19. september 2019 arkiv

Twiggy – 70

19. september 2019

Lesley Hornby, bedre kendt som Twiggy, fylder hele 70 år i dag. Hun blev som fotomodel inkarnationen af tressernes nybrydende tendens med sit let androgyne og meget tynde udseende. Og efter tiden som model forstod hun at udnytte sin særlige udstråling og sit talent som skuespillerinde, sangerinde og tv-personlighed.

Hun er blevet adlet og er stadigvæk aktiv i markedføring af tøjmode for modne damer. Bl.a. har hun sin egen blog, hvor hun skriver om dette segment. Og så sent som 2011 udsendte hun albummet Romantically yours.

50: The Band – “The Weight”

19. september 2019

Om et par dage er det halvtreds år siden The Bands andet eponyme album udkom. Og sjovt nok så mindes projektet Playing for a change the Bands skelsættende sang “The Weight” (fra 1968 og albummet Music from Big Pink) med en ny video, hvor selveste Ringo Starr medvirker sammen med Robbie Robertson og en række andre dejlige kunstnere. En loyal og fin udgave af “The Weight”.

Sophia Scott – under radaren

19. september 2019

Jeg kan ikke slippe det prægtige Playing for a change-projekt og heller ikke hende, der sang for på sangen “Love”. Sophia Scott hedder hun og hun kommer fra Venice Beach, Californien. Jeg har researchet lidt på hende, for jeg synes hun synger dejligt. Men hun har vist ikke fået udgivet en plade, kun noget streaming – herunder en række Youtube-videoer og Amazon-mp3-filer. Her er hun i en anden sang fra projektet.

Men Sophia Scott er ikke den eneste smukke pigestemme i den sang. Også israelske Tula er med til at løfte Image Dragons “Love” op over mainstreamsumpens vande. Her brillerer hun i en anden projektsang, “Chanda Mama”…

Og lad mig bare tage hawaianske ukulelevirtuos Taimane med i denne pulje af dejlige kvindelige kunstnere.