Sadistic Mikaela Band…
6. april 2020https://www.facebook.com/fabfour.archives.9/videos/690183828464254/?t=0
6. april 2020 arkiv
Ray Davies: Silent Movie – Ray Davies møder Alex Chilton
6. april 2020
Medens vi er ved de lidt obskure Ray Davies-sange, så har jeg i disse dage lyttet til Davies’ hyldestalbum til Amerikan, Americana. Og blandt sangene finder man “Silent Movie”, der fortæller om mødet mellem Davies og Alex Chilton (The Box Tops og Big Star). Af en eller anden grund er teksten ikke med på pladens tekstark, men findes (selvfølgelig) ude på nettet. Og det er en fin sang om to sangskriveres møde i glæden over den gode sang…
The day before I left New Orleans
My neighbor from down the street, Alex Chilton
Came to say goodbye
We talked about songs and how much joy they’d given us
Before we left, he confided in me “Playin’ songs
Is ageless
The song’s never seem to grow old
You can sing a song that you wrote when you were a kid
And it’s like the first time you’ve played it
It cheats time and makes you feel safe
But the reality is that things are changing in the world”As we talked the TV channel began playing an old
Black and white cowboy film
We sat there and looked at the tv
Even though the sound was turned down
We didn’t need to speak anymore
The images said it all
Ray Davies: I go to sleep
6. april 2020Jeg læser endnu Ray Davies’ uautoriserede selvbiografi X-Ray. Og det er en både sjov og til tider dramatisk fortælling om de unge år, hvor Davies og bandet kæmper sig frem til stor succes med de første fire-fem singler og et hav af koncerter. Samtidig med, at Ray bliver far til en lille pige og bandet løber ind i de trivielle problemer med mere eller mindre heldig management og ikke mindst problemer med kontraktforhold og royalties. Og historien er oversået med mange små skarpt erindrede anekdoter og erindringsglimt. Fx historien om, hvordan Ray Davies, medens han udsættes for baglandets konstante krav om at skrive successingler à la “You really got me”, får skrevet balladen “I go to sleep”, der først er udgivet med Kinks som demo på et senere tidspunkt. I første omgang er det to sangerinder, der får glæde af den. Dels Cher, som drengene i bandet er helt vilde med, og dels Peggy Lee, der pedantisk betragtet tilhører generationen før Kinks.
Og siden er den blevet fortolket i mange versioner, hvoraf den bedst kendte måske er den med Pretenders (og ex-Davies-kæresten, Chrissie Hynde).
Jeg foretrækker selv Kinks’ demoversion – og så Sias…
