19. januar 2020 arkiv

50: John B. Sebastian

19. januar 2020

Også den tidligere frontfigur i Lovin Spoonful, John B. Sebastian, debuterede som solist i januar 1970. Pladen blev indspillet i efteråret 1968, men på grund af problemer med pladeselskaber udkom den først i 1970. Og den indeholder en række sange, som Sebastian brugte ved sine koncerter op gennem halvfjerdserne.

50: Badfinger – Magic Christian Music

19. januar 2020

Blandt de intessante pladenyheder for 50 år siden var Badfinger og deres debutalbum Magic Christian Music. Badfinger var det første navn, der udkom på Beatles’ Apple-mærke, og blev dengang betragtet som en slags arvtagere af det opløste Liverpool-band. Og alle bandets fem albums udkom på Apple.

Albummet kastede et singlehit af sig. “Come and get it”

https://www.youtube.com/watch?v=9tOnbeNAxdU

The Blue Jodle

19. januar 2020

Nu hvor DRK er en saga blot, så bliver der nok længere mellem udsendelser om musikhistorie. Men heldigvis ligger der stadigvæk lidt i arkivet. I går fandt jeg således en 10-afsnit-lang serie om countrymusikkens historie. Og i første afsnit behandler man tiden frem til 1933, det år hvor countrysangeren Jimmie Rodgers døde.

Rodgers var det første store navn i den countrymusik, som han selv var med til at skabe og som ikke havde noget bestemt navn de første mange år. På et tidspunkt blev det kaldt hillbilliemusik, fordi nogle bonderøve (hillbillies) kaldte sig sådan. Men nok så vigtigt var, at countrymusikken opstod som en tidlige americanaform, hvor blues blev blandet med forskellige elementer fra de forskellige stilarter, som immigranterne havde med sig fra Europa, Mexico, Afrika osv.. Tysk polka, mexicansk folkemusik, østrigsk jodlen og meget mere.

Countrymusikken var – og er vel sagtens endnu – den hvide mands blues, som det blev sagt. Og Jimmie Rodgers, der egentlig var fabriksarbejder, men endte med at tjene gode penge som omkringrejsende musiker, var det første store navn inden for genren. Godt hjulpet på vej af et talent for sangskrivning, , grammofonpladens, radioens og tvs fremkomst. Og uden Jimmie Rodgers ville der ikke have været nogen Bob Dylan, Hank Williams eller andre store navne, der siden kom til og byggede deres karriere på traditionen, fortæller en af arvingene.

Jimmie Rodgers døde kun 35 år gammel af den tids pest, tuberkulosen, men efterlod sig en rig sangskat, der siden er blevet fortolket af gud og hvermand. Og vandmærket i mange af hans sange var den lille jodlen, som han lagde ind. The blue(s) jodle.

Hvis du har tv-abonnement, så kan du sikkert finde serie i dit arkiv.