og de såkaldte sociale medier. Og vi kommer bestemt ikke videre, så længe journalister som DRs ikke formår at rejse ovenstillede spørgsmål, men tværtimod lader en Venstrepolitikers nedrakning af RT stå næsten uimodsagt (bortset fra en ærlig borger, der mente, at man skulle forsøge at hente informationer fra så mange kilder som muligt).

Pensionering – ha, ha, ha

31. maj 2019

“I enjoy it, that’s what it comes down to. There will be a time, I’m sure, for retirement and I’m closer than I was years ago…To me, retirement is not a lovely word. People always talk about ‘looking forward to retiring’ but for me that’s an awful thought. I’m lucky I have a brilliant job that I love, and as long as I enjoy it and people are coming out in their droves to the shows then I will go on.” [Rod Stewart til The Mail]

Elton John gør det. Paul Simon gør det. Og mange flere. Går på pension. Men andre – Bob Dylan, Neil Young og Rod Stewart  brænder deres lys i begge ender og vil hellere brænde ud end sygne hen. Og sådan er vi så forskellige, Nogle er heldige at kunne fortsætte ufortrødent, måske på nedsat kraft, men dog med dampen oppe. Andre må bøje sig for alderen nådesløse komme eller blot for erkendelsen af, at alt har en ende.

 

Folketingsvalget – 22

31. maj 2019

Smoke rises into the night sky as strong winds push the Thomas Fire across thousands of acres near Santa Paula, California, U.S., December 4, 2017. Picture taken December 4, 2017. REUTERS/David McNew

Hvis der er et spørgsmål, der deler vandene i dansk politik (og politik i det hele taget), så er det holdningen til klimaforandringerne. Skillelinjen går mellem dem, der er overbevist om rigtigheden af klimaforskernes prognoser og analyser – og dem, der mener, at klimaforandringerne først og fremmest skyldes “naturlige” årsager (‘klimaet har altid forandret sig’) og at den menneskelige indflydelse er minimal. Men klimaspørgsmålet skiller også på en anden måde. For man kan ikke anskue de menneskeskabte klimaforandringer (ja, jeg er en af ‘klimatosserne’) uafhængigt af det økonomiske system, vort samfund er bygget op omkring. Kapitalismen kaldes dette system – i nyere tid kaldes det undertiden liberalistisk, men det er i bund og grund det samme. Og som de gamle teoretikere – med Marx og Engels i spidsen – allerede forklarede, så bygger kapitalismen på en systematisk undergravning af menneskets eksistensgrundlag, naturen, fordi systemet er drevet af et profitmotiv, der tilsidesætter ethvert andet hensyn og omgår enhver hindring. Så hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne – og de skal vi selvfølgelig – så skal vi også ændre radikalt på det økonomiske system. Og op til folketingsvalget kan vi så passende spørge: Hvem af de politiske partier ser sammenhængen mellem klimaforandringer og økonomisystem? Det er spørgsmålt, og det er det, der skal afgøre, hvor krydset skal sættes.

Dødsfald: Leon Redbone

30. maj 2019

Leon Redbone er død. Hvem han egentlig var og hvor gammel han var, har været lidt af et mysterie. Han gjorde en dyd af at omgærde sig med mystik. Lige fra sin fremtræden med Stetsonhat, mørke solbriller og en stor mustache til mystiske udtalelser i interviews, som fx at påstå, at han var 127 år. Og meget passende spillede ha en musik, der var gammeldags og alt andet end innovativ. Ragtime, blues, Tin Pan Alley og country var på repertoiret.

Hans storhedstid var i midten af halvfjerdserne, hvor album som Double Time og Champagne Charlie gjorde sig godt på hitlisterne. Og han blev ved med at optræde helt frem til 2015, hvor han trak sig tilbage med helbredsproblemer. Nu er han ikke mere, og endnu en original musiker mangler i musikkens store puslespil.

Back to the Garden – 50 år med Woodstock

30. maj 2019

Selvfølgelig kommer man ikke uden om Woodstock-festivalen på festivalens 50-års jubilæumsår. Og ud over et mere eller mindre vellykket forsøg på at stable en ny festival på benene, så udkommer der, hvad man nok må kalde den ultimative udgivelse med musik fra den oprindelige festival. Med hele 38 CD’er, 432 numre, hvoraf 267 ikke tidligere har været udsendt (bortset fra bootlegsene…), en Blue Ray-udgave af Woodstockfilmen og en bunke såkaldt ephemera, så overgår den musikalske fejring alt, hvad vi hidtil har set. Ca. 800 $ skal man af med for at få adgang til herlighederne. Men så får man nok også revl og krat af den begivenhed. Kan man nøjes med mindre, så kommer der også en 10 CD- og 2-CD-udgave og en 5-vinyl-udgave. Så der er noget for enhver fan af alle festivalers moder.