Og hvor filmen om Sully ikke rigtig havde noget lydspor, så var Det Store År til gengæld forsynet med et “soundtrack”. Og hvad er mere oplagt end at bruge The Trashmen og deres gamle “Surfin’ Bird”, hvilket filmen da også gør et par gange…
Lige så oplagt, men knap så kendt, er Eels “I like birds”…
Så fik jeg alligevel konsumeret to amerikanske film i den lettere ende. For det første David Frankels The Big Year (2011), der markedsføres som en komedie. Og det sker med Owen Wilson, Steve Martin og Jack Black i hovedrollerne. Og det burde vel på papiret understøtte markedsføringen. Men sandt at sige, så fik filmen mig end ikke til at trække på smilebåndet.
Filmen er inspireret af virkelige hændelser og fortæller historien om tre vidtforskellige mænd, der alle er såkaldte birders – ornitologiske nørder – der ønsker at vinde konkurrencen The Big Year, hvor det gælder om i løbet af et kalenderår at identificere så mange fuglearter som muligt. Bygningskonstruktøren Kenny Bostick (Wilson) har den bestående rekord på 732. Og han er manisk optaget af, at ingen skal slå rekorden. I en sådan grad at det belaster forholdet til hustruen, der er mere optaget af at gennemføre en fertilitetsbehandling, så parret kan blive forældre.
Over for Bostick står så den 36-årige programmør Brad (Black), der efter at være droppet ud af skolen, blevet fyret fra et godt job og skilt bare ønsker at opleve den succes, det er at vinde Det Store År., og i den forbindelse at gøre sin skeptiske far stolt. Og han bliver venner med en anden konkurrent, virksomhedsskaberen og direktøren Stu (Martin), der har drømt om at vinde lige siden han var en lille dreng. Stus kone bakker ham op i projektet.
Filmen følger de tre mænds ekspeditioner fra det højeste nord til det sydligste. Som skrevet synes jeg ikke der kommer meget komik ud af det. Og det mest interessante er nok, hvad der sker med mændene i deres privatliv. Lad mig bare afsløre, at Bostick vinder igen (det gør ingen forskel for filmoplevelsen). Til gengæld kommer det til at koste ham ægteskabet. Brad derimod vinder en kvindelig birders hjerte, bliver nr. 2 i konkurrence og opnår sin fars beundring. Og Stu opnår omsider at kunne trække sig tilbage fra firmaet og blive bedstefar for første gang.
Så lidt firkantet sagt, så er det endnu en amerikansk metervarefilm, der skal fortælle seerne, at det er de “sande” værdier – ægteskab, familie, kærlighed, børnebørn m.m – der tæller, og ikke om man vinder en konkurrence eller bliver nr. 1. Filmen er ikke dårlig, men på det jævne. De tre hovedrolleskuespillere lever helt op til deres øvrige præstationer og birollerne er også godt besat. Men den lykkes bare ikke rigtig som komedie, synes jeg.
En helt anden film er Clint Eastwoods Miraklet på Hudsonfloden (Sully: Miracle on the Hudson) fra 2016. Den bygger på piloterne Chesly Sullenbergers og Jeffreys Saslows selvbiografiske bog om flydramaet på Hudsonfloden i 2009, hvor piloterne nødlandede på floden og reddede samtlige 155 ombordværende.
Jeg så filmen, fordi jeg tænkte, at den ikke kan være helt tosset med den bundsolide Tom Hanks i hovedrollen som Sully. Om filmen så er et mesterværk eller blot et hovedværk i Eastwoods filmografi, sådan som fx tidsskriftet Ekko taler for, vil jeg så være et åbent spørgsmål.
Men det lykkes dog for Eastwood at få fortalt historien uden at falde i den faldgrube, der ellers ligger ligefor: glorificeringen af en amerikansk helt. Det undgår Eastwood ved fra filmens begyndelse at fokusere på den konflikt, som Sully ender i umiddelbart efter nødlandingen på Hudson. Nemlig en konflikt mellem på den ene siden offentligheden, der gerne vil heltegøre ham, og på den anden side undersøgelseskommissionens forsøg på med computeranimationer m.m. at anklage Sully for at have truffet en forkert beslutning. At han i stedet for at lande på vandet skulle være landet i en lufthavn. Oven i det må Sully slås med sin egen tvivl. Og det er dette trefoldige drama Eastwood ganske fermt udruller.
Hanks lever helt op til mine forventninger. Han fremstiller Sully som en garvet pilot, der slet ikke kan identificere sig med nogen helterolle, men tværtimod betragter sig som en almindelig mand,der blot gør sit arbejde, og som en del af et hold, bestående af den anden pilot, besætningen og passagererne.
Filmens slutning er på ingen måde overraskende. Og det er heller ikke på grund af den, man skal se filmen, men på grund af det menneskelige drama, der udfoldes. Det er bestemt en af Eastwoods bedre film.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger