maj 2019 arkiv

Mavis Staples vil lave om på noget…

29. maj 2019

Selv om Mavis Staples – den sidste overlevende af The Staple Singers – er blevet 79 år, så er hun ikke holdt op med at lave musik og være politisk aktiv. Senest har hun udsendt albummet We get by, hvorfra “Change” stammer. En enkel sang og et enkelt budskab.

Carole King – anno 1973

29. maj 2019

I 1973, det år, hvor jeg kom til Århus for at studere, gav Carole King koncert på Montreux Jazz Festival i Schweiz, hvor hun spillede sange fra Tapestry og opfølgeren Fantasy. Koncerten blev optaget, men aldrig udgivet – før nu, hvor optagelserne er blevet restaureret og lagt ned på DVD og CD, der udkommer medio juni.

Folketingsvalget – 20

29. maj 2019

I går aftes viste DR1 et dokumentarprogram om de udviste asylansøgeres børn på opholdsstedet Sjælsmark. Og hvis man har søgt efter et argument for, hvorfor man ikke skal stemme på partier som Venstre, Dansk Folkeparti og andre, der står bag Sjælsmarkprojektet, så fik man det serveret af Venstres Inger Støjbjerg.

Konfronteret med de urimelige forhold, som Sjælsmarkbørnene udsættes for, og som indebærer en risiko for, at de tager skade på deres sjæl, så svarede Støjberg, at børnene var forældrenes ansvar. Underforstået: Kun forældrenes ansvar. Dermed fralagde hun sig som politiker og menneske ethvert ansvar for børnenes situation.

Hvis man brugte samme argumentation over for danske børn, der lider overlast i underbemandede danske daginstitutioner eller som ikke får den tilstrækkelige undervisning i danske folkeskoler, så tror jeg Støjberg og hendes politiske bagland ville få problemer med deres vælgere. Den slags ansvarsforflygtigelse er politisk og menneskeligt forkastelig – og enhver rettænkende borger bør seriøst overveje at stemme på andre partier.

Med Animals på lydsporet

28. maj 2019

Chas Chandlers basintro og -tema til Animals’ “We gotta get out of this place” må være et af de mest fængende og hjerneinficerende i rockens historie. Den går lige i blodet – hver gang. Og denne gang var den med i andet afsnit af Prime Suspect 1973 (Prime Suspect Tennison), hvor den fik selskab af Thunderclap Newman, Thin Lizzy, Mamas and Papas, Sweet, Kinks, Deep Purple og Roxy Music. Jo, ingen tvivl om det, englænderne elsker bare musikken fra tresserne og halvfjerdserne.

Bare græd

28. maj 2019

Vi skal tilbage til Apollorevyen i mit fødeår, 1953. Aage Stentoft var komponisten og Börge Müller tekstforfatteren (den tids danske svar på Lennon og McCartney) og skuespiller og komiker Kjeld Pedersen som den, der fremførte sangen. “Bare græd” var et fast indslag i min barndoms Giro 413. En af de sange, der ofte dukkede op på ønskelisten.

Forleden blev jeg ledt på sporet af det, der må have været inspirationen til denne tudesang. Nemlig den amerikanske sanger, skuespiller m.m. Johnnie Rai (John Alvin Ray – 1927-1990), der var et stort navn i halvtredserne og bliver opfattet som en af dem, der banede vejen for rock and roll. Med sangene “The Little White Cloud that cried” og “Cry” fik han stor succes, ikke mindst i England, hvor fandyrkelsen af ham nåede helt Beatlemaniske højder. Teenagepigerne elskede denne tudesanger. Og han var en af dem, der banede vejen for den teenagekultur, der siden blev en vigtig klangbund for britisk rock and roll og beat.