28. juni 2019 arkiv

50: Stonewall-optøjerne

28. juni 2019

I dag er det 50 år siden, at en politirazzia mod The Stonewall Inn i Greenwich Village i New York førte til demonstrationer og uroligheder. The Stonewall Inn var en mafiaejet beværtning, der var kendt for at være tilholdssted for ikke mindst de mest udsatte dele af det homoseksuelle miljø i storbyen, og politiets razzia var et led i den dengang fortløbende forfølgelse af mennesker med en anden seksuel orientering end den heteroseksuelle.

Politiets razzia gik ikke efter planen, og i forlængelse af dagens demonstrationer og optøjer skete der en politisering i det homoseksuelle miljø, hvor deltagerne organiserede sig i grupper og arbejdede for at skabe steder, hvor ligesindede kunne færdes frit uden at blive udsat for forfølgelse. Derfor er Stonewall-begivenhederne siden hen blevet opfattes som en vigtig begivenhed i homoseksuelles kamp for anerkendelse og accept. En forhistorie til det, vi i dag fejrer som Pride-parader verden over.

Stonewall Uprising – the movie

Og lidt ny musik fra Århus: Tales of Murder and Dust

28. juni 2019

I min indboks fandt jeg et link til denne udgivelse (stream, digital download, CD m.v.) med århusianske Tales of Murder and Dust, der består/bestod af: Christian Sinding Søndergaard, Jacob Korsgaard Jensen, Ess Beck,Rasmus Aaen Jensen – og tidligere medlemmer: Simon Toftdahl Olesen, Kristoffer Vilsgaard, Kathrine Kaspersen ogKasper Lund Resen. Genremæssigt beskriver de sig således: Darkwave, Drone, Noise, Post-Punk. Så det skal jo nok passe.

Som bekendt anbefaler jeg ikke musik, jeg ikke modtager i fast form, så betragt dette indlæg som en invitation til weekenden.