2. juni 2019 arkiv

Rullesten

2. juni 2019

Og to rullesten har fyldt år. Ron Wood blev 71 og Charlie Watts 77. Og de ruller endnu – uden mos.

Folketingsvalget – 24

2. juni 2019

Selv om man skal være varsom med at drage for skarpe konklusioner på det netop afholdte EU-parlamentsvalg, så er der nok ikke nogen tvivl om, at den relativt store interesse for at stemme denne gang hænger sammen med – lad os formulere det sådan – en voksende interesse for ikke alene EU, men international politik hos danske vælgere. Og en nærliggende forklaring er nok det fokus, der har været på klimaforandringer de seneste år. Man kan ikke diskutere klimaforandringer alene på et nationalt grundlag (selv om der er nogen, der forsøger…).

Og netop på den baggrund kan det godt undre, at valgkampen til folketingsvalget i så høj grad har været et gensyn med tidligere valgkampes nationale fokusering. Det udenrigspolitiske brillerer ved sit fravær, og man får let det indtryk at som valgkampen skrider frem ligner den mest af alt et alt for genkendeligt billede af en politisk sandkasse, hvor politikerne smider sand i hovedet på hinanden. Ganske vist er klimaet et vigtigt emne i valgkampen – men i høj grad i et nationalt perspektiv. Dertil kommer andre væsentlige spørgsmål. Konflikten i Ukraine, den amerikanske præsidents økonomiske og merkantile hard liner-fremfærd over for såvel sine allierede i Europa og stormagten Kina – og de skræmmende perspektiver den har. Mellemøsten, hvor Danmark har et medansvar for situationen i Syrien, Irak osv. Alt sammen spørgsmål og problemer, der kan fortælle os meget om, hvor partierne i Danmark står – sådan basalt politisk.  Derfor er det en skam, at vi skal ned i sandkassen her de sidste dage af valgkampen.

Til lykke til Liverpool med Champions League-sejren

2. juni 2019

Fodbold er et forunderligt spil. 22 spillere, en bold og nogle dommere. I og for sig og på papiret en enkel sag og et enkelt spil. Det handler om at føre bolden frem og få den ind i modstanderens mål. Men spillet kan forfines og kompliceres i det uendelige med alskens systemer og taktikker. Og det i en grad, at det kan dræbe oplevelsen af spillet.

For en fodboldelsker kan en kamp være en næsten katarsisk oplevelse. Når resultatet (det hold, man holder med, vinder) og spillet fungerer optimalt kan det være en oplevelse på linje med stor kunst.

Men sådan var det ikke i går aftes, hvor Liwerpyl (som nordmændene sagde) vandt 2-0 over Tottenham. Kampen var lige så spændende som en kop lunken te. Og forklaringen fik vi fra den danske spiller Christian Eriksen: Efter Liverpools straffesparkmål til 1-0 to minutter inde i første halvleg trådte Liverpool tilbage på banen og lod Tottenham have bolden. Og det havde de, men fik ikke noget ud af det, når de endelige kom op i nærheden af Liverpoolmålet. Lige så fornemt de kunne kombinere sig op gennem LIverpools rækker, lige så fattige var de til at omsætte anstrengelserne til mål, selv om der da var et par halvhjertede, men mislykkede, forsøg. Og sådan kan en fodboldkamp, der skulle være en fest for 350.000 millioner tv-seere, blive lidt af en fuser.