Som nævnt abonnerer jeg ikke på nogle af de kommercielle streamingtjenester – Spotify (dog den gratis, reklameinficerede udgave…), Amazon osv. Hverken når det gælder lyd eller billeder. Det betyder dog ikke, at streaming er mig fremmed eller noget som jeg som sådan er modstander af. Selv om der er en masse forbehold over for streaming af musik – bl.a. at lydkvaliteten er lav – så kan man godt få glæde af den streaming som kilde til inspiration og lignende. Fx når David “Talking Head” Byrne invitere ind i sin radio med caribiske og afrikanske “shitholes”. Musik, man måske ellers ikke ville få ind i sine ører.
Eller når Neil Lomax diverterer med punk, post-punk, new wave osv. på sin kanal Teenage Kicks Forest…
Præcis hvilken dato, man skal sætte på Enhedslistens “fødsel”, ved jeg ikke. Men i april måned 1989, hørte danskerne vist for første gang om det nye parti.
Som navnet siger, så var Enhedslisten et resultat af de foregående mange års skænderier og splittelse mellem den såkaldte venstrefløjs mange grupperinger og et ønske i det daværende kommunistiske parti om at danne et parti, der kunne samle venstrefløjen. Og sådan blev det, og i dag fremstår Enhedslisten som et samlet parti med en såkaldt grøn og rød profil, selv om man godt kan spore forskellige holdninger hos de forskellige politikere i partiet. Og sådan skal det også være.
Og selv om partiet fik en lidt svær start og ikke kom i folketinget ved det første valg i 1990, hvor partiet fik 1,7 % af stemmerne, så har det stille og roligt tilkæmpet sig en position som venstrefløjspartiet i folketinget og i den offentlige debat. Selvfølgelig skal vi ikke glemme Socialistisk Folkeparti i den sammenhæng, men i de senere år har SF fremstået som en rød-grøn udgave af Socialdemokratiet – ikke mindst i forbindelse med den uheldige rolle som medlem af Thorning Schmidts regering.
Den store fare for Enhedslisten er ikke længere splittelse og fraktionering. Man lever godt med en stor grad af åbenhed og uenighed uden at det forhindrer en fælles politik. Næh, den store fare, som jeg ser det, er, at Enhedslisten bliver alt for opslugt af folketingsparlamentarismen med den fokusering på den kompromitterende “midte” og dens “nødvendigheds”konsensus – og at de fremtrædende politikere bliver suget ind i den populistiske centrifuge, som medieuniverset omkring parlamentet udgør. Her bør partiet nok indføre en slags armslængdeprincip.
Og jeg følger en del internetsider om The Beatles. Og det er min erfaring, at intet – absolut intet – er for småt til at interessere Beatlesfans. Personligt har jeg det sådan, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om John Lennon slog sin kone og var hende utro, og om Beatlerne har tænkt sig, at deres opløsning skulle have et andet forløb end det, det fik. Det eneste, der tæller for mig, er musikken. At sangene stadigvæk holder. Og intet bokssæt eller internetsklogskab kan ændre på det forhold. Så måske er jeg ikke Beatlesfan i den moderne forstand. So be it.
Som bloggens faste læsere vil vide, så blev min Paul McCartney-samling øget betragteligt. Og jeg har benyttet lejligheden til at lytte til Macca og Wings de seneste dage. Og det har været en ren fornøjelse at dykke ned i Maccas sangskrivning og eksperimenteren. Og jeg er blevet bestyrket i min opfattelse af, at Wings-perioden bød på en støt voksende kvalitetsforøgelse. På album som Venus and Mars og Back to the Egg styrkes sangskrivningen af en sublim legelyst og eksperimentertrang. Her kan man studere legebarnet McCartney, der er fuld af ‘skøre ideer’, men ideer, der altid passer smukt ind i melodierne. Måske er Wings-perioden en lidt undervurderet periode i ex-Beatlens karriere?
Dagens gode nyhed på radiofronten er, at DRs P6 Beat og P8 Jazz ikke som planlagt nedlægges i forbindelse med statsinstutionens store spareplan. De to nichekanaler fortsætter – i hvert fald et år frem. Og det er vigtigt, at “beat” og “jazz” ikke skal ende som spredte indslag på de andre, meget kommercielle kanaler P3 og P4. Dermed får den del af musiklivet, der ikke dyrkes og plejes af de store pladeselskaber, en chance for at nå ud til et stort publikum.
Opdatering: Men der er også grund til at dryppe lidt malurt i bægeret. Når jeg ikke lytter så meget til især P6Beat, så skyldes det, at kanalen er præget af den der journalistiske impotens, der desværre præger store dele af de førende radio- og tv-kanaler i vor tid. Med journalistisk impotens mener jeg slet og ret, at studieværterne og journalisterne ikke i tilstrækkelig grad lever op til klassiske journalistiske dyder med hensyn til research, kravet om at se en sag fra mindst to sider, sproglig omhyggelighed (tal et forståeligt dansk, der ikke har generationsmæssig, dialektal, social eller anden slagside, tal tydeligt, tal ikke i munden på hinanden osv.).
Et aktuelt eksempel er P6 Beats program om C. V. Jørgensen, der meget betegnede for den journalistiske slaphed og leflen for publikum hedder P6 Beat elsker C. V. Jørgensen. Og spørgsmålet er vitterligt, om de “elsker” C. V. Jørgensen, når de faktisk behandler manden og hans musik ganske stedmoderligt. Det tidligere C. V. Jørgensen-bandmedlem Rene Wulf, der har skrevet en bog om sin tid i bandet, retter på sin Facebookside en sønderlemmende kritik af P6Beats håndtering af C. V. Jørgensen, fx at kanalen formaster sig til at beskrive personen Carsten Valentin Jørgensen, selv om de ikke kender ham og ikke har researchet sig frem til, hvad de mennesker, der faktisk har arbejdet sammen med ham, kan fortælle om manden. Og at kanalen fokuserer på albummet Sjælland og forsømmer de mesterværker, Jørgensen lavede i halvfjerdserne – med den populistiske begrundelse, at Sjælland er det album, lytterne foretrækker.
Men selv om P6Beat altså lider af de selvsamme journalistiske skavanker, som andre kanaler, så er der grund til at glæde sig over, at kanalen får lov til at køre en tid endnu – alene af den grund, at der så vil blive spillet musik, der ikke er længst fremme i de store pladeselskabers bevidsthed, men promoveres af små pladeselskaber, små promotionsagenturer og – ikke mindst – af kunstnerne selv.
[Billedet er lånt fra Greta Thunbergs Facebookside]
I dag er den globale klimastrejke i gang. Alene i Brisbane er der p.t. mere end 30000 unge mennesker på gaden, og det vokser stadigvæk. Og sådan er det hele vejen rundt. Greta Thunberg har fået tag i de unge og sendt dem på gaden.
Og så er det forstemmende, når Dansk Industri herhjemme vil vise sin “gode vilje” og bidrage til CO2-reduktionen, men kun på betingelse af kraftige skattelettelser til aktionærer og i den dur. Det viser bare, at de ikke har fattet alvoren af klimakrisen og heller ikke, at der er en intim forbindelse mellem denne krise og det såkaldte “vækstsamfund”, vi lever i. Tiden er ikke til at øge vækst, ulighed og nogle få menneskers rigdom, men derimod at besinde os på en fremtid med mindre forbrug. Tiden er inde til, at erhvervslivet lytter til klimaforskerne, som Thunberg ganske rigtig sagde, da hun talte på Capitol Hill forleden.
Opdatering:
Foto fra New York City på dagen…
Over 4 million on #ClimateStrike today.
In 163 countries. And counting…
Thank you all!!
And if you belong to the small number of people who feel threatened by us, then we have some very bad news for you:
This is just the beginning. Change is coming – like it or not. GT
En af de læresætninger, min mor indprintede (indoktrinerede, vil nogen nok sige) mig, da jeg var en lille purk, var, at “livet ikke var lutter lagkage” (og at det var ‘lorten der satte lagkagen på bordet’…) og at “livet ikke var en dans på roser”. At livet også var rugbrødsskorper og torne.
Og denne sandhed er nøglen til Johnny Cash’ smukke og smertelige sang “Hurt”, der fortæller os, at vi må tage smerten og nederlaget med, hvis vi vil leve livet. At det nogle gange kan være nødvendigt at mærke smerten for at føle og føle, at man lever. Paradoksalt!? Ja, men sådan er livet også
“Mama” Cass Elliott døde d. 27. juli 1974 af hjertesvigt. Hun blev 32 år. Samme alder som The Whos trommeslager Keith Moon, der døde i samme lejlighed fire år senere. I dag ville Cass være fyldt 78 år. Og desværre fik vi ikke at opleve, hvad hun kunne have udrettet med sin dejlige stemme.
Siden hendes død har der cirkuleret en skrøne, der fortalte, at Cass døde, fordi hun blev kvalt i en sandwich. En historie, der byggede på den fordom, at hun – fordi hun var en stor pige – led af overspisning og derfor endte sine dage som fortjent. “Fedmebashing” kaldes det vis i dag i moderne journalistsprog. Men den historie er blevet manet i jorden mange gange siden hen.
Cass Elliott var uden tvivl en af de helt store kvindestemmer i tresserne popmusik. Et aktiv i Mamas and Papas og som solist med et stort potentiale, der aldrig blev forløst.
Støvet har knap nok lagt sig, efter Bob Dylans Rolling Thunder Revue-boks kom i handlen med masser af musik og lyd – og en medfølgende dokumentarfilm af Martin Scorsese, før en ny samling bootlegoptagelser ser dagens lys. Denne gang samler interessen sig om årene 1967-69 og herunder de legendariske og my(s)tificerede optagelser med Johnny Cash.
Og måske er der en form for logik i hastværket. For som bekendt turnerer his Bobness hele tiden, fordi meningen med det hele er at optræde for et publikum, og har derfor begrænset tid til at opholde sig i et pladestudie. Og så kan man jo lige så godt kigge i arkivet og udsende lidt til de hungrende dylanologer og fans.
Lesley Hornby, bedre kendt som Twiggy, fylder hele 70 år i dag. Hun blev som fotomodel inkarnationen af tressernes nybrydende tendens med sit let androgyne og meget tynde udseende. Og efter tiden som model forstod hun at udnytte sin særlige udstråling og sit talent som skuespillerinde, sangerinde og tv-personlighed.
Hun er blevet adlet og er stadigvæk aktiv i markedføring af tøjmode for modne damer. Bl.a. har hun sin egen blog, hvor hun skriver om dette segment. Og så sent som 2011 udsendte hun albummet Romantically yours.
Om et par dage er det halvtreds år siden The Bands andet eponyme album udkom. Og sjovt nok så mindes projektet Playing for a change the Bands skelsættende sang “The Weight” (fra 1968 og albummet Music from Big Pink) med en ny video, hvor selveste Ringo Starr medvirker sammen med Robbie Robertson og en række andre dejlige kunstnere. En loyal og fin udgave af “The Weight”.
Jeg kan ikke slippe det prægtige Playing for a change-projekt og heller ikke hende, der sang for på sangen “Love”. Sophia Scott hedder hun og hun kommer fra Venice Beach, Californien. Jeg har researchet lidt på hende, for jeg synes hun synger dejligt. Men hun har vist ikke fået udgivet en plade, kun noget streaming – herunder en række Youtube-videoer og Amazon-mp3-filer. Her er hun i en anden sang fra projektet.
Men Sophia Scott er ikke den eneste smukke pigestemme i den sang. Også israelske Tula er med til at løfte Image Dragons “Love” op over mainstreamsumpens vande. Her brillerer hun i en anden projektsang, “Chanda Mama”…
Og lad mig bare tage hawaianske ukulelevirtuos Taimane med i denne pulje af dejlige kvindelige kunstnere.
Nej, hvorfor ikke. Rod Stewarts stemme kan sagtens matche det famøse orkester. Og den nye version af hittet “Sailing” illustrerer det såmæn ganske godt. Bortset fra, at det er et nummer, jeg aldrig har brudt mig om, så fungerer det fint.
“Bob Dylan, I’ll never be Bob Dylan. He’s the master. If I’d like to be anyone, it’s him. And he’s a great writer, true to his music and done what he feels is the right thing to do for years and years and years. He’s great. He’s the one I look to. I’m always interested in what he’s doing now, or did last, or did a long time ago that I didn’t find out about. The guy has written some of the greatest poetry and put it to music in a way that it touched me, and other people have done that, but not so consistently or as intensely. Like me, he waits around and keeps going, and he knows that he doesn’t have the muse all the time, but he knows that it’ll come back and it’ll visit him and he’ll have his moment.” Neil Young
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
