juli 2020 arkiv

KODA_CS, Youtube og musikken der forsvandt fra skærmen

31. juli 2020

I lang tid har Youtube bragt danske musikvideoer, og et stort problem har været, at det store firma ikke har afregnet kunstnerne og KODA en rimelig betaling for streamingen. Og senest har firmaet oven i købet krævet, at danske kunstnere skal have formindsket deres betaling, vist med 70%. Og det har KODA afvist – med den effekt, at Youtube straks har stoppet for dansk musik på sin platform. Forsøger man at afspille en video, så får man besked om, at der ‘er indhold fra KODA_CS i videoen og at den ikke vises i dit land’.

Spørgsmålet er så, om det er godt eller skidt!? Skal KODA og kunstnerne bøje sig for det multinationale selskabs krav? Nej, selvfølgelig skal de ikke det. Kunstnerne – og deres rettighedssrepræsentation – skal selvfølgelig have en rimelig betaling. Hvad enten platformen hedder Youtube, Spotify, Apple Music eller noget helt tredje.

Situationen demonstrerer med al ønskelig tydelighed, hvilke vilkår musikken bydes i den globale tidsalder. Den udbytning, som musikere har været genstand for, siden musikindustriens opståen, fortsætter ufortrødent og med øget styrke. Og de store streamingtjenester gør en dyd ud af den effekt internettet fik på den digitaliserede musik (med komprimering og mulighed for nedhentning), nemlig at ‘musikken blev gratis’. En tanke samme streamingtjenesters bagmænd engang for ikke så længe siden gjorde en dyd ud af at bekæmpe, men nu har taget til sig i den modificerede form: Vi streamer din musik, men du får ingenting for den.

Og det er selvfølgelig uholdbart. Men hvilken løsning er der så?! Jo, jeg tror, at danske musikere og deres interesseforeninger skal skabe deres egen platform – udelukkende for dansk musik. Danmark er et lille sprog- og kulturområde, og i sammenhæng med de store globale streamingtjenester er det kun en lille, ret ubetydelig del, det fylder. Men vi har – som danskere – en interesse i, at dansk musik kan nå ud til alle danskere på en måde, der både tilgodeser danske musikeres indtjening og danske lytteres interesse for dansk musik. Så det kan kun gå for langsomt med at få etableret sådan en dansk platform. Ideen kunne også vise sig at være en torn i øjet på de store streamingtjenester. For hvis alle nationaliteter gjorde noget lignende ville streamingtjenesterne tabe terræn og det er ikke i deres ekspanderende interesse.

Situationen betyder selvfølgelig også, at musik, jeg anbefaler her i bloggen – efter aftale med kunstnerne, pladeselskaberne, promotorerne osv. – ikke vil kunne følges af smagsprøver fra Youtube. Men det er til at leve med, da det jo er mine anbefalinger, der skal få læserne til at lytte – enten via nettet, lån på biblioteket eller køb af medier.

Woodstock – dem der kom og der der ikke kom

31. juli 2020

Det er lidt (vid-, for-)underligt at læse om den lange, møjsommelige vej til Woodstock Music Art and Fair, som skaberen Michael Lang fortæller detaljeret og ærligt. Underligt i denne coronatid, hvor et mennesketæppe af dimensioner dækkede Yasgers farm (og tilstødende arealer) og hvor afstand og håndvask ikke var noget, der optog nogen. Og hvor der herskede en stemning og en ånd, der siden har været et ideal og en målestok for alle efterfølgende festivaler. Ingen tvivl om, at Woodstock 1969 – selv om ikke alt lykkedes eller var perfekt (langtfra…) – var en enestående begivenhed, der blev tænkt som sådan fra starten af.

Og det er interessant at følge Langs og de andres udvælgelse af musik til festivalen. Som nævnt blev nogle store navne valgt fra. Andre – fx Bob Dylan – nåede det aldrig. Og så var der dem, der var i sigtekornet med blev forhindrede af et eller andet. Fx sangskriveren Tim Hardin, der sammen med Richie Havens var tænkt som åbningsnummer til festivalen. Men Hardin, der var til stede afviste. Han havde forinden festivalen lagt heroinen på hylden og var på metadon, han var skrøbelig og kunne slet ikke se sig selv som åbningsakt. Og det respekterede Lang. Hardin optrådte dog senere.

Heller ikke den navnkundige sangskriver Fred Neil kom til Woodstock, selv om Lang kendte ham fra tidligere koncerter og havde kontakt til ham.

 

 

Capac gik i sort

30. juli 2020

Det var næsten som i gamle dage, når tv-skærmen pludselig blev sort. Tekniks uheld, vi beklager. Capac gik også i sort. Og så er gode dyr rådne. Men supporten hos webfirmaet – den engelske support (tak Gefil) fik ordnet det. Det var noget med serverens cache, der var overfyldt. Det tror jeg gerne, men nu er der så ryddet op igen. Hurra.

Opdatering: Men belært af erfaringen fra mange års bloggeri, så skal man ikke bliver for kålhøgen. Og kort efter, at jeg havde skrevet ovenstående notits, så blev min side suspenderet. Af sikkerhedsmæssige hensyn, hvad det så end betyder. ‘Men du skal ikke foretage dig noget’. Det har jeg oplevet før, og mon ikke det vil ske igen.

Kink 2: Bebel Gilberto

30. juli 2020

Kinks på brasiliansk. Hvorfor ikke!? Nej, når det sker så loyalt og dog sambaficerende som i tilfældet Bebel Gilberto, så må man bare overgive sig. Sangen stammer fra – oprindeligt – Something Else (1967) og i Gilbertos udgave fra det fine Ray Davies-hyldest-album This is where I belong… (2002), hvor en række inkarnerede fans – fra Fountains of Wayne til Damon Albarn hylder den gamle sangskriver og hans Kinks.

Kink 1: Annie Lennox – nedlukket

30. juli 2020