3. maj 2020 arkiv

Coronatidssange: The Police – Synchronicity

3. maj 2020

Sidste sang fra The Police i denne omgang. Vi er nået til bandets svanesang, Synchronicity fra 1983. Pladen blev en kæmpesucces. Og Police fortsatte deres bevægelse væk fra udgangspunktet, hvor indflydelsen fra reggae og punk var i centrum. I stedet fik syntheziserne igen stor plads og der blev hentet inspiration fra mange steder, fx verdensmusikken. Og det blev taget vel imod af såvel kritikeren som publikum. Men det blev ved det. Forsøget på at lave en opfølger strandede på, at Sting havde mistet lysten til at skrive sange og Stewart Copeland var blevet uarbejdsdygtig på grund af et brækket kraveben. Punktum finale.

Capac har fået et sammenbrud

3. maj 2020

Så skete det igen, det der ikke må ske. En installation gik galt, så jeg ikke kan komme ind på bl.a. webloggen. Med slid og slæb er det dog lykkes at finde en genvej, men vejen er stadigvæk lang og måske er der gået en del data tabt undervejs. Sådan er det, når man er uheldig og ikke vil tage ved lære af tidligere erfaringer med computere.

Mary Hopkin – 70

3. maj 2020

[Foto, lånt fra Facebook]

https://www.youtube.com/watch?v=YbMJGLSVwl0

Også på spindesiden går tiden. Og i dag fylder Mary Hopkin 70 år. Den walisiske pige havde allerede indsunget en plade på sin hjemegns mål, da Paul McCartney fik øje – eller måske rettere: øre – på hendes smukke stemme og fik hende indlemmet i projektet Apple Records. Det førte til en relativ kort periode, hvor hun hittede stort og brillerede med sin sangkunst. Indtil hun giftede sig med sin producer Tony Visconti og forlod musikscenen for en tid i 1972. Hun vendte dog tilbage, men det er en hel anden og mere kompleks historie.