18. august 2019 arkiv

Apropos Penny Lane

18. august 2019

Ved tonerne af Beatles’ “Penny Lane” kom jeg til at tænke på min fransk- og latinlærerinde i folkeskolens sidste klasser. Hun gjorde os opmærksom på, at Beatles netop i denne sang afslørede deres inspiration fra den store tyske komponist Johan Sebastian Bach.

Det var selvfølgelig piccolo-trompeten, hun tænkte på – og henviste til. Og det er da også noget af det, der gør denne nostalgiske sang om barndommens gade til noget helt særligt. I følge anekdoterne var det Paul McCartney, der fik ideen efter at have hørt trompetisten David Mason spille i Bachs Brandenburgkoncert på BBC, og han overtalte Mason til at medvirke og indspillede den let karikerede udgave af en barok trompetsolo. Plus lidt ekstra senere i nummeret. Noget, der gjorde sangen helt unik i både Beatles-sammenhæng og i rocksammenhæng i det hele taget.

Med til historien hører, at David Mason fik £27 og 10 shilling for bestillingsarbejdet. Til gengæld gjorde indsatsen ham verdensberømt. Og måske kan man tage det som eksempel på, at berømmelse ikke altid kan måles i penge.

Og så kan vi jo passende lytte til B-siden på Penny Lane-singlen, “Strawberry Fields forever”…

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Da The Beatles blev the Beatles

18. august 2019

I følge beatlemanikere – bl.a. på grundlag af eksperten Mark Lewisohns studier – så er dagen i dag den dag, hvor The Beatles valgte at kalde sig netop det – efter at have heddet meget andet, lige fra The Quarrymen (John Lennons skifflegruppe) til The Silver Beetles. Beatlemanikerne ville sikkert gerne kunne slå fast, hvilket klokkeslet og hvorhenne navngivningen skete, men det er vel fint nok, at det var engang i august 1959. Der skulle dog gå nogen tid, inden alle de fire mopheads var på plads.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Endeavour – tv-krimi, rock og pop

18. august 2019

Jeg tror, at jeg har set flertallet af gode, britiske tv-krimi-serier på DR. Den seneste serie, jeg følger nøje, er den, der på dansk hedder Unge Morse, og er en slags forløber for den gamle, velkendte og populære serie om inspektor Morse. Endavour hedder den på engelsk (det er Morse’s fornavn), og den er, efter min beskedne mening, meget bedre end den “rigtige” Morse. Plottene, der er skrevet med inspiration fra forfatteren Colin Dexter, er bedre end de gamle, mere udviklede, mere moderne og mere fascinerende. Og skuespillet og filmingen overgår den gamle serie med mange alen. Det er lige før man ønsker, at briterne ville genindspille den gamle Morse-serie ud fra de erfaringer, de har gjort med den unge Morse.

Nå, men det var slet ikke det, det skulle drejer sig om, men derimod briternes yndede brug af pop og rock fra de gyldne årtier i sidste halvdel af forrige århundrede. Det er sket rigtig mange gange og med god mening i historien. I gårsdagens afsnit fik selveste The Kinks en afgørende betydning for løsningen af mordgåden, idet bandets udelukkelse fra turnévirksomhed i USA i sidste halvdel af tresserne ødelægger en managers alibi. Mordsagen foregår til dels i miljøet om et fiktivt band The Wildwood, der er smukt kalkeret over datidens psykedelisk inspirerede beatgrupper. Helt ned i detaljen – pladecovers, fotos, musikindslag osv. – er tiden ramt med størst mulige præcision, helt som man kan forvente af britisk filmkunst, når den er bedst.

Også i andre krimiserier – sågar Barnaby – dukker ungdomsoprøret og beatmusikken op som integrale dele af historierne.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »