Det var vist T. S. Elliott, der sagde (noget i retning af), at alle kunstnere står på skuldrene af andre kunstnere. Og den danske digter Per Højholt, der mente, at al kunst begynder med at kopiere, repetere, stjæle fra osv. andre kunstnere. Og her fortæller Donovan om, hvordan han lærte guitarteknik og akkordstrukturer og gav det videre til bl.a. John Lennon og Paul McCartney, da de var sammen i Indien…
Medens klimaproblemerne hober sig op og vi venter på den nye regerings klimatiltag, gør man sig jo nogle tanker i hverdagen. I det store og det små. Fx sad jeg i går og bladrede i et af de såkaldte “dameblade”, som min frue indkøber til sin adspredelse. Og jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, at klimaproblematikken øjensynligt ikke har haft den store betydning for indholdet. Det drejer sig stadigvæk om modetøj, som kvinderne formodes at købe, andet forbrug (fra indbo til make-up) til hjemmet, familien eller læseren selv, CO2-krævende rejser, madopskrifter med masser af eksotiske (CO2-krævende) ingredienser og så videre. Dertil skal selvfølgelig lægges hele produktionen af sådan et dameblad – hvad det kræver.
Det er blot et lille eksempel – flere følger nok i den kommende tid – fra vores verden i klimaproblematikkens skygge. Hvis vi vil tage klimaet alvorligt, så vil det ikke kun ændre vores måde at leve på, men også vores måde at tænke på.
Jovist, vinylpladerenæssancen fører alskens velkomne genudgivelser med sig. Fx kommer Crosby, Stills, Nash & Youngs dobbeltlivealbum 4-Way Street i et nyt oplag. Oven i købet med de ekstranumre, der var med, da pladen blev genudgivet på CD i 1992-93. Blandt andet kvartettens live-udgave af Hollies’ King Midas in Reverse. Hvorfor det ikke var med første gang, kan man jo altid fundere over, måske skyldtes det, at man ville sløre fortiden lidt (Nash var jo med i Hollies).
Et andet bonusnummer er “Laughing”
