23. marts 2020 arkiv

Uden musik og humor går det ikke – som sagt…

23. marts 2020

De sorte krager lander på skrivebordet

23. marts 2020

  • og spiller sange fra deres debutalbum….

Kinks – før You really got me

23. marts 2020

The Kinks startede selvfølgelig som et coverband, lige som de andre tresserbands, inkl. the Beatles. Og det er sjovt at høre deres allerførste single på plademærket Pye, nemlig en coverversion af penniman, Blackwell og Johnsons “Long tall Sally” . B-siden var Rau Davies’ “I took my baby home”.

Singlen floppede og blev fulgt op af “You still want me” (Ray Davies) med B-siden “You do something to me” (Davies).

Også denne anden single ramte ikke hitlisten, og det kan man måske godt – som Ray Davies gør – undre sig lidt over. A-siden er bestemt ikke en dårlig popsang.  Men slog altså ikke igennem dengang i 1964. Først “You really got me” gjorde det – og det med bravour . Den blev nr. 1 efter nogle få uger, og også i USA gjorde den sig godt på Billboards hitliste.

De allertidligste indspilninger kan man finde på den Anthology-boks, der kom i 2014.

Borunemouth Winter Garden – Beatles, Kinks og The High Numbers

23. marts 2020

I sin uautoriserede biografi X-Ray fortæller Ray Davies fra The Kinks om de tidlige år. Blandt andet dengang, hvor de lige var på kanten af et gennembrud med deres tredje single “You really got me”. Kinks havde fået den opgave at optræde ved to Beatles-shows i Bornemouth Winter Garden. Og det er et lille studie i, hvordan forholdet mellem de forskellige bands var dengang – både det personlige og det konkurrencemæssige. Og selvfølgelig er det set fra Davies’ synspunkt. Han har stor respekt for Beatles, der dengang i 63 allerede var store, selv om John Lennon tryner Kinks lidt og kalder den for fyld, der blot skal holde publikum varme indtil hovednavnet kommer på. Men Kinks har da formået at skabe sit egen lille fast publikum og det lykkes dem  – med “You really got me” – at få de skrigende piger til faktisk at lytte. Det er nogle få uger før singlen blev udgivet. Og i følge Davies var Kinks så populære, at Beatles valgte et andet band til at afløse Kinks. Et band ved navn The High Numbers, som Beatles angiveligt troede ville skabe mindre opmærksomhed. The High Numbers blev kort tid efter kendt under navnet The Who. Som sagt er det Davies’ version af, hvad der skete i Bournemouth dengang i 1963, men underholdende er det – og der er nok også et gran af sandhed i det.

Desværre har jeg ikke kunnet finde klip med hverken Kinks eller Who fra Winter Gardens.