17. december 2019 arkiv

Capac anbefaler: Where did Nora go – Womb of Life

17. december 2019

Mere end fem år skulle der gå, før Astrid Nora lod høre fra sig igen. Sidst var det med albummet Shimmer (omtalt her i bloggen). Og nu gælder det mini-LP’en eller EP’en Womb of Life.

Og såvel titel som tidsafstanden peger i retning af en årsag til den lange ventetid. I mellemtiden er Nora blevet mor til to små piger. Og netop denne begivenhed er – som den altid er – skelsættende i et menneskes liv. Og i en kunstners. Og i Astrid Noras tilfælde har den nye status og alle oplevelserne undervejs givet noget eksistentielt at tænke over, sådan som det meget ofte sker. Meningen med livet og alt det der. Og det kan man sagtens læse ind i pladens tekster, hvor den nye erfaring skriver sig tydeligt ind, som fx i sangen “Surroundet by light”:

Surrounded by light
Vibrating my shattered body
I let it in
For too long
I carried far too heavy a load
To prove that I could
Now I let go
Aid comes in all the many shapes of light
Let it comfort you
All draped in colors of the womb of life
Let it shelter you
Or are you too stubborn
Too busy proving your worth?
Darling, let it go
They’re all patterns – shadows of the past
They no longer hold the truth
Let it go
Aid comes in all the many shapes of light
Let it comfort you
All draped in colors of the womb of life
Let it shelter you
Surrounded by light
Vibrating my shattered body
Let it in

Den nye status udmønter sig her i en tro på, at der var en mening med galskaben, og i at man skal tro på og tillid til livet og det, der kommer til en som lys udefra.

Musikalsk er der er en klar forbindelse til de gamle udgivelser. Det er stadigvæk Astrid Noras specielle stemme, der er den store attraktion i lydbilledet. Musikken er indspillet “live i studiet”, som det hedder, når miksning og redigering er begrænset til minimale. Og det kan da også høres, at der er et særligt klangligt nærvær.

Dertil kommer, at Astrid Nora får det fornemste med- og modspil af Jacob Haubjerg (bas), Anders Bach Pedersen (slagtøj og tangenter), Aske Bode (tangenter) og Brian Batz (tangenter og effekter). De har sammen med Astrid Nora skabt et lydunivers, der passer fint til hendes stemme og sangenes seriøsitet. Et lydbillede, der emmer af både noget gammelt og noget helt moderne. Jovist, Astrid Nora er tilbage med manér. Tag godt imod Womb of Life.

Where did Nora go. Womb of Life. Produktion: Brian Batz. Celebration Records. Er udkommet.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler: Death Machine – Orbit

17. december 2019

I dag kan man i pressen læse om en exo-planet, der har fået et dansk mytologisk navn, Surt. Men det er ikke den eneste astrobegivenhed, dagen byder på. Her i bloggen skal Death Machines tredje album med den astronomiske titel Orbit anbefales. Orbit betyder bl.a. en planets eller rumfærges omløbsbane. I bredere forstand er orbit et billede på det, der kredser om noget andet – uden at der nødvendigvis bliver tale om kontakt mellem de to ting. Og hvis jeg ellers har forstået sangskriver Jesper Mogensens tekster, så er Orbit en slags metafor for eller billede på det moderne menneske i dets på samme tid distante, iagttagende og lidt alienerede udsathed i vor tid. Tag som eksempel den indledende sang “Alien”, hvor det hedder:

Alien
I am not quite here
Not there
I’m the man who used
to care
I’ve been walking many miles
But now and then it seems
Like memories of places I’ve never seen
We’ve been talking many times
But now I can’t recall
If everything is built upon dilusive core
Don’t know where it goes
if blown to a hole
Don’t know
I’ve been up all night
Just waiting
Need to dye your eyes
I’m fading
I will go for anything I’m longing to connect
But something deep inside me will not eject
Going down this road where I’ve been a thousand times
Wait! this ain’t getting anywhere,
I let you drive
Don’t know where it goes
if blown to a hole
Don’t know
Don’t know

Fremmedfølelse, uvished, uvirkelighedsfornemmelse osv. Uden skulle eller ville overfortolke teksten her, så fornemmer man en fundamental fremmedgjorthed, der er som grundlag for oplevelsen i denne sang – og flere af de andre.

Og musikken i de i alt ti sange på pladen passer på smukkeste vis til denne grundfølelse. Sangene er alle sært betagende og melodisk besnærende uden på noget tidspunkt at blive tilnærmelsesvis poppede. De tager uden tvivl sigte mod hitlisternes fællesnævner, men arrangementerne, der måske bedst kan beskrives som lydlandskaber (soundscapes) eller lyduniverser, sørger for at det samlede udtryk befinder sig udenfor “mainstream”, et sted, hvor analoge og digitale elementer (lige fra gammeldags trædeorgel til moderne “synths”) helt i tidens ånd blandes til en musikalsk kompot, der unddrager sig selv de mest komplekse genrebetegnelser, men associerer til alt muligt fra moderne og ældre folk over americana til moderne ambient. Men først og fremmest afslører arrangementerne, at Death Machine har fundet en lyd og et udtryk, der er deres eget.

Orbit er en af den slags plader, der falder lidt uden for kategori og med sin forførende stemning og særprægede lyd gør krav på en vis tidløshed og derfor fortjener en plads blandt den slags plader på pladereolen. Orbit skal nok appellere til vor tids streamere, men fortjener også et stort publikum blandt de lyttere, der foretrækker at lytte til et helt album ad gangen. Hermed anbefalet.

Death Machine . Orbit. Produktion: Death Machine. Celebration Records. Er lige udkommet.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »