12. juli 2019 arkiv

50: Zager & Evans – In the year 2525

12. juli 2019

Beatles, Rolling Stones og Elvis Presley stod for de helt store hits i 1969. “Get back”, “Honky Tonk Women” og “Suspecious Minds”. Og så var der tyggegummigruppen The Archies og deres “Sugar Sugar” og – One hit wonder-duoen Zager & Evans og deres dystopiske sang “In the year 2525”.

Zager & Evans sang udkom først på et lillebitte plademærke, Truth Records, i 1968. Men da den blev genudsendt på RCA blev den nr. 1 både på Billboards Hot 100-liste og på UK Singles chart i Storbritannien. Indtil 2018 var Zager & Evans de eneste, der formåede at hitte på begge sider af Atlanten. Til gengæld blev det ikke til mere for duoen. Og de gik hver til sit i 1971. Måske kan successen med netop den sang til dels forklares ved, at sangen – ud over visse popkvaliteter – havde en usædvanligt tekst, der handlede om, hvad der ville ske i fremtiden. Fra 2525 og videre frem. Og det var ikke almindelig popsangstekst dengang, men den ramte måske noget af tidsånden – fremtidsbekymringen – der fandt næring i månelanding, Cubakrise, Vietnamkrig m.m.? Men det er bare et gæt.

 

Summertime blues #1: Claire og farmand – You got af friend in me

12. juli 2019

Det er sommer og ferietid. Og jeg begynder her en lille serie med hastag #summertime blues. Små tilfældige sange og indslag, der helt er styret af min krøllede hjernes svagheder og tilbøjeligheder. Og i dag faldt jeg over denne lille film med 4-årige Clare, der synger sammen med sin far. You got a friend in me – det er svært at forestille sig, at det ikke skulle passe i det her tilfælde.

PS. Efter jeg faldt over denne lille sang, så fandt jeg ud af, at videoen er – som det hedder i ny-teknologisk slang – “gået viralt”. Millioner af mennesker har set far og datter synge den lille sang. Claire har været på amerikansk tv – bl.a. hos Ellen de Generes – og er altså allerede berømt. Alligevel synes jeg, det er en fin lille sang, og håber berømmelsen ikke ødelægger noget for den lille sangerinde…