oktober 2019 arkiv

Greta Thunberg takker nej til Nordisk Råds miljøpris

31. oktober 2019
 

I have received the Nordic Council’s environmental award 2019. I have decided to decline this prize. Here’s why: “I am currently traveling through California and therefore not able to be present with you today. I want to thank the Nordic Council for this award. It is a huge honour.
But the climate movement does not need any more awards. What we need is for our politicians and the people in power start to listen to the current, best available science.
The Nordic countries have a great reputation around the world when it comes to climate and environmental issues. There is no lack of bragging about this. There is no lack of beautiful words. But when it comes to our actual emissions and our ecological footprints per capita – if we include our consumption, our imports as well as aviation and shipping – then it’s a whole other story.

In Sweden we live as if we had about 4 planets according to WWF and Global Footprint Network. And roughly the same goes for the entire Nordic region.
In Norway for instance, the government recently gave a record number of permits to look for new oil and gas. The newly opened oil and natural gas-field, ”Johan Sverdrup” is expected to produce oil and natural gas for 50 years; oil and gas that would generate global CO2 emissions of 1,3 tonnes.
The gap between what the science says is needed to limit the increase of global temperature rise to below 1,5 or even 2 degrees – and politics that run the Nordic countries is gigantic. And there are still no signs whatsoever of the changes required.
The Paris Agreement, which all of the Nordic countries have signed, is based on the aspect of equity, which means that richer countries must lead the way.
We belong to the countries that have the possibility to do the most. And yet our countries still basically do nothing. So until you start to act in accordance with what the science says is needed to limit the global temperature rise below 1,5 degrees or even 2 degrees celsius, I – and Fridays For Future in Sweden – choose not to accept the Nordic Councils environmental award nor the prize money of 500 000 Swedish kronor.
Best wishes
Greta Thunberg”

Hatten af for Greta. Jeg tager hatten (sixpencen) af og bøjer mig i støvet for Greta Thunberg. Hendes stålsatte idealisme er forbilledlig. Det bestående priser og udmærkelser ændrer ikke en skid ved den klimatiske situation vi er. De slukker ikke brandene i Californien, de stopper ikke oversvømmelserne rundt om på kloden, de stopper ikke de voldsomme storme, der opstår og hærger Amerika, Kina og andre lande. De sætter ikke en bremse på CO2-udledningen. Nej, priser og penge er det bestående systems tale, og det er der ikke brug for. Derimod, som Grete har gentaget igen og igen, når hun har revset magthaverne, HANDLING. Kom nu!

Jonas Eikas tale

31. oktober 2019

Jeg står her med taknemlighed og ømhed over for dem, jeg deler livet med, dem der inspirerer mig, dem jeg tænker sammen med, dem jeg laver politik og litteratur med, dem jeg organiserer mig sammen med. Bogen, som får den her pris, findes også på grund af dem. På grund af mennesker, som bruger deres kræfter, ikke for at tjene den herskende orden, eller for at indtage en lukrativ position i den, men fordi de tror og håber på en anden. En kultur der ikke hviler på patriarkalske magtforhold, et fællesskab der ikke kræver racistisk eksklusion, et klasseløst og magtløst samfund, hvor vores kreative og kærlige kræfter ikke tjener staten og kapitalens dødsmaskiner, men tjener os alle og livet, i alle dets former, menneskelige såvel som ikke- menneskelige.

Jeg tror, at der i litteraturen findes en drøm om et sprog der ikke kræver glemsel for at betyde noget. Et sprog der er på højde med verden, i al dens undertrykkelse og fortvivlelse, men samtidig åbent for det ubestemmelige, det uudsigelige, som findes i alle ting, og hvorfra en ny orden kan komme.

Nordisk Råds arbejde med at oversætte og udbrede bøger fra både større og mindre sprogområder bidrager muligvis til dét. Men lad os ikke glemme, at Nordisk Råd også er en institution, en del af et officielt samarbejde mellem nogle af de rigeste nationalstater i verden.
Læs også
Jonas Eikas noveller kredser stilsikkert og realistisk om den ulmende apokalypse

Jeg tror, at den racistiske og islamofobiske nationalisme, der i disse år vinder frem i de nordiske nationalstater, er afhængig af hvidhed, af en forestilling om den hvide majoritets eksklusive ret til national velstand og sikkerhed. Og jeg ser hvidhed som en arv fra den koloniale fortid, der også gennemkrydser Norden, og som ingen af de magter, der tidligere har koloniseret og undertrykt oprindelige befolkninger, har vist en vilje til at konfrontere. Tværtimod. Mange af dem viser en vilje til bruge den.

Jeg taler til den danske statsminister, (som også sidder i denne sal).

Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker.

Mette Frederiksen, som kalder sig for Børnenes Statsminister, men fører en udlændingepolitik der splitter familier ad, gør dem fattige, og udsætter både børn og voksne for en langsom, nedbrydende vold i landets såkaldte Udrejsecentre. Luk Sjælsmark, luk Kærshovedgård, Luk Ellebæk, afskaf hele lejrsystemet.

Mette Frederiksen og socialdemokratiet, der siger, at de kæmper for velfærd og billige boliger, men gennemfører det hidtil største angreb på den almene boligsektor. Mette Frederiksen og socialdemokratiet der siger, at ”I Danmark er vi alle lige,” men med den såkaldte ghettoplan vil forskelsbehandle borgere efter herkomst og klasse. I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme.

Men jeg taler også til de andre nordiske ministre.
Læs også
Vinder af Nordisk Råds litteraturpris: Mette F. fører tidligere regerings racistiske politik

Også i jeres lande placeres flygtninge og migranter i lukkede fængsler eller afsidesliggende lejre. Og de bliver nedbrudt og syge, nogle forsøger at tage deres eget liv. Fra alle jeres lande er der folk der bliver deporteret til steder, hvor de ikke er i sikkerhed, eller hvor de ikke har nogen fremtid. Og mange af jeres lande er med til at finansiere udvidelsen og militariseringen af EU’s grænser, en proces der koster tusindvis af flygtninge og migranter livet, mens den på samme tid kommer sikkerheds- og våbenindustrierne til gode, herunder flere nordiske firmaer.

Men først og fremmest taler jeg til alle og enhver, som vil noget andet.

Uanset om vi er privilegerede eller undertrykte af de her samfund – og mange af os er begge dele – så er vi fælles om ikke at have valgt dem. Ingen af os har valgt at leve i undertrykkende samfund. De har ikke krav på vores troskab. Men det kræver noget af os at desertere fra dem.

Særligt i de situationer, hvor vi er privilegerede, kræver det en opmærksomhed over for den undertrykkelse og de kampe, som mange års neoliberal og nationalistisk politik har forsøgt at gøre os blinde og døve overfor. Hvis vi har ekstra penge og ressourcer, kræver det at vi omfordeler dem solidarisk. Og for os alle, tror jeg det kræver, at vi ødelægger det afgrænsede, uniforme selv, som staten og kapitalen har skabt i os, og lærer at handle sammen igen, på tværs og i kraft af vores forskelle. Det kræver, at vi finder hinanden.

Den unge forfatter Jonas Eika modtog forleden Nordisk Råds Litteraturpris 2019. Og efterfølgende gav han ovenstående “takketale”, der har givet anledning til en ret så voldsom debat. Eika brød takketalens uskrevne lov om at prise prisgiverne og magthaverne, men  insisterede i stedet for på at kritisere den siddende statsminister, Mette Frederiksen, og hendes parti, Socialdemokratiet, men også de øvrige nordiske ministre, der står bag Nordisk Råd. Og Eika lægger ikke fingre imellem. Der er tale om en klar, umisforståelig kritik af det bestående politiske parnas’ økonomiske og politiske fallit, hvor racisme, nationalisme og destruktiv neoliberalisme ødelægger livet for det store flertal af mennesker.

Og helt forventeligt afviser magthaverne kritikken og gør som Kejseren i Kejserens nye klæder. Afklædt til skindet fortsætter de deres procession. Skælder lidt ud, men fortsætter ufortrødent den vej, de er gået ind på. For de har magten og behøver ikke at lytte til kritik fra en lille ung forfatter, der sætter ord på det, som mange danskere – tror jeg – tænker i deres stille sind. Måske med andre ord, men i kernen det samme. Men selv om Mette Frederiksen, Pia Kjærsgaard og andre fra magtens elite fortsætter deres procession, så klinger ekkoet af denne tale  i lang tid efter og minder os alle om, at tingenes tilstand ikke består til evig tid.

Baker Street

31. oktober 2019

Og har man sagt Stealers Wheel, så har man også sagt Gerry Rafferty. Drukmåsen, der udgjorde halvdelen af sangskriverduoen i bandet (den anden var Joe Egan, som bestemt ikke skal glemmes). Og hvis smerte og melankoli – bilder jeg mig ind – drev ham i favnen på flasken, men også lagde en dybblå tone i hans smukke sange. Fx klassikeren “Baker Street”, der emmer af melankoli, så det halve kunne være nok. Rafferty vil altid være en af mine favoritsangskrivere.

Stuck in the middle with you

31. oktober 2019

Duoen Larkin Poe har kastet sig over en af mine personlige favoritsange, nemlig Stealers Wheels “Stuck in the middle with you”. Og jeg må desværre sige, at jeg foretrækker originalen 100%. Larkin Poe skal nok holde sig til det, de er bedst til, svedige garagerocksange. De barberer helt Stealer Wheels engelske lyd og charme af nummeret.

Men det betyder bestemt ikke, at Larkin Poe – som jeg opdagede på en af Playing for a change-sangene – er dårlige. Nej, blot at de ikke har haft stort held med lige denne dejlige sang.

50: Musikalske julegaveideer

31. oktober 2019

I mange år har oktober og november været måneder, hvor der udkom relativt mange plader, ikke mindst LP-plader. Musikindustrien vidste, at julen stod for døren og en ny grammofonplade ville være en oplagt gaveidé til verdens musikelskere. Således også i 1969, hvor slutningen af oktober måned bød på flere interessante udgivelser. Fx udsendtes den avancerede engelske folkgruppe Pentangles andet album Basket of Light, Johnny Winters tredje album Second Winter, progrockerne Spirits tredje opus Clear, det dynamiske blues-rock-band Frees andet album Free, det britiske progrockband Renaissances eponyme debutalbum – og The Turtles sidste album Turtle  Soup. For nu at nævne nogle af de mere kendte navne der sidst i oktober 1969.

Desværre er nogle af navnene nok gået lidt i g(l)emmebogen, men det fortjener de ikke. Fin musik over hele linjen.