22. juni 2020 arkiv

Capac anbefaler: Out of the Woods – Birds and Beasts

22. juni 2020

Skoven er en gammel mytisk og litterær metafor. Vi kender den fx fra barndommens folkeeventyr, hvor skoven bliver et billede på livets og den menneskelige psykes lyse og mørke sider. Og på Out of the Woods‘ debutalbum arbejdes der videre på metafores dobbeltbundethed.

Bag navnet Out of the Woods gemmer sig sangskriver og musiker Ditte Grube Barild og en til lejligheden sammensat gruppe af musikere og sangere – Christian Dietrichsen – guitar, Thomas Sejthen – kontrabas, Una Sveinbjarnardóttir – violin, Bo Rande – trompet, Michael Andersen – trommer, Nanna Bech – kor, Hjalti Thorkelsson – guitar. Og sammen har de lavet Birds and Beasts, hvis titel netop tematiserer den indledningsvist anslåede tvetydighed ved skoven.

Tekstligt er det dog mørket, der dominerer. Alvoren, eftertænksomheden og den allestedsnærværende melankoli. Hvad enten det drejer sig om søvnløshed, abstrakte rejser, mistede venskaber eller det dyriske. Og der er noget tidstypisk over tekstuniversets indadvendthed og mørke eftertanke.

Men mørkets dimension opvejes af og får kontrapunktisk modspil af sangenes musikalske side. Sfærisk folk er den etikette, der sættes på. Og det er ikke en helt gal betegnelse. Den luftige guitar, Dittes lyse, distinkte vokal og arrangementernes brug af violin og trompet skaber et luftigt og let lydlandskab, der både konnoterer folk, men også en passant jazz. Det er nok ikke tilfældigt, at en af inspirationskilderne til musikken er det afdøde folkvidunderbarn Nick Drake. For såvel stemningsmæssigt som lydligt ligger denne association snublende nær.

Men først og fremmest har Ditte Grube fundet sit eget nøgne, rene udtryk, der cirkulerer omkring hendes fine stemme og guitaren, der står helt fremme og næsten fysisk nærværende i lydbilledet, selv om der lægges flere lag på nogle af de ialt ti numre.

Birds and Beasts er en af den slags plader, der insisterer på sin egen alvor og kræver lyttere, der ikke kun vil underholdes, men magter og ønsker at hengive sig til den melankolske alvor. Til gengæld bliver man så rigt belønnet for sin hengivelse og åbenhed. Hermed varmt anbefalet.

Out of the Woods. Birds and Beasts. Produceret af Ditte Grube Barild. Out of the Woods. Er udkommet.

Mere fra Woodstocks mini-festival: Chrysalis

22. juni 2020

Et andet band, der optrådte ved Woodstocks “sound-outs” var New Yorkergruppen Chrysalis, der bestod af sangskriver, sanger og rytmeguitarist James Spider Barbour, Nancy Haim (sang), Paul Album (bas), Dahaud Shaar (slagtøj), Jon Sabin (guitar, mandolin), Ralph Kotkov (piano).

Frank Zappa var meget begejstret for Chrysalis og Barbour hjalp Zappa med Lumpy Gravy og We’re only in it for the Money. Zappa-indflydelsen kan også høres på gruppen album Definition, der blander Zappafoni med folk og pop.

På vejen til Woodstock – Ellen McElwaine

22. juni 2020

Lang om længe er jeg kommet i gang med at læse Michael Langs bog The Road to Woodstock, der er Langs selvbiografiske fortælling om sin vej til skabelsen af  Woodstock-festivalen. Og på et tidspunkt, længe inden planerne om de berømte festival har taget endelig form, ligger han under et tæppe under stjernerne ved et “Saturday Soundout” i flækken Woodstock. Og han føler sig som i paradis, medens en kvinde med langt rødt hår synger the blues ‘med en stemme der er større end hende selv’. ‘Hvem er det?* spørger Lang en fyr, der sidder i nærheden: “Ellen McElwaine… Jimi Hendrix plejede at backe hende op på Cafe Wha. Hun flyttede til Woodstock fra byen med sit nye band, Fear itself. Hun har den bedste stemme i byen og spiller en fantastisk (killer ) slide guitar”. Det er længe siden, meget længe, at navnet McElwaine har passeret min bevidsthed, og det er jo både synd og skam, for hun skal da ikke gå i g(l)emmebogen.

Desværre nåede hendes band Fear Itself kun at lave en eponym plade (1968, genudgivet i 2006) med saftig psykedelisk bluesrock. Men den er til gengæld værd at støve af og lytte til.