3. juni 2019 arkiv

Folketingsvalget – 26 – over and out

3. juni 2019

Sidste kommentar inden valget i morgen. Blyanten er spidset. Den er rød og krydset sættes i den såkaldte røde blok eller rettere: på venstrefløjen (jeg foretrækker at tale om venstrefløjen, idet den røde farve tradionelt er forbundet med socialistiske og kommunistiske partier – og det gælder ikke alle partierne til venstre for Socialdemokratiet).

Egentlig skulle dette allersidste indlæg i forbindelse med folketingsvalget have handlet om “seniorpension”, men lad det nu ligge. I stedet skal det handle om debatten mellem partilederne på DR1 i går aftes under overskriften FV 19: Demokratiets aften. Ikke så meget om partilederne, men om den næsten skandaløse ordstyring, som journalist Kim Bildsøe Lassen stod for. For han formåede ikke at leve op til selv de mindste forventninger, man bør have til en, der skal styre de talende. Værst af alt var måske, at han ikke gav partilederne samme taletid, men fokuserede åbenlyst på de to “statsministerkandidater”, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, med de resultat, at flere af de andre partilerede fik meget svært ved at komme til orde. Helt grelt var det, at Klaus Riskjær Petersen ikke fik ymtet et ord før der var gået mere end et kvarter. Godt ordstyrerskab forudsætter, at man sørger for at lade de talende få nogenlunde samme taletid. Derfor gav det heller ikke nogen mening af de kontroversielle Rasmus Paludan kaldte DR for “ræverød”, for det der skinnede igennem i ordstyrerens mangelfulde styring var, at han mest var interesseret i at høre, hvad den siddende statsminister mente om dit og dat. DR er ikke venstreorienteret, men muligvis Venstre-orienteret. I hvert fald i Kim Bildsøe Lassens ordstyring. At han så oven i købet havde den frækhed at forsøge at sammenfatte og konkludere på debatten, da den med et kvarters forsinkelse (udløst af Lassens manglende ordstyring) sluttede, pointerede bare, at han ikke havde forstået formålet med sådan en debataften. Han burde lade partilederne tale og seerne om at drage eventuelle konklusioner. I mine øjne var denne debat nærmest et nederlag for det såkaldte demokrati. Takket være ordstyreren.

Rickie Lee Jones kopierer

3. juni 2019

Selv om man er en stor sangskriver, så er man aldrig for stor til ikke at lave kopiversioner af andre sangskriveres sange. Selv Bob Dylan har gjort det (fx Selfportrait og de seneste croonerplader). Og nu melder Rickie Lee Jones sig ind i række med fortolkninger af Bad Company, Dean Martin-sange (Sanford Clarke, Russ Morgan), America, Ipana Troubadours, Kurt Weill, Steve Miller, Skeeter Davis og Ruth Casey. Kicks hedder pladen og der bliver sikkert tale som kærlige spark til alle sangene. Det kan næsten ikke gå galt… Her får America sparket:

Folketingsvalget – 25

3. juni 2019

[ Ritzaus måling i dag i Børsen]

Hvis tendenserne i de såkaldte opinionsundersøgelser holder stik til på onsdag, så får regeringspartiet Venstre et ufortjent godt valg, men mister regeringsmagten, fordi deres parlamentariske grundlag i Dansk Folkeparti får en vælgerlussing. Og Socialdemokratiets fremgang er stagneret, medens deres potentielle parlamentariske grundlag på venstrefløjen, de Radikal, SF, Enhedslisten og Alternativet samlet set går styrket ud af valgkampen. For småpartierne på højre fløj er det lidt usikkert, hvad der sker. Desværre ser det ud til at de Konservative klarer skærene, selv om partiets leder Pape Poulsen har gjort et skidt job som justitsminister. Og det er uklart, hvordan det går Liberal Alliance (heldigvis slipper vi for Mette Boch), Stram Kurs, Nye Borgerlige og Klaus.

Summa summarum: Det tegner til et regeringsskifte. Og det er nok en smagssag om man vil græde eller le ad det perspektiv. Vi ved aldrig, hvad Socialdemokratiet kan finde på (tænk blot på Thorningregeringens svinestreger), og kun en stålsat, kompromisløs venstrefløj (det har den aldrig været…) kan levere en vis garanti for, at Sosserne ikke laver rævekager. Så langt, så godt eller skidt. En dag tilbage.