Årslisterne er for længst begyndt at blomstre rundt omkring på internettet. Og igen må jeg melde pas. Jeg kan ikke, jeg vil ikke lave lister over årets bedste musik. Men, hvis jeg skulle lave en liste af en eller anden slags, så ville Fontaines D.C. være selvskrevne, fordi Dublin-bandet så ubesværet og overbevisende løfter rockarven og fører den ind i et nyt årti.
Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivshusgasser i 2030. Dermed lovfæstes klimaambitionen.
For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.
Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå i forbindelse med den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle på plads med Folketingets partier i foråret 2020.
Der indføres en årlig opfølgning fra Klimarådet på, om den til enhver tid siddende regeringen er på rette vej med den førte politik.
Loven indfører et princip om, at man ikke må sætte en lavere målsætning end det, der allerede er opnået.
Reduktionerne i drivhusgasserne skal ske på dansk grund. Dermed afskærer partierne sig fra at bruge køb af CO2-kvoter som en vej til at nå målet.
Skulle der mangle nogle få procent i at nå 70 procents-målsætningen til sidst, har partierne indført en sidste udvejsklausul. Her kan partierne mødes igen og finde andre løsninger – eksempelvis CO2-kvoter – hvis det er nødvendigt for at nå målet.
Så lykkedes det alligevel. At få nedfældet en klimalov, og få et flertal af partier (minus Nye Borgerlige og Liberal Alliance) til at stå bag den. Og politikere og institutioner kan næsten ikke få armene ned af begejstring. Og det er da også en nyhed, der vil noget. Nationalt og globalt. Med loven sender danskerne en klar besked til den øvrige verden om, at vi tager klimaproblemerne alvorligt og agter at gøre noget radikalt ved det.
Men, men, inden begejstringens smil størkner til en grimasse, så skal vi huske på, hvad der har kendetegnet de sidste mange års klimadebat internationalt: Mange gode hensigter, udbredt forståelse for de videnskabelige advarsler om klodens tilstand og de farer, der lurer lige om hjørnet – men INGEN MÆRKBAR HANDLING.
Og det er det springende punkt. Loven skal først vedtages formelt i Folketinget, og så skal der sættes handlinger i gang på alle niveauer i samfundet. Befolkningen har allerede vist sin gode vilje og er begyndt at tænke i de baner, dele af erhvervslivet har også vist interesse og vilje til at lave en omstilling og nogle politikere er gået i forvejen og har gjort befolkningens skepsis til grundlag for deres egen tale. Så banen er tegnet op. Nu mangler vi bare, at ord bliver til konkret handling.
Så den folkelige bevægelse for en grøn omstilling skal fortsætte. Bedsteforældre, studenter, børn og unge skal fortsat demonstrere og råbe op for at sikre, at politikerne ikke falder tilbage i folketingssæderne og lader pragmatikken tage luften ud af de gode hensigter. Politikerne skal som altid vurderes på deres handlinger, ikke på deres ord.
