29. januar 2020 arkiv

Anbefalet: Drengekoret – 12 år og verdensklasse

29. januar 2020

[Foto lånt fra drengekorets egen hjemmeside]

Apropos DRs musikformidling, så vil jeg godt anbefale musikelskere og bloglæsere at se udsendelsesrækken med titlen Drengekoret – 12 år og verdensklasse. Især hvis man er i stand til at filtrere den her ofte kritiserede, tidstypiske tilbøjelighed til at dyrke individet og konkurrencesamfundet. Og det kan sagtens lade sig gøre, fordi de medvirkende er med til at vægte andre forhold.

Fokus i udsendelsesrækken er Københavns drengekor, der er et kor bestående af de bedste drengestemmer fra København. Man følger en god håndfuld drenge, der synger (primært) tenor i koret. Man får indblik i deres travle hverdag, der omfatter såvel almindelige hverdagsliv med skolegang, fritidsaktiviteter og så koret, der kræver meget af dem. Mange timers øvning, optrædener osv. Og med et repertoire, der afkræver respekt. Man synger Händel og Bach med største selvfølgelighed og nærmest til perfektion. Og koret er omgivet af engagerede lærere, læger m.fl. Og den eneste bekymring, det eneste problem, drengene har, er – og det ved de fra allerførste dag – at deres stemmer vil gå i overgang, og så kan det være helt slut med koret.

Men drengene ved det godt. Det er næsten som vores viden om døden. Den kommer en dag, det ved vi, og kan i bedste fald indstille os på det og leve med visheden om den.

Det fine ved udsendelserne (der kan ses online) er, at man for det første får en oplevelse af et kor, der har en tårnhøj kvalitet. Det er ganske enkelt imponerende, hvad det kor kan. Dernæst får man en fin indsigt i, hvilken gave det må være, at være en del af projektet. Ikke alene får de purunge drenge en dyb kærlighed til musik (og ikke kun kormusik og klassisk musik), men deres optagethed af koret og dets virke smitter af på deres liv i det hele taget i form af personlig udvikling, livsindhold osv. Man bliver bekræftet i den gamle sandhed om, at børns beskæftigelse med musik – og æstetiske fag i det hele taget – gavner dem på alle felter af skolegangen og livet i det hele taget. Udsendelserne er et forsvar for, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne bør gøre meget mere ved de musiske fag end tilfældet er. Det vil være en løftestang for det, man engang kaldte almendannelsen af danske skoleelever.

Drengenes engagement og glæde ved koret overskygger alt andet. Så det er lige før, man glemmer at se, at der er tale om en endog meget privilegeret skole, hvor privilegerede folks børn får mulighed for at udfolde et talent på en måde, der er afskåret andre børn i andre skoler. Det er elitært, ophøjet og tilsvarende dyrket. Det ændrer ikke ved, at det er et kor af så høj kvalitet, at enhver med musikinteresse vil have stor fornøjelse af at se og opleve programmerne.

https://www.youtube.com/watch?v=RB7kALvkvFk

My corona – noget om flag og vira

29. januar 2020

En tegner eller grafiker på dagbladet Jyllands-Posten har fået den i og for sig nærliggende og indlysende idé at illustrere den aktuelle, truende corona-epidemi ved at erstatte det kinesiske flags gule symboler (for partiet, folket osv.) med små gule coronavira. Og så var fanden selvfølgelig løs i ikke kun Saxogade, men hele den danske presse og de diplomatiske cirkler.

Og hvad skal man dog mene?! Og netop Jyllands-Posten, der tidligere har haft ørerne gevaldigt i karikaturmaskinen!?

Lad os prøve med en enkel analyse.

Ytringsfriheden er ukrænkelig. Den er et princip, der ikke kan eller bør gradbøjes. I Danmark har vi ytringsfrihed (med få sjældent brugte begrænsninger som majestætsfornærmelse, gudsbespottelse og injurier). Det indebærer selvfølgelig også, at den ytrende – in casu Jyllands-Posten – kan te sig tåbeligt, urimeligt, fjollet osv. Det kan få utilsigtede konsekvenser, men ændrer ikke ved retten til at ytre sig.

At kinesere (det autoritære styre, folket, partiet, regeringen osv. – kan man i øvrigt tale i disse instansers navn?!) kan føle sig krænket, fordi man forbinder den alvorlige coronavirus med flagsymbolet var og er forudsigeligt. Lige som muslimer blev krænket af tegningerne med bombehatten osv. Især da det blev en politisk agenda.

Jeg tror godt, at de kinesiske magthavere (inklusive de diplomatiske repræsentanter i Danmark) udmærket ved, hvad vi tænker om ytringsfrihed her i Danmark og Vesten i det hele taget. Og de vil sikker gøre alt, hvad de kan for at mane den idé i jorden, inkl. fortælle menige kinesiske turister i Dk., hvad de skal og bør mene og føle. For tænk hvis den idé for alvor slap løs i Kina…

Situationen bliver ikke bedre af, at statsministeren Mette Frederiksen med Dansk Folkepartis Thuesen Dahl i hånden står frem og taler om og for ytringsfriheden. For vi ved jo godt, at så snart Landbrug og Fødevarer og dets repræsentanter i partiet Venstre på tinge begynder at tale dunder om risikoen for landbrugseksporten (grisekødet!) til Kina, så vil både Mette og Thuesen-Dahl ryste på hænderne og få uld i mund.

Jyllands-Posten bruger ytringsfriheden til at lave en nem lille kobling mellem et mikroskopisk virus og et magtfuldt flag. Jyllands-Posten bruger sit grundlovssikrede ytringsfrihed, vel vidende, at det kan få konsekvenser. Avisen ligger som den selv har redt og må tage konsekvenserne, og bør for en ordens skyld gøre opmærksom på, at avisen ikke taler på den danske befolknings eller det danske samfunds vegne, kun på avisens. Og så må redaktionen og ejerkredsen tage konsekvenserne.

Opdatering: Helt forventeligt gyder den officielle kinesiske avis China Daily olie på de oprørte vande. Ganske vist opfattes den famøse tegning som en “dæmonisering” af Kina, men avisen understreger, at Jyllands-Postens udmelding ikke er udtryk for, hvad den danske befolkning tænker i almindelighed. Det er ikke udtryk for en anerkendelse af Jyllands-Postens ytringsfrihed, men blot en blot en diplomatisk fortolkning, der tager luften ud af ethvert tillød til krisestemning mellem de to lande.