september 2019 arkiv

Stjernestund med The Beatles

30. september 2019

1969 var året, hvor det for alvor lakkede mod enden for The Beatles. Og enden har været til genstand for debat den seneste tid, fordi noget lydmateriale er dukket op som lader antyde, at de alligevel ikke var kommet så langt væk fra hinanden, som den officielle historie fortæller.

Og så faldt jeg over denne video med sangen “Two of us”. Jeg synes, at den på fineste vis viser, at d’herrer sagtens kunne være i stue sammen, når de gik ind i musikken sammen. Det virker harmonisk og afslappet. McCartney med guitaren, Lennon med tyggegummiet og sin guitar og Ringo, der sætter ind med lige netop det, der skal til, på trommerne. En fin lille stjernestund i et år, der ellers bød på meget af det andet.

Åh tog

30. september 2019

I den forgangne weekend kørte jeg omsider i tog igen. Transportbehov og hensyn til klimaet gjorde, at bilen blev valgt fra og erstattet med DSBs regionaltog. Og med en orange billet gav det endnu mere god mening at vælge toget. Der var oven i købet råd til en stor kop kaffe (i 100% miljøvenlig emballage) og en avis (selv om det gjorde lidt ondt at betale 45 kr. for en avis…). Og jeg havde helt glemt, hvor behageligt, det er at køre i tog, og hvor stemningsfuldt det er at opholde sig på en togstation med ankommende og afventende rejsende. Det er ikke sidste gang, jeg tager toget – igen.

Tidligt på færde – morgensang

28. september 2019

 

When morning comes to Morgantown
The merchants roll their awnings down
The milktrucks make their morning rounds
In morning Morgantown

We’ll rise up early, with the sun
To ride the bus while everyone is yawning
And the day is young
In morning Morgantown

Morning Morgantown
Buy your dreams a dollar down
Morning any town you name
Morning’s just the same

We’ll find a table in the shade
And sip our tea and lemonade
And watch the morning on parade
In morning Morgantown

Ladies in their rainbow fashions
Colored stop and go lights flashing
We’ll wink at total strangers passing
In morning Morgantown

Morning Morgantown
Buy your dreams a dollar down
Morning any town you name
Morning’s just the same

I’d like to buy you everything
A wooden bird with painted wings
A window full of colored rings
In morning Morgantown

But the only thing I have to give
To make you smile, to win you with
Are all the mornings still to live
In morning Morgantown

No mainstream music

28. september 2019

I listen to Mexican radio—the local Banda station out of San Jose. I mostly listen to NPR. I don’t listen to mainstream radio anymore. I don’t know the acts and I don’t know the music. It doesn’t interest me, particularly. There are some good modern people. I like Sia. She’s a very original singer. [Linda Ronstadt]

 

 

Carole King: It’s too late – genopført

27. september 2019

Den følsomme feminisme havde fået sin egen landeplage, skrev Torben Bille i forbindelse med 40-året for udgivelsen af singlen “It’s too late”, som var med på Carole Kings megasucces Tapestry. Teksten skyldtes Toni Stern, men Carole sang – og synger – sangen, som var der tale om hendes egne oplevelser (hvad der sikkert også til dels er, fordi de er almengyldige). Og her genopfører hun den så på amerikansk tv.

40: U2 pladedebuterer

27. september 2019

Selv om det er meget længe siden, jeg har lyttet til U2, og selv om jeg synes, bandet mest af alt har skuffet siden Rattle and Hum fra 1988, så skal deres pladedebuts jubilæum dog nævnes. EP’en Three, der udkom for fyrre år siden og banede vejen for albummet Boy, der stadigvæk står som bandets hovedværk.

 

50: Abbey Road

26. september 2019

Vi kommer ikke uden om det, og Beatles-fans har ventet i månedsvis på fejringen af Liverpool-kvartettens sidste ordinære album Abbey Road. I morgen kommer den obligatoriske jubilæumsboks med restaurerede udgaver af pladens numre. Og dagen i dag er årsdagen for pladens udgivelse.

Selv om Let it be kom efterfølgende, så var Abbey Road den sidste plade. Og en plade, der viste og beviste, at nok var gruppens tid som sammentømret enhed nået til sin afslutning, men det betød ikke, at skabertrangen og idérigdommen hos komponisterne, musikerne og produceren var udtømte. Og for ganske nylig afslørede en hidtil ukendt optagelse med gruppens medlemmer, at det dengang slet ikke var udelukket, at der ville komme mere. Men sådan skulle det så ikke være, og fred med det. Syv år på berømmelsens tinde fik de fire og skabte musik, der stadigvæk kan inspirere og ægge til diskussion. Og mere kan man vel ikke forlange af moderne populærmusik.

Harry Nilsson – Lost and Found

26. september 2019

Også sangeren og sangskriveren Harry Nilsson sender os musik fra hinsides graven. En række hidtil uudsendte demoindspilninger, der vist skulle have været Nilssons sidste rigtige album, ser nu dagens lys på en plade med titlen Lost and Found. Lyt med her.

Slag i slag… lidt sprogrevseri

25. september 2019

Jeg sidder her med Gyldendals Røde Engelsk-Dansk-ordbog, 13. udgave, 1. oplag. Opslag: stroke. Og under punkt 6 kommer vi til den medicinske betydning: “slagtilfælde”. Det er en alvorlig sag at få et slagtilfælde. Der er en række symptomer, der kan fortælle en, om der er tale om et slagtilfælde. Fx at man har svært ved at smile normalt, fordi den ene side af ansigtet er tilbøjelig til at blive lammet og “hænge”. Og så videre. Og det er der nogen, der har lavet en lille oplysningsvideo om, som man kan være (u)heldig at se på tv. Problemet med videoen er ikke, at man vil oplyse om slagtilfælde og dets konsekvenser og symptomer. Problemet er, at man insisterer på at tale om stroke og ikke det gode danske ord “slagtilfælde”. Hvorfor insisterer man på at bruge et engelsk ord?

Jeg mener, at der kun er et svar på det spørgsmål. Med den digitale tidsalder og internettets allestedsnærværelse bliver anglificeringen af det danske sprog endnu mere udtalt og desværre også accepteret. Og bedre bliver det ikke af, at de førende danske medier – fx DR og TV2 – bidrager og understøtter denne sprogundergravende tendens. Det er blevet almindeligt at substituere gode danske ord med engelske. Og det behøver ikke engang at være om specielle ord, fx fra et bestemt fagområde. I går kunne jeg således høre en journalistisk medarbejder tale om at connecte (altså: forbinde, sammenføje osv.) noget med noget andet.

Nu hvor den nye regering overvejer en ny medieaftale, burde tiden være inde til at sætte den journalistiske sprogbehandling på dagsordenen, evt. som en del af public serve-forpligtelsen. At pålægge DR en forpligtelse på, at værne om modersmålet.

Farvel til en huspoet: Robert Hunter – The Grateful Dead – 78 år

25. september 2019

Ja, jeg måtte lige hen til reolen og finde ovenstående album fra 1974 frem blandt vinylerne, da nyheden om Robert Hunters bortgang ramte computerskærmen. Hans betydning for The Grateful Deads musik er svær at undervurdere, da mange af deres store sange (og dem er der rigtig mange af) har tekst af netop unter, der var for teksterne, hvad Jerry Garcia var for bandes musik. De to komplementerede hinanden. “Dark Star”, “China Cat Sunflower”, “Uncle John’s Band,” “Box of Rain,” “Scarlet Begonias,” d “Touch of Gray” og så videre.

En fælles kæreste (dog ikke på samme tid) førte Hunter og Garcia sammen tidligt i tresserne, hvor de begge spillede bluegrass og anden roots-musik i forskellige konstellationer og hen ad vejen fandt Hunter så ud af, at han skulle satse på teksterne og Garcia inviterede ham ind i Grateful Dead som huspoet. Samarbejdet strakte sig helt frem til Jerry Garcias død, og i tiden efter har Hunter arbejdets sammen med mange andre sangskrivere, heriblandt selveste Bob Dylan (fx på Together through life). Og så havde Hunter også sin egen parallelle karriere, hvor han lavede nogle soloplader og turnerede lidt. Det sidste blev også nødvendigt i de senere år, hvor han blev syg og måtte turnere for at tjene penge til medicin- og lægeregningerne. Sådan er det jo derovre i landet uden almen sundhedsforsikring.

Nu er Hunter så fikseret på den imaginære stjernehimmel sammen med Garcia…. Who’s next?!