Ja, for halvtreds år siden kom Paul McCartneys første post-Beatles soloalbum McCartney. En enkel plade, der pegede både tilbage – i kraft af McCartneys melodisnedkeri – og fremad mod nye horisonter. Det er en af mine yndlingsplader med Sir Paul, fordi det i den grad klæder ham at barbere produktionen ned til det mest elementære. Og selvfølgelig genudgives den i forbindelse med jubilæet.
I 1995 udsendte Kate Jacobs sit andet album (What about regret), der også kom på Bar/None.
Medens en stor del af danskerne dyrkede og tilbad dronningen i går, fjernede præsident Trump amerikanernes støtte til verdenssundhedsorganisationen WHO. En handling, der med al ønskelig tydelighed viser, hvor alvorlig en situation vi befinder os i her med i coronakrisen. Vi har en amerikansk præsident, der ikke vil være verdens leder, sætter ‘America first’ i enhver henseende og trumler sin fordomsfulde politik igennem, koste hvad det vil. Og præsidentens seneste handling understreger med stor tydelighed sammenhængen mellem coronapandemien og den økonomiske dagsorden. For bag præsidentens handling ligger hans økonomiske kamp med KIna. Han anklager WHO for at være på kinesernes side (mangelfuld kritik af kinesernes håndtering af smitteudbruddet), og at amerikanerne ikke får nok for de penge, de har postet i WHO. Og bag det ligger en manifest forsvar for de nyliberalistiske (kapitalistiske) amerikanske økonomi, hvor hensynet til profit vejer tungere end ethvert hensyn til sundhed (cf. den løbende debat om amerikanernes sundhedsforsikringer og det amr. sundhedssystem i det hele taget).
Den berømte, amerikanske lingvist og politiske aktivist Noam Chomsky siger om Amerikas situation med mange smittede, døende osv.:
Plagens omfang er overraskende, ja, faktisk chokerende, men ikke dens fremkomst. Det er ikke overraskende, at USA tager rekorden i værste krisehåndtering.
Siden SARS-epidemien brød ud i 2003, har forskere temmelig insisterende advaret om en pandemi. SARS var også en coronavirus. Der blev udviklet vacciner mod den, men arbejdet blev ikke ført videre end til det prækliniske niveau. Myndighederne skulle have rustet sig til nye udbrud og afsat ekstra kapacitet allerede dengang. Man kunne også have taget initiativer til udvikling af behandlinger mod sygdommens meget sandsynlige genkomst i form af en beslægtet virus.
Den videnskabelige erkendelse af problemet er ikke nok. ..[Læs videre her]
Chomskys analyse er rigtig, skarp og konsekvent. Chomsky er hverken erklæret socialist, kommunist eller Marxist, men ser klart sammenhængen mellem nyliberalismens profitbegær, den amerikanske præsidents klimabenægtelse og totale mangel for forståelse af de sundhedsproblemer, nyliberalismen fører med sig. Men Trump i spidsen for de liberalistiske økonomier bevæger vi os ret ned i afgrunden. Men Chomsky advarer også mod at fokusere på Trump, der “blev præsident i et sygt samfund plaget af 40 års nyliberalisme med endnu dybere rødder.” Vi skal også vende blikket mod os selv og EU. For vi er også en del af den “normalitet”, vi ikke skal tilbage til. Fx bør vi i forlængelse af de “hjælpepakker”, der er lavet for at støtte erhvervslivet, kræve modydelser i form af forbud mod aktietilbagekøb, forbud mod “gyldne håndtryk”, himmelhøje cheflønninger osv., forbud mod urimelig gebyrpolitik i bankerne, meningsfuld, demokratisk inddragelse af ansatte i ledelsen osv. osv. I det hele taget krav, der kan være med til at sikre en ny post-corona-og-post-nyliberalistisk “normalitet”. [Foreløbigt punktum…].
