Sgu at ikke til at stå for: Ringo
26. marts 2020https://www.facebook.com/104260417745163/videos/462204984443345/?t=35
marts 2020 arkiv
Sweet Emma Barrett (ville være blevet 123 i dag)
25. marts 2020https://www.facebook.com/dusttodigital/videos/10154982114040821/?t=83
Alsang med John Lennon og Yoko Ono
24. marts 2020Folk synger fra altanerne i denne tid. Og de synger sammen til radioen. Og det er fint, at musikken får en forenende og vitaliserende betydning, medens coronaen hærger rundt om i verden. Og så faldt jeg over denne udgave af John Lennons vel nok mest fortærskede sang “Imagine”. Det er WHO, der står for den – og måske kan den opfattes som en opfordring til, hvordan verden bør være – efter corona. I hvert fald er den ganske vellykket, selv om jeg foretrækker mange andre Lennon-sange, hvis det skal være…
Gabriel “Gabi” Delgado-López er død – 61 år
24. marts 2020
Gabriel Hvem, spørger du måske!? Gabi dannede sammen med Robert Görl Deutsch-amerikanische Freundschaft, der var forløber for og siden en væsentlig del af den nye tyske bølge, Neue Deutsche Welle. Gabi kom fra Spanien til Tyskland med sin familie som otteårig, og efter at have spillet i diversen punkbands dannede han sammen med Robert Görl D.A.F. i 1978. D.A.F. udgjorde også Kurt Dahlke, Wolfgang Spelmanns og Michael Kemner, og sammen med Kraftwerk og Can er D.A.F. det mest indflydelsesrige band i den periode og drivkraften bag den nye tyske bølge. Gabi nåede at indspille otte album med D.A.F. Hertili skal lægges nogle soloplader og plader med andre musikere. Det vides ikke i skrivende stund, hvad dødsårsagen var.
Uden musik og humor går det ikke – som sagt…
23. marts 2020De sorte krager lander på skrivebordet
23. marts 2020- og spiller sange fra deres debutalbum….
Kinks – før You really got me
23. marts 2020
The Kinks startede selvfølgelig som et coverband, lige som de andre tresserbands, inkl. the Beatles. Og det er sjovt at høre deres allerførste single på plademærket Pye, nemlig en coverversion af penniman, Blackwell og Johnsons “Long tall Sally” . B-siden var Rau Davies’ “I took my baby home”.
Singlen floppede og blev fulgt op af “You still want me” (Ray Davies) med B-siden “You do something to me” (Davies).
Også denne anden single ramte ikke hitlisten, og det kan man måske godt – som Ray Davies gør – undre sig lidt over. A-siden er bestemt ikke en dårlig popsang. Men slog altså ikke igennem dengang i 1964. Først “You really got me” gjorde det – og det med bravour . Den blev nr. 1 efter nogle få uger, og også i USA gjorde den sig godt på Billboards hitliste.
De allertidligste indspilninger kan man finde på den Anthology-boks, der kom i 2014.
Borunemouth Winter Garden – Beatles, Kinks og The High Numbers
23. marts 2020https://youtu.be/ab8mhd5mzGw
I sin uautoriserede biografi X-Ray fortæller Ray Davies fra The Kinks om de tidlige år. Blandt andet dengang, hvor de lige var på kanten af et gennembrud med deres tredje single “You really got me”. Kinks havde fået den opgave at optræde ved to Beatles-shows i Bornemouth Winter Garden. Og det er et lille studie i, hvordan forholdet mellem de forskellige bands var dengang – både det personlige og det konkurrencemæssige. Og selvfølgelig er det set fra Davies’ synspunkt. Han har stor respekt for Beatles, der dengang i 63 allerede var store, selv om John Lennon tryner Kinks lidt og kalder den for fyld, der blot skal holde publikum varme indtil hovednavnet kommer på. Men Kinks har da formået at skabe sit egen lille fast publikum og det lykkes dem – med “You really got me” – at få de skrigende piger til faktisk at lytte. Det er nogle få uger før singlen blev udgivet. Og i følge Davies var Kinks så populære, at Beatles valgte et andet band til at afløse Kinks. Et band ved navn The High Numbers, som Beatles angiveligt troede ville skabe mindre opmærksomhed. The High Numbers blev kort tid efter kendt under navnet The Who. Som sagt er det Davies’ version af, hvad der skete i Bournemouth dengang i 1963, men underholdende er det – og der er nok også et gran af sandhed i det.
https://www.youtube.com/watch?v=HnGBNhIICpQ
Desværre har jeg ikke kunnet finde klip med hverken Kinks eller Who fra Winter Gardens.
Musik mod corona
22. marts 2020Uden musikken og humoren kommer vi slet ikke igennem smittekrisen…
https://youtu.be/8Oqxjpjj1LQ
Og originalen…
Janis Ian har i øvrigt opfordret til at dele parodien. Hermed gjort.
Benny Holst fylder 80
21. marts 2020
Han har været med siden tresserne. Han har altid haft hjertet i venstre side – i overført og bogstaveligste forstand. Og det har alle tidens krumspring aldrig kunnet ændre på. En spillemand med hjertet på rette sted. Og nu fylder han så 80 – i dag.
Kenny Rodgers er død, 81 år
21. marts 2020Countrysangeren m.m. Kenny Rodgers er død – af naturlige årsager – i en alder af 81 år. Jeg har aldrig lyttet meget til Rodgers og derfor heller ikke været nogen fan – men hans udgave af “Ruby don’t take your love to town” med The First Edition vil altid være en del af mit livs lydspor. Og det skyldes ikke, at også Sort Sol har taget den til sig.
Al kunst begynder med at kopiere (gentage, stjæle….)
20. marts 2020https://www.facebook.com/dusttodigital/videos/526203474971084/?t=38
Seksårige Miumiu synger og spiller “I wih you love”. Hun skal nok drive det til noget.
Sebastian bekæmper corona med sang
19. marts 2020https://www.facebook.com/SebastianOfficiel/videos/1529855617167445/?t=0
Corona: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – samfundssind
19. marts 2020https://www.facebook.com/nationalmuseet/videos/2550102618611978/?t=272
I dag kom jeg til at tale med en bekendt, da jeg var ude med hunden. Vi snakkede lidt sammen – på stor afstand – og blev enige om, at der er noget paradoksalt over den aktuelle coronakrise. Et paradoks, der kommer til udtryk i myndighedernes opfordring til os om ‘at stå sammen – men at holde afstand til hinanden’. En lille virus breder sig med stor hast over globen og opløser de menneskelige samfund, der reagerer ved at forsøge at stå sammen om krisen.
Og dette paradoks tror jeg vi kan (og skal) lære af. Nemlig som Rane Willerslev er inde på i videoen ovenfor. Corona er også en belæring om, hvor sociale vi dybest set er. Hvor afhængige vi er af andre. Af den anden. Det er for så vidt ikke nogen ny erkendelse. I filosofien, psykoanalysen, etikken og andre fagområder har man vidst det i mange år: Mennesket er dybt afhængigt af sine medmennesker. Dybere end vi i normale tider er tilbøjelig til at ville acceptere. Og denne lære bør vi tage alvorligt, meget alvorligt, når vi om nogen tid bevæger os ud af krisen. Og vi bør gøre den fornyede bevidsthed om fællesskabets – det sociales – betydning til en grundtanke i vores forståelse af samfundet (herunder: politikken) og af livet i det hele taget. Hvis vi gør det, så skal det nok blive godt igen – selv om det aldrig bliver som før.
Virusmættet… og klar til noget rock
19. marts 2020Da jeg i går aftes fik nok af virus-information-over kill, som medierne udsætter os for (jo, jeg husker at vaske hænder og ansigt, holder mindst to meters afstand til andre end min hun, holder mig mestendels indendøre og følger med i myndighedernes instrukser og vejledninger), så zappede jeg over på kanalen TV2 Charlie. Den skulle jo efter sigende være skræddersyet til min generations segment. Og jeg landede lige i et program med den gamle mediefigur Michael Meyerheim, der af en eller andet årsag har fået sit eget program, hvor han snakker med kendte mennesker. Og så var det, at Billy Cross dukkede op – i anledning af mandens 50 års jubilæum som musiker. Som Billy sagde, så startede han som professionel som 15-årig. Og så fik han lov til – uden så megen snak – at give to numre sammen med Jan Glæsels orkester. Så var den aften reddet. Og som fruen sagde fra sofaens dyb: Så kan de der x-factorere godt gå hjem og lægge sig… Hørt, hørt.
