16. december 2019 arkiv

Jorden i flammer

16. december 2019


Det er mere end halvtreds år siden Barry Mcguire sang og hittede med “Eve of Destruction”. Og den blev loyalt fordansket og indspillet af Cæsar kort tid efter.

Dengang var truslen om verdens ødelæggelse Vietnam-krigen og atomtruslen, der lurede gennem hele den såkaldt kolde krig. Siden er atomtruslen ikke blevet mindre (selv om opmærksomheden  måske er blevet det), og Vietnam-krigen er blevet udskiftet med lang række andre militære konflikter, der har kostet mange menneskeliv og fortsat gør det. Tænk bare på situationen i Syrien.

Og verden står stadigvæk i flammer. Nu helt bogstaveligt. I Australien oplever man voldsomme skovbrande, der indtil videre har nedbrændt 400000 hektar land og fortæret mindst 20 hjem. Dertil kommer at brandene udvikler store mængder røg, der udgør en konstant sundhedsfare og som har indhyllet storbyen Sidney i et stort gråt tæppe. Samtidig er den seneste klimakonference i Madrid endt med en perspektivløs sluterklæring, der kun udskyder klimaproblemerne igen et årstid. Fordi amerikanerne (der i øvrigt har meldt sig ud af Paris-aftalen fra og med næste år) har formået, i samspil med de ligeledes klimafornægtende lande Polen og Brasilien, at udvande alle krav til en skrappere og virksom klimapolitik.

Så der er stadigvæk god grund til at synge om jorden i flammer, jordens ødelæggelse.

Kør forsigtigt

16. december 2019

Er vinterdækkene på bilen? Har du husket den rette sprinklervæske? Og hvad med isfjerner og låsespray? Og sidst men ikke mindst: Husk at starte i god tid og vis hensyn til alle andre trafikanter. Det er vinter, og vi ved, at den første is sender de forhastede og rastløse i grøften, og det der er værre. Så kør forsigtig – der kan være is på (motor)vejen.