6. juni 2019 arkiv

Klimatosse

6. juni 2019

Jeg læser, at Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, der desværre var en af dem, der blev genvalgt, har udtalt at “en af de bedste udtalelser, der er kommet fra Dansk Folkeparti i valgkampen” var Pia Kjærsgaards brug af betegnelsen “klimatosser” om dem, der er overbevist om, at klimaforandringerne udgør en reel trussel mod vores civilisation.

Og jo, jeg er klimatosse. Inkarneret klimatosse. Som ikke-religiøs materialist læner jeg mig op ad den forskning, der er på klimaområdet. Og jeg kan kun se et apokalyptisk perspektiv i de mange forskningsresultater og -rapporter, der dukker op. Senest den rapport, der påviste, at indholdet af CO2 i atmosfæren ikke har været højere end dengang, menneskene ikke var på jorden. Hvis man orker – og jeg tror, mange ikke gør det – at læse om alle de forskningsresultater, der kommer frem vedr. klimaforandringerne, så er det svært, meget svært, ikke at forstå, at vores civilisation bevæger sig mod en katastrofe. Tegn er der nok af. Skovbrande, storme, oversvømmelser, radikale ændringer i de biologiske kredsløb, insektdød, klimaflygtninge og så videre, osv. Tegnene er mangfoldige.

Men selvfølgelig er det ubehageligt at skulle erkende, at vi bliver nødt til at ændre vores livsstil, levevis, radikalt, hvis vi skal skabe acceptable eksistensvilkår for vores børn, børnebørn og oldebørn. Vi bliver let ramt af den følelse, som den tyske intellektuelle Hans Magnus Enzenberger identificerede i forbindelse med den kolde krig: At hvis atomkrigen kommer, så gælder det os alle sammen. Som den amrikanske satiriker Tom Lehrer formulerede det i en sang: “We will all go together, when we go”.

Men sådan er det. Klimaforandringernes apokalyptiske trussel er der, og vi kan og skal ikke benægte dem. Vi skal rejse mindre (især flyrejser), droppe privatbilismen, spise mere bæredygtigt (mindre kød, mere grønt og lokalt), forbruge mindre i det hele taget (tøj, bolig, mad, nydelse…), genbruge mere og tænke i andre baner end materiel og økonomisk vækst.

Og den netop overstående valgkamp handlede netop om det, klimaet. Og politikernes legitimitet står og falder med, om de vil leve op til befolkningens ønske om at gøre noget ved klimaproblemerne, leve op til Paris-aftalen, som minimuḿ.

Fra forsømmelserne bog: Udo Lindenberg

6. juni 2019

Som nævnt har jeg pålagt mig selv at skele lidt mere til tysk musik. Og en af de undladelsessynder eller forsømmelser, jeg har gjort mig skyldig i, er at negligere den ny 73-årige Udo Lindenberg for meget. Han startede for 50 år siden som trommeslager i sit band Free Orbit og som gæstemusiker for andre. Og siden har han fået en status i tysk rock som en af de helt store, en tysk rocks grand old man. Alligevel har jeg ikke fået lyttet til ham i et omfang, han fortjener. Men det kan der selvfølgelig gøres noget ved.

Her er en af hans tidlige sange I fortidens mørke dybe gange (fra albummet Daumen in den Wind, 1972), en sang om deja vue-oplevelser og filosoferen over livet i almindelighed.

Seltsame Szenen – Nebelschwadenbilder
noch nie dagewesene Situationen
ganz fremd und doch irgendwie vertraut
als hätte man das schon mal erlebt
In den dunklen tiefen Gängen der Vergangenheit
ein Hauch Erinnerung
zieht durch das Labyrinth der Zeit
vor Millionen Jahren
Blume im Lavasee
unter meinen Wurzeln
ein brennender Planet…
Vielleicht existiert jedes Leben immer weiter
nur die Formen verändern sich
ich, die Libelle in glühenden Wolken
gleißendes Sonnenlicht fiel auf mich…
ich lebte mit den Wüstenwölfen
ich war ein Fisch im Ozean
ich ritt auf einem Dinosaurier
durchs Reich der Vierten Dimension
In den dunklen tiefen Gängen der Vergangenheit
ein Hauch Erinnerung
zieht durch das Labyrinth der Zeit
vor Millionen Jahren
Vogel im Farbenrausch
unter meinen Flügeln
ein tosender Vulkan…

Musikalsk valgkommentar

6. juni 2019

Heißt “Gnäd’ger Herr” das Bürschlein dort –
Man sieht’s am Stolz und alledem
Und lenkt auch Hunderte sein Wort
Es bleibt ein Tropf trotz alledem
Trotz alledem und alledem
Trotz Band und Stern und alledem –
Ein Mann von unabhän’gem Sinn
Schaut zu und lacht, trotz alledem

Und wenn der Reichstag sich blamiert
Professorhaft, trotz alledem!
Und wenn der Teufel regiert
Mit Huf und Horn und alledem –
Trotz alledem und alledem
Es kommt dazu, trotz alledem
Dass rings der Mensch die Bruderhand
Dem Menschen reicht, trotz alledem!

Trotz alledem und alledem
Es kommt dazu, trotz alledem
Dass rings der Mensch die Bruderhand
Dem Menschen reicht, trotz alledem!

Og valget i går

6. juni 2019

Jeg ved ikke rigtig om man skal le eller græde over valgresultatet i går. Ganske vist mistede den siddende regering magten, selv om partiet Venstre gik lidt frem. Men vi ved også af erfaring, at problemerne først begynder, når en ny regering skal på plads. Socialdemokratiet skal samarbejde med et samlet set styrket venstrefløj, hvor de Radikale og SF blev styrket, medens Enhedslisten og Alternativet måtte se tilbagegang. Mit håb er, at disse partier, der har snakket meget om klimaet i valgkampen, kan sætte sig sammen og formulere en klimalov, der som minimum lever op til Paris-aftalens fordringer til en klimapolitik. Det ville virkelig være noget, der kunne ændre dansk politik i bund og grund.

D-dagen fylder 75 år

6. juni 2019

I dag er det 75 år siden, de allierede tropper gik i land i Normandiet på det, der siden er blevet døbt D-day. En dag, der markerede begyndelsen til enden på Hitlers naziregime. En dag, der er blevet mytologiseret og fiktionaliseret (ikke mindst i Hollywood) og gjort til en af de bærende fortællinger om Anden Verdenskrig. Mange unge mænd måtte lade livet på strandene og inde i landet i kampen mod nazismen – en kamp vi stadigvæk fører, selv om det er med andre midler (i hvert fald indtil videre).