november 2019 arkiv

Klimakrisen

6. november 2019

De seneste par dage har med al ønskelig tydelighed illustreret, at klimakrisen ikke kun er en klimatisk krise, der påfører menneskeheden alskens katastrofer, men også en politisk, ja geopolitisk krise. Illustrationen kommer fra den amerikanske  præsident Donald Trump. Først leverede han (endnu engang) et frontalangreb på den californiske guvernør, demokraten Gavin Newsom, som blev anklaget for at være skyld i de alvorlige skovbrande, der hærger i staten. Mangelfuld ledelse, mente Trump var årsagen til skovbrandene. Et par dage efter bekræftede samme præsident over for FN, at Amerikan forlader den såkaldte Parisaftale, der er indgået for at adressere klimaproblemerne. Præsident Trump er den ultimative klimakrisebenægter.

Og i dag kan man så læse, at 11.000 forskere fra 153 lande er ude i en videnskabelig artikel (i BioScience Magazine) og advare om, at menneskeheden vil komme til at stå over for ufattelige, usete lidelser, hvis ikke vi alle tager problemerne med klimaforandrigerne alvorligt og handler derefter – og de peger på nogle områder, vi skal fokusere på.

Jo mere man læser om klimaforandringerne, desto tydeligere bliver det, at den såkaldte klimakrise ikke kan begrænses til klimaet i snæver forstand, men omfatter selve menneskelivet på jorden, politiken, økonomien, ja livet som det leves.

Bryan Adams – 60

5. november 2019

Helt tilfældigt sad jeg og rodede i den pose kasserede cd’er, jeg for et stykke tid siden fandt i vores storskrald. Og så ser jeg, at der er en Bryan Adams-cd imellem. Nemlig lydsporet til en fil med titlen Spirit Stallion of the Cimarron. Og det kunne for den sags skylde lige så godt have været en soloplade, for den består af rene Adams-sange af den kvalitet og det format, man kender fra kanadierens side.

Lidt research afslører, at den er fra 2002 og faktisk klarede sig ganske godt på hitlisterne dengang. Men dengang var jeg slet ikke rigtig indrettet på Bryan Adams og var nok lidt et offer for anmeldernes fordomme. Dem, der kun så ham som en halvsmart publikumsforfører, der ikke kunne måle sig med Bruce Springsteen, Bob Seeger, Rod Stewart og hvem, man nu kunne finde på at bruge som urimelige målestokke. Siden er det gået op for mig, at han er en fin kunstner helt i sin egen ret. Publikum vidste det også dengang…

I dag fylder den unge mand 60 år og er jo en ren vårhare i sammenligning med de andre…

https://youtu.be/JTON2_hkxFs

Art Garfunkel – 78

5. november 2019

Det er mere end et årti, siden Art Garfunkel fik udsendt en plade. Og særligt aktiv er han ikke, så måske trykker alderen lidt for den gamle tenor.  I 2017 fik han sine memoirer udsendt og siden har der været ret stille om ham.

Joni Mitchell: Morning Glory on the Vine

5. november 2019

Ja, julen nærmer sig, om man vil det eller ej. Og måske er det en oplagt julegaveidé at få/give Joni Mitchells nu udgivne ungdomsbilleder og tilhørende musiktekster. Faktisk var de oprindeligt en julegave til Mitchells nyrige venner. Hun lavede en række billeder med tilhørende håndskrevne tekster, satte dem i et ringbind og forærede dem så til vennerne, der havde alt i forvejen.. Og siden er de så udkommet på tryk, så alle interesserede kan få del i kunstnerens udfoldelser. Det er måske meget passende, når nu Joni Mitchell åbenbart ikke længere er tilgængelig for musikken.

Dødsfald: Marie Laforêt – 80

4. november 2019

Ad omveje erfarer jeg, at den franske skuespillerinde og sangerinde Marie Laforêt er død i en alder af 80 år. Pigen med de gyldne øjne, som hun blev kaldt, havde en karriere, som hun selv betegnede som rodet. Men hun gjorde sig både inden for sangen og skuespillet. Blandt andet flirtede hun med navne som Bob Dylan, Stones og Beatles i sine sange fra tresserne. Og med 35 film og et pladesalg på den rigtige side af 35 millioner blev hun en af Frankrigs yndlingkunstnere, som kun i beskedent omfang gjorde sig gældende uden for de fransktalende lande. Men sådan er det jo ofte.

Og sin egen stemme, der bestemt er speciel, sagde hun, at hun ikke havde en stemme med en klang, en timbre (“un timbre”).

https://youtu.be/LA_LNhpo1Ns

Åh radio

4. november 2019

Jeg har lige lyttet til et podcast fra Radio247. Som bekendt stoppede denne radiostation forleden, fordi den ikke fik en kanal at sende på. Og det har fået mange mennesker til at begræde tabet af denne såkaldte taleradio. Og da jeg aldrig rigtig har lyttet til kanalen – de udsendelser jeg har hørt kan tælles på en hånd – synes jeg, at jeg ville lytte lidt. Ikke nok til at danne mig en mening om, hvorvidt kanalen er værd at savne eller ej.

Jeg lyttede også lidt til den nye Radio 4 forleden. Den markedsfører sig som en radio for ungdommen og som en ny “taleradio”. Og ungdommeligt var det, det jeg hørte. Unge mennesker, der primært henvender sig til unge radiolyttere (hvis den slags overhovedet eksisterer i disse tider, hvor ungdommen ikke alene er bogdroppere, men også radio- og tv-droppere…). Men taleradio – nej, snarere snakkeradio. Unge radioværter, der snakker, ja plaprer derudaf.

Og disse oplevelser fik mig til at længes tilbage til Danmarks Radio tresserne og halvfjerdserne, hvor det ikke handlede så meget om lyttertal, hvor man talte et dansk, der både var tydeligt og roligt, og hvor man – som hovedregel – ikke var bange for små pauser og ikke snakkede ind over musikken. Det var i monopolets tid, det var før den konkurrence, der – i følge fortalerne for den – skulle øge i alene valgmulighederne, men også kvaliteten. Det har jeg nu aldrig været overbevist om skulle være et resultat af konkurrence. Hverken på markedet i sin helhed eller på radio- og tv-området. Snarere tværtimod.  Uanset, hvad man ellers måtte mene om statsradiofonien, som den hed i gamle dage, så er det min opfattelse, at den kunne noget med hensyn til folkeoplysning, som siden er gået mere eller mindre tabt.

Det er selvfølgelig nostalgi. Men det betyder ikke, at det er forkert. Noget var altså bedre i “gamle dage”. Og når jeg tænker tilbage på alle de timer, jeg har tilbragt med hovedet inde i radioen – først mine forældres store rørforstærkede radio i stuen i Esbjerg, siden mine egne radioer på mine værelser – så bliver jeg virkelig nostalgisk og blød om hjertet. For hvordan ville det ikke være gået, hvis ikke jeg havde haft denne kanal til en virkelighed, der var så meget større end den, derhjemme i den gamle fiskerby. Jeg tror virkelig, at min radiolytning har haft stor betydning for det retning, mit voksne liv tog. Og radioen var der i mange år, efter jeg var flyttet hjemmefra, som en flugtmulighed, et åndehul, en kanal ud mod verden. Her kunne min virkelighed sættes på stand by, her kunne jeg for en stund glemme hverdagens problemer og byrder og bare flyde af sted.

50: Creedence Clearwater Revival – Willy and the Poor Boys

3. november 2019

Det flaskede sig virkeligt for Creedence Clearwater Revivial i 1969. Bandet var brudt igennem i 1967-68 med tre singler, bl.a. Suzie Q og I put a spell on you. Så 1969 handlede om smede medens jernet var varmt. Det førte til album nr. 2 Bayou Country med hitsinglerne “Proud Mary” og “Bad Moon Rising”. Og så fulgte album nr. 3 Green River, hvor titelsangen kom ud som single.

Og samtidig turnerede bandet intenst og optrådte både på Atlanta Pop Festival og Woodstock. Ganske vist kom deres optræden ikke med i filmen og på pladerne fra Woodstock (i første omgang), men deres optræden havde gjort indtryk på publikum endda.

Bandet holdt dampen oppe og lavede album nr. 3 det år, Willy and the Poor Boys, der brændte igennem med klassikere som “Down on the Corner”, “Fortunate Son” og “Cotton Fields”. Pladen faldt i kritikernes smag og blev kaldt bandets bedste. Selv Robert Christgau måtte overgive sig.

Suspicious Minds

3. november 2019

Med indgangen til november 1968, indtog Elvis Presley førstepladsen på den amerikanske singlehitliste. Det var syv år siden, han sidste gang havde en plade på toppen af den liste. 1968 var et comeback-år for Presley. Først og fremmest med den tv-transmitterede Comeback Special, der viste en adræt og energisk Elvis. Og “Suspicious Minds” kunne ride videre på den bølge af fornyet interesse, der var opstået. The King var tilbage.

Til lykke til Svend Åge Madsen – 80

2. november 2019

[Foto lånt fra Facebook]

Til lykke til Århus’ store forfatter, Svend Åge Madsen, der i dag fylder 80 år. Heldigvis har han mange historier tilbage at fortælle (kan man læse i Weekendavisens interview med Madsen denne weekend). Og jeg glemmer aldrig, da jeg første gang læste noget af Madsen. Jeg var lige begyndt at studere nordisk sprog og litteratur (populært kaldet “danskstudiet”, hvilket nu var en tilsnigelse) på Århus Universitet i 1973. Og vi fik til opgave at læse Madsens roman “Liget og lysten”, hvor forfatteren sindrigt skriver erotisk roman og kriminalroman sammen. Og over det hele skinner to sole og en mærkelig genstand, der nok ved nærmere eftersyn ligner forfatterens pen… Måske man skulle læse den igen i dagens anledning.

Maria McKee er tilbage

2. november 2019

Og nu, hvor vi er ved de store kvindestemmer, så forlyder det, at Maria Mckee vender tilbage på plade med La Vita Nuevo. Sidst vi hørte noget var i 2007 med Late December og 2008 med Live at the BBC. Hvad der er sket i den mellemliggende tid skal jeg ikke gøre mig klog på, men dejligt at McKee, der gjorde Lone Justice til et helt særligt band,  er tilbage.

k. d. lang – 58

2. november 2019

Kathryn Dawn Lang, bedre kendt som k. d. lang, fylder 58 år i dag, og alene det forhold, at hun har antydet, at sangkarrieren er gået på hæld, gør, at bloggen her vil vifte med flaget og krydse fingre og tæer for, at hun skifter mening og vender tilbage til scenerne og til pladestudiet. For få af vor tids kvindelige kunstnere synger så godt som hun. Efter min mening er hun en af de få, der har formået at føre faklen videre efter Linda Ronstadt med en stemme, der har en hel særlig valør og intensitet. Og så formår hun – som Ronstadt – at synge alskens genrer, fra pop til jazz, fra country til rock. Jo, k. d. må godt vende tilbage for fuld udblæsning, når hun har sundet sig.

Algiers lader høre fra sig

2. november 2019

Det er næsten et år siden, Atlantas Algiers gæstede Atlas i Aarhus og gav en af de mindeværdige koncerter. Og nu lader de så høre fra sig igen med løftet om en ny plade – deres tredje – til januar. There Is No New Year skal de hedde.

Kun ni år gammel og så…

1. november 2019

Jovist, jeg bliver imponeret, når unge mennesker, ja børn, kan udfolde sig perfektionistisk på musikinstrumenter. Hvad enten det er inden for den klassiske musik eller som her inden for den folkelige musik. Men når imponertheden klinger af, så står spørgsmålet tilbage: Har de noget at bidrage med på længere sigt? Kan de udvikle sig? Kan de måske skrive musik, der når ud over deres egen verdens grænser og rører ved andre mennesker? Ja, det vil kun tiden give os svar på.

Joe Egan

1. november 2019

Nej, jeg vil ikke glemme Joe Egan (Stealers Wheel), selv om han ikke har været særligt produktiv, siden dagene i Stealers Wheel. To album er det blevet til. Men, men, også han var/er en mester udi de melankolske ballader, som singleudspillet fra den første soloplade – Out of Nowhere – viser.

https://youtu.be/ZRsewOKnWg8

The Beatles samlet… well, well, well

1. november 2019

Den gode Ringo leger med tanken om at genforene de fire Beatles-medlemmer. Sangen er skrevet af John Lennon, Paul McCartney er fløjet ind for at lege med Höffner-bassen, George Harrison citeres undervejs – og så passer Ringo trommerne som altid. Sympatisk og en slet ikke ueffen lille sang. Men lad nu den drøm om genforeningen ligge.