29. juli 2020 arkiv

Barndomserindringsglimt: Pelikano

29. juli 2020

Lige siden jeg var en lille purk, har jeg været fascineret og – ja – draget af skriveværktøj. Lige fra de almindelige blyanter (dengang af mærket Viking) over dyppepennene med blækhus og trækpapir. Senere kom så kuglepennene og alskens varianter – “ballpenne”, fiberpenne osv. Og ikke at forglemme myriader og alskens varianter af trykblyanter. Alt sammen noget, der betog – og stadigvæk betager mig – i en sådan grad, at jeg virkelig skal styre mig selv, når og hvis jeg kommer forbi en velassorteret papirhandel (nu om stunder en mangelvare) eller bare en ditto boghandel med papirafdeling. Meget let kommer endnu et skriveværktøj med hjem til den efterhånden betragtelige samling.

Jeg har tidligere fortalt om dengang på Vestre Skole, hvor vi skulle lære at skrive med dyppepen (med træskaft med små riller, der hvor man holder ved) og blæk. Det var ikke let, nej nærmest en kunst, at få blækket derhen, hvor det skulle gøre en forskel. På papiret og ikke på fingrene eller tøjet. Men alligevel var jeg betaget af værktøjet.

Og jeg har også fortalt om dengang, hvor jeg var hos huslægen sammen med min mor, og jeg fik den trinde læges store sorte fyldepen at se i aktion. Det var en nærmest mirakuløs oplevelse, og jeg ønskede mig mest af alt sådan et stykke værktøj. Og der gik ikke længe, før jeg fik noget, der lignede, nemlig en Pelikano fyldepen. En børneudgave af Pelikans fyldepen. Oveni købet med patroner, så det med smøreriet næsten var en saga blot. Jeg har den endnu et eller andet sted i mine gemmer. Senest havde den rødt blæk. Men det er nok tørret ind for længst.

Lidt søgen på nettet afslører, at der er en hel side, der fortæller historien om Pelikano, fra “legendens” fødsel i 1960 og frem.

PS. Ovenstående “flashback”, som det hedder i filmsproget, er affødt af, at mit skriveværksted har udvidet sig med endnu en fyldepen – en moderne en, der slet ikke tåler sammenligning med Pelikanoen.

Capac anbefaler: Michael Dalgas Trio – Death of a Tree

29. juli 2020

Michael Dalgas er ikke et ubeskrevet blad her i bloggen. I 2015 anbefalede jeg en plade med Nicolai Mailand Trio, og der sad Michael Dalgas bag trommer og var med til at løfte pladen. Og nu har han så sin egen trio og er ude med albummet Death of a Tree.

Den tid, vi lever i nu, kalder på eftertænksomhed, fordybelse, refleksion og – ja – meditation. Og på den led passer Death of a Tree fornemt til vor pandemiske tids til dels pålagte isolation og indadvendthed. Baggrunden for pladen er, at komponisten – Dalgas selv – blev slået ud af kurs af nogle uheld, der medførte depression og identitetskrise. Og ud af rekonvalescensen er musikken så opstået. Og pladens titel henviser til et træ, som Dalgas plantede som tiårig og som blev ramt af sygdom og døde. Så oven i depression og identitetsproblematik kom så også et memento mori, en påmindelse om altings forgængelighed.

Og musikken stemmer fint med denne kontekst af melankoli, depression, eftertanke og dødsbevidsthed. Numrene – ti i alt – er tilbagelænede, refleksive og stemningsfulde i det mørke register. Og så dominerer det improvisatoriske, sådan som det sig hør og bør, når man har med jazz at gøre. Og musikken svinger mellem det let tilgængelige – grænsende til den sentimentale pop – og det grænseoverskridende, der vil appellere til dem med trænede ører for det eksperimentale i jazzmusikken.

Der er ikke nogen grund til at fremhæve enkelte numre på pladen, selv om de sagtens kan tale for sig selv. For det er som en eftertænksom helhed denne trioplade fungerer optimalt. Og de tre musikere – Dalgas på trommer og cymbaler, Lars Fiil på piano og Würlitzer – og Jasper Jags på bas – musicerer smukt og indforstået, og produktionen lader instrumenterne så klart i deres samspil.

Death of a Tree rammer med sin næsten eksklusive fordybelse og tilbagelænethed noget særligt ved vores tid, og er sådan en plade, der egner sig rigtig godt til stunder, hvor eftertanken skal dominere. Hermed anbefalet

Michael Dalgas. Death of a Tree. Produktion: Thor Madsen. Gateway Music. Udkommer i dag.