10. juni 2019 arkiv

Tom Waits’ top 20

10. juni 2019

1 – In the Wee Small Hours by Frank Sinatra
2 – Solo Monk by Thelonious Monk
3 – Trout Mask Replica by Captain Beefheart
4 – Exile On Main Street by the Rolling Stones
5 – The Sinking of the Titanic by Gavin Bryers
6 – The Basement Tapes by Bob Dylan
7 – Lounge Lizards by Lounge Lizards
8 – Rum Sodomy and the Lash by the Pogues
9 – I’m Your Man by Leonard Cohen
10 – The Specialty Sessions by Little Richard
11 – Startime by James Brown
12 – Bohemian-Moravian Bands by Texas-Czech
13 – The Yellow Shark by Frank Zappa
14 – Passion for Opera Aria
15 – Rant in E Minor by Bill Hicks
16 – Prison Songs: Murderous Home Alan Lomax Collection
17 – Cubanos Postizos by Marc Ribot
18 – Houndog by Houndog
19 – Purple Onion by Les Claypool
20 – The Delivery Man by Elvis Costello

Jeg tror ikke, jeg nogensinde vil kunne lave en liste over mine 20 højestplacerede favoritalbums. Alene det at skulle udpege en af Bob Dylans eller Beatles’ album, der er den bedste, ville få mig i store vanskeligheder. Men det er omvendt en fornøjelse at studere andres lister, fx denne fra Tom Waits. Blandt andet, fordi der er musik, jeg ikke eller kun overfladisk har et forhold til. Det gælder Gavin Bryers The Sinking of the Titanic Texas-Chech (?), Bil Hicks og Les Claypool. Men så lærer man ny musik at kende, og det er det gode ved det.

50: Earth Opera: Great American Eagle Tragedy

10. juni 2019

Selv om der er tvivl om udgivelsesdatoen, så var det i 1969 Earth Opera udsendte deres andet og sidste album The Great American Eagle Tragedy. Der var opbrudsstemning i den såkaldt psykedeliske rockgruppe, der måtte sige farvel til cembalospilleren Bill Stevenson inden indspilningen, der til gengæld gjorde brug af flere gæstemusikere, bl.a John Cale og Bill Keith (pedal steel guitar).

Pladen fik relativt stor og positiv omtale i datidens danske beatprogrammer på Danmarks Radio, og den klarede sig relativt godt i hjemlandet. Og er – hørt på afstand – et fornemt eksempel på den americana, der i dag præger så meget af amerikansk rockmusik.

Historien om et cover: Nevermind

10. juni 2019

Et spædt, nøgent drengebarn, der under vandoverfladen jagter en dollarseddel i en fiskekrog. Et coverfoto af de sjældne. Et af de fotos, man bare ikke kan glemme, fordi det skiller sig så markant ud – som idé og realisret foto. Et foto, der på sin egen måde fortæller en historie om rockmusikken som en underlig blanding af uskyldighed (drengebarnet) og kommerciel grådighed (pengesedlen). Et skisma, der har været en del af rocken, siden dens første tid.

I avisen The Guardian fortælles historien om coverets tilblivelse.