maj 2019 arkiv

50: Billedpornografiens frigivelse

30. maj 2019

I dag er det nøjagtig halvtreds år siden folketinget frigav billedpornografien. Set fra den situation, vi er i i dag, hvor internettet flyder over med billedpornografisk materiale i alskens former og alle afskygninger og for enhver smag og lyst, kan det måske – måske især for yngre generationer – forekomme at være en ret ubetydelig ting, at det pludselig blev tilladt at afbillede seksuelle emner og oven i købet gøre det til genstand for kommerciel udnyttelse.

Men for ældre generationer, der er gamle nok til at huske årtierne før frigivelsen, var frigivelsen endnu et dæmningsskred i den frigørelsesbevægelse, der skyllede hen over den vestlige verden i tresserne. Pornografi har eksisiteret siden menneskehedens tidligste tider, men nu kom den så op over overfladen og blev legal, hvilket afslørede en voldsom interesse for emnet (selv om politikernes hensigt faktisk var at dæmpe nysgerrigheden og interessen). Og i løbet af ganske få år fik Danmark ry af at være pornografiens hjemland.

Meningerne om den legale pornografi har altid være delte, og er det fortsat i dag. Men man kan ikke komme uden om, at legaliseringen er et smukt udtryk for håndhævelsen af ytringsfriheden.

Billedet ovenfor viser maleren Wilhelm Freddies maleri Sex-paralyappeal, der i 1937 kostede kunstneren 10 dages fængsel, efter at have været udstillet og været et tilløbsstykke på udstillingen ”SEX-SURREAL, træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen.”

Folketingsvalget – 21

30. maj 2019

Det er svært, ja umuligt, at lytte til de opstillede folketingskandidater uden at komme til at tænke på og forholde sig til fænomenet spin. Wikipedia forklarer spin som et “kommunikationsværktøj”, der har til formål “at dreje budskabet i en bestemt retning”. Et eksempel, jeg så i går: Pernille Skipper (Enhedslisten) spørger i folketinget Venstres ordfører Britt Bager om, hvorfor regeringen kun har formået at få ansat yderligere fire læger på de danske hospitaler, medens der er blevet fjernet adskillige sygeplejersker, sundhedsassistenter osv. Hvortil Bager svarer, at regeringen har investeret 55 milliarder på sundhedsområdet og at det er regionernes opgave at bruge dem. Underforstået, at det ikke er regeringens skyld, hvis regionerne bruger pengene på andet end nyansættelser. Bagers spin består i at dreje vores opmærksom hen på regeringens overordnede sundhedspolitik (de 55 milliarder), væk fra regeringens ansvar for politikens udmøntning – og ikke svare direkte på det, der bliver spurgt om. Man kan finde mange andre eksempler på denne manøvre. Prøv blot at følge et interview på tv. Det er nærmest reglen, at politikerne bruger spin. Spørgsmålet er måske dybest set, om fænomenet spin hører hjemme i en demokratisk debat? Forudsætter en demokratisk debat ikke, at deltagerne anstrenger sig for at være ærlige, troværdige og netop undgår retoriske/kommunikative manøvrer, der tjener andre formål – fx magt – end at lade holdninger og meninger brydes? I hvert fald synes jeg, man skal teste sine politikere (dem man påtænker at stemme på) for spin.

Tuba Skinny: Weary Blues og Gimme Some

29. maj 2019

50: Crosby, Stills & Nash

29. maj 2019

Det var et brag af et gennembrud, da supergruppen Crosby, Stills & Nash udsendte deres debutalbum. Ikke alene solgte det godt og leverede to solide singlehits – “Marakesh Express” og “suite: Judy Blue Eyes”, men den markerede også – sammen med The Band Music from Big Pink (1968) og Byrds’ Sweetheart of the Rodeo (68) – et opbrud i amerikansk rock. Væk fra det tydeligt bluesbaserede i retning af en fusion af mange stilelementer, country, folk, pop osv. Samtidig med at det var tre stærke egoer, der satte deres respektive præg på tekst og musik.

Den plade sparkede helt benene væk under mig, da de udkom og blev spillet – i sin fulde længde, så vidt jeg husker – på radioens P3. Og jeg måtte selvfølgelig poste mine lommepenge i LP’en. Og siden har den haft en særlig plads i pladesamlingen og i mit musikunivers.

Læs også Torben Billes kærlighedserklæring til trioen – her.

Tilbage til Laurel Canyon

29. maj 2019

Laurel Canyon ved Los Angeles var et musikalsk kreativt hotspot i tresserne med navne som Beach Boys, Mamas & Papas, Byrds, Buffalo Springfield og mange andre. Og selvfølgelig måtte der komme en dokumentarfilm om det sted. Den hedder så Echo in the Canyon og den har sit eget lydspor, hvor yngre kunstnere kaster sig over klassiske sange fra perioden. Fx Dylan junior, Jakob sammen med selveste Fiona Apple, der fortolker både Beach Boys og Byrds. Lyt selv.