For øjeblikket læser jeg – bl.a. for jeg har altid gang i flere bøger på samme tid – venstrefløjsveteranen Bente Hansens erindringer Historien findes. Og hun fortæller også om dengang i starten af tresserne (196=-1963), hvor Kampagnen mod atomvåben fik mobiliseret op mod 30000 mennesker i de såkaldte atommarcher eller påskemarcher. Disse marcher var med til at sætte skub i “tresseroprøret”.
Og i den forbindelse nævner Bente Hansen, at der blev lavet sange til marcherne af en gruppe, der gik under navnet Ostersongs. Lidt research afslører, at der bag Ostersongs gemte sig: Inge Börner, Ingrid Süverkrüp, Günter Göpfert og Skiffle-Group. Som man kan høre var der tale om brugsmusik. Sange mod atombomben og den atomare trussel fremført af amatører til brug for marcherne. Udgivet på en 7″ EP, der i dag er samlerobjekt.
Efter en seværdig fodboldkamp mellem det danske kvindelandshold og Bosnien-Herzegovina bød DR på den britisk-amerikanske film Denial. En film, der handler om den britiske holocaust-benægter David Irvings injuriesag mod den amerikanske holocaust-forsker Deborah Lipstadt og hendes forlag Penguin Books.
På papiret kunne det se ud som et dårligt udgangspunkt for en film. Endnu en retssagsfilm! Oven i købet om noget så perifert og kedeligt som historievidenskab og deslige! Men sådan er det slet ikke. Filmen, der er fra 2016 og instrueret af Mick Jackson, lever højt på sine skuespillerpræstationer. Rachel Weisz som den jødiske kvinde og historiker Lipstadt, Timothy Spall som David Irving, Tom Wilkinson som den skotske forsvarer og en række mindre kendte, men absolut ligeværdige skuespillere i de øvrige roller.
Og så tjener det instruktøren til ære, at han holder fast i, hvad retssagen drejer sig om. Ikke fx om, hvorvidt holocaust faktisk fandt sted, men om, hvorvidt David Irving med rette kan kalde sig historiker og i hvilken forstand. Og dertil kommer, at filmen på fornemste vis får beskrevet forskellen mellem det amerikanske retsvæsen og det britiske, en afgrundsdyb kulturforskel. Og filmen beskriver, hvorledes det hold af jurister, som Lipstadt repræsenteres af, møjsommeligt og grundigt får sandsynliggjort, at Irving er en holocaustbenægter, antisemit og racist, der bevidst af ideologiske grunde har fusket og svindlet med historiske kendsgerninger.
Udfaldet af dommen vil være enhver bekendt, der har interesseret sig for holocaustbenægtelsen og dens historie. Men det er heller ikke det, der er filmens clou. Det er dramaet omkring den amerikansk-jødiske kvinde Lipstadt og hendes hold af britiske jurister og den britiske dommer, der langt hen ad vejen lader tvivlen komme Irving til gode. Altså en slags retssalsfilm, men netop langt fra den slags, vi kender fra amerikanske film. En lavmælt, stille film, der er mere filmkunst end underholdning.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 13 år.
Velkommen.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at ebøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
Om brug af billeder
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er "frie" eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)