maj 2019 arkiv

Hvor længe skal vi leve?

2. maj 2019

Vi lever (som altid vel sagtens) i en mærkelig tid. Hvor sundhedspolitik er blevet mere end almindelig folkeoplysning og har antaget karakter af en regulær disciplinering af befolkningen – eller rettere: arbejdskraften. Via et sindrigt system, der involverer lovgivning og medieverdenen, forsøges vi alle at blive reguleret i vores levede liv. Vi må ikke ryge – og forbuddet mod offentlig rygning breder sig langsomt men sikkert til hver eneste offentligt sted.

Og efter år med jagt på rygerne er turen kommet til alle os, der vejer for meget (i forhold til de medicinske statistikker). Livsstilsprogrammerne handler alle om, hvordan kommer ned i vægt og får en stærk og sund krop. Familier får en læge indlogeret til formålet eller ægtepar bliver sendt på fitnessmission rundt om i landet til underholdning for alle de andre tyksakker, der sidder ved fjernsynet med kaffe og kage. Og hvis det ikke er fedt og sukker og for mange kalorier (kilojoule hedder det vist i dag), så er det alkoholen, det gælder. Ikke i så markant grad endnu, men bare vent. Det kommer.

Samtidig underbygges indoktrineringen af en tyrkertro på, at teknologisk og medicinsk udvikling kan forlænge vores liv. I går så jeg lidt af en udsendelse om alder. Her kunne man se en forsker, der i ramme alvor mente, at vi ikke længere betragtede alderdom som en naturlig del af livet, men derimod som en “sygdom”, man kunne behandle og måske kurere. Troen på et evigt eller i hvert fald århundrede langt liv lever i bedste velgående – anno 2019.

Men er det, det vi vil? En meget langt liv for enhver pris? Skal vi alle ende som 200-årige veganere, der kun drikker postevand og har erstattet rollatoren med et løbebånd i den lokale fitnessbix? Skal vi alle være afholdsmænd – både i forhold til alkohol, tobak, men også andre “usunde” indtag?

I udsendelsen var der et interview med en såkaldt aldringsforsker. Han fortalte om sin egen, 100-årige nabo, der var på besøg. Og forskeren spørger ham: Hvordan er det gået til at du er blevet så gammel? Hvortil naboen først svarer: Jeg er ikke nogen cirkussensation. Men presset for et svar sagde han så: Jeg har tre hemmeligheder. 1. Drik aldrig vand (han drak altid øl og snaps til sin frokost), 2. spis aldrig tomater og 3. Undgå så vidt muligt at spise grønsager.

Det minder mig om en religionslærer, jeg havde engang. Han forsvarede det synspunkt, at livet er til for at leves. Forstået sådan, at vi har fået livet som en gave, og vores opgave er at leve det fuldt ud. Sige ja til det og tage imod de gaver, livet giver en. Hvis gaverne er lidt til halsen, lidt smøgtobak – og man ellers kan lide det – så skal man sige ja tak og nyde det. Og så skulle man ikke forsøge at beskytte sig selv mod de problemer og udfordringer, livet også bød på. Han illustrerede det med et eksempel: En amerikansk mangemillionær frygtede en atomkrig og byggede derfor en stort sikker, nedgravet bolig ude i en ørken. Selvforsynende med vand, el, madlager osv. Og den dag, bygningen skulle indvies, faldt millionæren ned ad trappen og brækkede halsen. Jeg er ikke religiøs, men sympatiserer med denne holdning til livet. Livet skal leves – fuldt ud. For vi slipper ikke levende ud alligevel.  Så sig ja til det forbandede liv.

Dagens bogerhvervelse: Sekvens af Manjana…

1. maj 2019

Nej, jeg er ikke bogsamler (selv om min bogsamling er pæn stor, hvilket primært skyldes, at jeg har beholdt stort set alle de bøger, jeg har erhvervet mig, siden jeg fik interesse for at læse bøger, og jeg skiller mig helst ikke af med nogen af dem). Men der er nogle bøger, jeg altid har ønsket mig og været på jagt efter. Bøger, der på den ene eller anden måde har været vigtige for mig. Og det er både fagbøger (fx fagbøger fra min studietid, gymnasie- og skoletid) og litterære bøger.

Således har jeg i mange år været på jagt efter et eksemplar af Dan Turèlls Sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller fra 1973 (det år jeg begyndte at studere i Århus). En af Turèlls tidlige værker, og en af hans bedste. Turèll blev først populær og “folkelig” mange år efter – faktisk efter hans selvbiografiske Vangede billeder, der så at sige blev hans gennembrud. Men altså, det var Manjana, jeg var på jagt efter. Og jeg har været i nærheden af den flere gange de seneste år, men den har været temmelig dyr. Og forklaringen er enkel. Interessen for Turèll er vokset efter hans alt for tidlige død, og det har stimuleret interessen for hans antikvariske bøger. Og Manjana er relativt sjælden. Den udkom i et oplag på 1500 stk. i marts 1973. Og den er vist nok blevet genudgivet på et tidspunkt.

Noget andet er, at Manjana ret beset ikke er en bog. Der er med Turells egen betegnelse tale om “250 ark”. Og det fortæller noget om det litteratursyn, forfatteren stod for dengang i starten af halvfjerdserne.

Men nu er den så på min bogreol. Oven i købet første oplag og til en ganske overkommelig pris. Forlaget Arena, Arkiv for ny litteratur, har nemlig de sidste dage haft en bogudsalg og der var den på listen, og jeg var heldig at få fat i den. Det er lige som at finde en brik til sit puslespil…

Apropos 1. Maj – “Du Kalle”

1. maj 2019

Neil Sedakas store tresserhit “Oh Carol” tages under “kærlig behandling” af den svenske halvfjerdser venstrefløjs-prog-gruppe Röda Bönar.

Oh Carol
Jag är bara en idiot.
Älskling, jag älskar dig,

trots att du är grym mot mig.
Du sårar mig,
och du får mig att gråta.
Men om du lämnar mig,
kommer jag säkert att dö.
Älskling, det kommer aldrig att finnas någon annan,
för jag älskar dig så.
Lämna mig aldrig.
Säg att du aldrig går din väg.
Jag vill alltid ha dig som mitt söthjärta,
vad du än gör.
Oh Carol
Jag älskar dig så.
Du Kalle
Du är bara en idiot.
Du älskar mig,
trots att jag är grym mot dig.
Jag sårar dig,
och jag får dig att gråta.
Men om jag lämnar dig,
då skulle du säkert dö.
Älskling, det kommer att finnas andra,
trots att jag älskar dig.
Lämna mig gärna.
Gå din väg.
Jag vill inte ha dig som mitt söthjärta,
vad du än gör.
Du Kalle,
jag älskar inte dig.

Elton John – et britisk ikon

1. maj 2019

I går aftes kunne man på en DR-kanal se et udsendelse om og med Elton John i anledning af, at han er blevet udnævnt til at være et britisk “ikon”. I dag handler det om at være et “ikon” eller at gøre sig på “ikonisk” vis. Der er ikke noget over eller ved siden af “ikonisk”.
Nå, men udsendelsen var en kombination af en koncert med et tydeligvis iscenesat publikum, der viste overdreven begejstring og klappede alle de steder, det passede ind i programmet. Og så blev John undervejs interviewet af programmets guide, der stillede spørgsmål til Johns karriere og succes.
Bortset fra, at Elton John svarede ærligt på spørgsmålene, så var udsendelsen lidt af et flop. Koncerten bød især på nogle af kunstnerens mest succesfulde, bedst sælgende, sange i udgaver, der var solide, men mest af alt gav udtryk af at være “endnu en dag på kontoret”. Ret uinspirerede pligtafleveringer. Og repertoiret gjorde ikke Elton John stor retfærdighed, idet hans store produktion gemmer på mange gode sange, der burde have været repræsenteret på sådan en aften. Men det ligger nok i tidsånden, at det mestendels skal handle om det vi alle kender til hudløshed og om at kanonisere endnu en kunstner til “ikonisk” status. Suk.

God 1. maj

1. maj 2019

Jeg står op om morgenen
og går hen på mit job
og jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
Hvordan sku’ nogen
mennesker ellers
blive rige
uden at lave noget?

Nogen er mere værd
end det de får
andre bruger mere
end de er værd
Penge alene skaber
ingen værdier
penge skaber penge
papir papir.

Jeg står op om morgenen
og går hen på mit job
og jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
Hvordan sku’ nogen
mennesker ellers
blive rige
uden at lave noget?

Jesper Jensens sang om “merværdi” er så aktual som nogensinde. Udbytningen og uligheden har aldrig været større, og der er al mulig grund til at demonstrere, gå på barrikaderne og gøre op med systemet. At oprøret og demonstrationerne så nok ikke kommer fra demonstrerende arbejdere og studenter, men fra skoleungdom og andre klimaprotestanter er mindre vigtigt, for det er stadigvæk det samme udbyttende, ulighedsskabende, forbrugeristiske system, der er genstanden for oprøret. God kampdag.