20. september 2019 arkiv

P6 Beat og P8 Jazz reddet på stregen

20. september 2019

Dagens gode nyhed på radiofronten er, at DRs P6 Beat og P8 Jazz ikke som planlagt nedlægges i forbindelse med statsinstutionens store spareplan. De to nichekanaler fortsætter – i hvert fald et år frem. Og det er vigtigt, at “beat” og “jazz” ikke skal ende som spredte indslag på de andre, meget kommercielle kanaler P3 og P4. Dermed får den del af musiklivet, der ikke dyrkes og plejes af de store pladeselskaber, en chance for at nå ud til et stort publikum.

Opdatering: Men der er også grund til at dryppe lidt malurt i bægeret. Når jeg ikke lytter så meget til især P6Beat, så skyldes det, at kanalen er præget af den der journalistiske impotens, der desværre præger store dele af de førende radio- og tv-kanaler i vor tid. Med journalistisk impotens mener jeg slet og ret, at studieværterne og journalisterne ikke i tilstrækkelig grad lever op til klassiske journalistiske dyder med hensyn til research, kravet om at se en sag fra mindst to sider, sproglig omhyggelighed (tal et forståeligt dansk, der ikke har generationsmæssig, dialektal, social eller anden slagside, tal tydeligt, tal ikke i munden på hinanden osv.).

Et aktuelt eksempel er P6 Beats program om C. V. Jørgensen, der meget betegnede for den journalistiske slaphed og leflen for publikum hedder P6 Beat elsker C. V. Jørgensen. Og spørgsmålet er vitterligt, om de “elsker” C. V. Jørgensen, når de faktisk behandler manden og hans musik ganske stedmoderligt. Det tidligere C. V. Jørgensen-bandmedlem Rene Wulf, der har skrevet en bog om sin tid i bandet, retter på sin Facebookside en sønderlemmende kritik af P6Beats håndtering af C. V. Jørgensen, fx at kanalen formaster sig til at beskrive personen Carsten Valentin Jørgensen, selv om de ikke kender ham og ikke har researchet sig frem til, hvad de mennesker, der faktisk har arbejdet sammen med ham, kan fortælle om manden. Og at kanalen fokuserer på albummet Sjælland og forsømmer de mesterværker, Jørgensen lavede i halvfjerdserne – med den populistiske begrundelse, at Sjælland er det album, lytterne foretrækker.

Men selv om P6Beat altså lider af de selvsamme journalistiske skavanker, som andre kanaler, så er der grund til at glæde sig over, at kanalen får lov til at køre en tid endnu – alene af den grund, at der så vil blive spillet musik, der ikke er længst fremme i de store pladeselskabers bevidsthed, men promoveres af små pladeselskaber, små promotionsagenturer og – ikke mindst – af kunstnerne selv.

#ClimaStrike

20. september 2019

[Billedet er lånt fra Greta Thunbergs Facebookside]

I dag er den globale klimastrejke i gang. Alene i Brisbane er der p.t. mere end 30000 unge mennesker på gaden, og det vokser stadigvæk. Og sådan er det hele vejen rundt. Greta Thunberg har fået tag i de unge og sendt dem på gaden.

Og så er det forstemmende, når Dansk Industri herhjemme vil vise sin “gode vilje” og bidrage til CO2-reduktionen, men kun på betingelse af kraftige skattelettelser til aktionærer og i den dur. Det viser bare, at de ikke har fattet alvoren af klimakrisen og heller ikke, at der er en intim forbindelse mellem denne krise og det såkaldte “vækstsamfund”, vi lever i. Tiden er ikke til at øge vækst, ulighed og nogle få menneskers rigdom, men derimod at besinde os på en fremtid med mindre forbrug. Tiden er inde til, at erhvervslivet lytter til klimaforskerne, som Thunberg ganske rigtig sagde, da hun talte på Capitol Hill forleden.

Opdatering:

Foto fra New York City på dagen…

Over 4 million on #ClimateStrike today.
In 163 countries. And counting… ‬
Thank you all!!
‪And if you belong to the small number of people who feel threatened by us, then we have some very bad news for you: ‬
‪This is just the beginning. Change is coming – like it or not. GT

Livet er ikke nogen dans på roser eller lutter lagkage

20. september 2019

En af de læresætninger, min mor indprintede (indoktrinerede, vil nogen nok sige) mig, da jeg var en lille purk, var, at “livet ikke var lutter lagkage” (og at det var ‘lorten der satte lagkagen på bordet’…) og at “livet ikke var en dans på roser”. At livet også var rugbrødsskorper og torne.

Og denne sandhed er nøglen til Johnny Cash’ smukke og smertelige sang “Hurt”, der fortæller os, at vi må tage smerten og nederlaget med, hvis vi vil leve livet. At det nogle gange kan være nødvendigt at mærke smerten for at føle og føle, at man lever. Paradoksalt!? Ja, men sådan er livet også

“Mama” Cass Elliott – 78

20. september 2019

“Mama” Cass Elliott døde d. 27. juli 1974 af hjertesvigt. Hun blev 32 år. Samme alder som The Whos trommeslager Keith Moon, der døde i samme lejlighed fire år senere. I dag ville Cass være fyldt 78 år. Og desværre fik vi ikke at opleve, hvad hun kunne have udrettet med sin dejlige stemme.

Siden hendes død har der cirkuleret en skrøne, der fortalte, at Cass døde, fordi hun blev kvalt i en sandwich. En historie, der byggede på den fordom, at hun – fordi hun var en stor pige – led af overspisning og derfor endte sine dage som fortjent. “Fedmebashing” kaldes det vis i dag i moderne journalistsprog. Men den historie er blevet manet i jorden mange gange siden hen.

Cass Elliott var uden tvivl en af de helt store kvindestemmer i tresserne popmusik. Et aktiv i Mamas and Papas og som solist med et stort potentiale, der aldrig blev forløst.

Bootleg-Bob – vol. 15 – 1967-69

20. september 2019

Støvet har knap nok lagt sig, efter Bob Dylans Rolling Thunder Revue-boks kom i handlen med masser af musik og lyd – og en medfølgende dokumentarfilm af Martin Scorsese, før en ny samling bootlegoptagelser ser dagens lys. Denne gang samler interessen sig om årene 1967-69 og herunder de legendariske og my(s)tificerede optagelser med Johnny Cash.

Og måske er der en form for logik i hastværket. For som bekendt turnerer his Bobness hele tiden, fordi meningen med det hele er at optræde for et publikum, og har derfor begrænset tid til at opholde sig i et pladestudie. Og så kan man jo lige så godt kigge i arkivet og udsende lidt til de hungrende dylanologer og fans.