14. maj 2019 arkiv

40: The Undertones

14. maj 2019

Nordirske Undertones’ debutalbum er en af den slag musikalske Maggiterninger, der er brug for – for at minde os om, hvad rocken drejer sig om. Fart over feltet, ungdommelig energi i tekst og musik og et koncentrat af de foregående årtiers uhæmmede rock – fra punken og tilbage til de amerikanske forstadsgarager. Det er sådan en plade, man hele tiden ønsker sig en dag skal udkomme og vælte en omkuld.

Apropos folketingsvalget – kommentar nr. 5

14. maj 2019

Det er næsten umuligt at undgå valgtrommerne. Plakaterne dominerer bybilledet på godt og ondt. Og medierne summer som sommerglade bier og hvepse omkring enhver politiker og ethvert valgemne. Og læner man sig bare lidt tilbage, så kan man næsten ikke undgå at se, at det kommende valg til EU-parlamentet brillerer ved sit fravær i medierne. I betragtning af, hvor vigtigt et europæisk samarbejde kan siges at være i vor tid – med truende klimakrise, imigrationsditto og alle de interne problemer i samarbejdet, så skriger det nærmest til himlen, at det valg ikke er længere fremme i mediebilledet, og jeg er tilbøjelig til at opfatte det som et udtryk for, hvor mangelfuld det danske engagement i Europa er, når det kommer til stykket. Som jeg ofte har skrevet, så er danskerne halvhjertede i forhold til EU. Vi vil både have mel i munden og blæse osv.