Ja, det kan være svært at forestille sig, hvis man kun kender Debbie Harry som den smækre, fotogene blondine i Blondie. Men før Debbie blev en del af Stilettos, der transformeredes til Blondie, var hun involveret i psych-folk-gruppen Wind in the Willows, der kun efterlod sig et eponymt album fra 1968, hvor unge Debbie sang med i baggrunden.
Black Lives Matter-demonstrationerne og -protesterne i USA og andre dele af verden har endnu engang sat fokus på racismens virkelighed. Ikke kun i USA, men over hele verden. Og der er god grund til at blikket ikke kun hviler på USA, selv om landet stadigvæk er tynget af “arven” fra slavetiden. For racismen viser sit grimme fjæs alle steder. Og det er ikke kun den “sorte” befolkning – her og hisset – der har været og er genstand for racisme. Det ved vi bedre end nogen her i Europa, hvor racismen fik sit ultimative, systematiske, industrialiserede udtryk i holocaust, altså nazisterne jødeudryddelse. Og netop dette historiske forhold bør give os her i Europa en ekstra tilskyndelse til endnu engang at analysere og prøve at forstå, hvad der er på spil i racismen.
Netop holocaust er et mønstereksempel på, hvor problematisk det er at tænke og forholde sig til racismen. Det er såre let at fordømme racisme, hvorend den viser sig, men det er meget sværere at forholde sig distanceret analytisk og teoretiserende til fænomenet. Det understreges af det forhold, at også jøder – og vel at mærke efter holocaust – har gentaget racismen. Jeg tænker på det zionistiske Israels behandling af palæstinenserne, siden Israels oprettelse. Denne gentagelse understreger med uhyggelig alvor, hvor svær en problemstilling racisme er. For hvad nu, hvis anti-racister og ikke-racister også kan gå hen og handle racistisk!? At det slet ikke er et irrelevant spørgsmål blev understreget forleden, hvor en ålborgensisk afdeling af Black Lives Matter-bevægelsen (med en sort kvinde med efternavnet Sørensen som talsperson) i sine bestræbelser på at understrege demonstrationens og protestens alvor gik så vidt som til at knægte “hvide” danskeres ytringsfrihed (de måtte ikke råbe med på visse slagsord fx) og forsamlingsfrihed (de måtte ikke gå foran i demonstrationen). Det er i følge den danske racisme-lov (også kaldet diskriminationslov) udtryk for racisme, fordi man diskriminerer nogen med henvisning til deres hudfarve. Selvfølgelig kan handlingen til en vis grad tilskrives følelsesmæssig ophidselse og vrede, men det ændrer ikke en tøddel ved, at der er tale om racisme, diskrimination. Og sagen i Ålborg understreger med største tydelighed, hvor problematisk racisme er. hvis anti-racister handler racistisk, hvor er vi så!?
Lad os gå et skridt videre. Hvad nu, hvis der findes en positiv form for racismen? Positiv racisme?! Jeg kom til at tænke denne yhyrlige tanke, da jeg læste en tweet fra Uffe Elbæk (den fhv. leder af Alternativet):
Den tidligere Cepos-leder Jacob Mchangama, der har gjort sig bemærket som ihærdig forsvarer af den danske ytringsfrihed, skriver på sin Facebookside om ovenstående tweet:
“Den gren af anti-racismen som Uffe Elbæk her giver udtryk for, er i mine øjne dybt regressiv, men desværre den dominerende strømning i USA, og med stigende indflydelse herhjemme.
Lad os lige tænke over hvad Uffe Elbæk virkelig siger.
Først kan man jo undre sig over hvordan det “brune Danmark” både kan være mangfoldigt og så have en “100 procent autentisk” stemme. Mangfoldighed må vel forudsætte forskellighed, så hvordan kan én person være DEN autentiske stemme.
Men det bliver værre endnu. For som Uffe Elbæk ved, er Sikandar Siddique jo langt fra det første eller enestre “brune” medlem af Folketinget. Den kreds tæller bl.a. Naser Khader, Yildiz Akdogan, Mattias Tesfaye, Elbæks tidligere partifæller Manu Sareen og Roger Courage, Fatma Øktem, Ozlem Cekic, Halime Oguz, m.fl.
Men vi må altså forstå, at ingen af disse “brune” politikere var eller er “autentiske stemmer” for det brune Danmark. Og her når vi ind ved kernen af den essentalistiske gren af anti-racismen som i øjeblikket skyller ind over den vestlige verden. Den deler folk op i hudfarver, som siges at være altafgørende for din identitet og plads i verden.”
Derfor er man altså ikke rigitg “brun” hvis man ikke deler de holdninger som Sikkanda Siddique (og Uffe Elbæk står for).
Den form for anti-racistiske essentialisme er utvivlsomt født ud af gode intentioner. Men den ender det samme sted som den gammeldags form for racisme. I modsætning til den anti-racisme der gik ind for lighed og et fællesskab, hvor målet var at gøre hudfarve irrelevant, ophøjer essentialismen hudfarve til det altafgørende spørgsmål og karakteristika ved mennesker. Dermed føder den en ideologi som skaber splittelse og iboende modsætninger uden mulighed for et fælles “vi”.”
Med god grund sætter Mchangama sin kritiske kniv ind lige der, hvor det må gøre allermest ondt. Nemlig hvor Elbæk i sin anti-racistiske iver gentager den racistiske argumentation: “den ender samme sted som den gammeldags form for racisme”. Forskellen er selvfølgelig, at Elbæk positiverer den hudfarve, han forskelsbehandler: “det brune mangfoldige Danmark” med dets “autentiske” stemme. Er der så tale om en positiv racisme? Kun for en overfladisk betragtning, for man må spørge: Hvordan vil den supplementære beskrivelse af “det hvide mangfoldige Danmark” mon se ud?
Med mit indlæg ønsker jeg hverken at hænge fru Sørensen eller hr. Elbæk ud som racister, selv om de isolerede handlinger kan defineres som sådan. Men jeg synes disse to danske eksempler (man kan finde mange tilsvarende i den internationale debat) må få os alle til at tøve lidt, tænke lidt dybere og spørge os selv: Hvornår er vi ude over denne diskriminerende tankegang?
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 15 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 15 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)