3. september 2020 arkiv

I F Lyseng Fodbold vs. Hobro

3. september 2020

Som jeg har lovet mig selv, vil jeg gerne fremhæve, når det lykkes DR at løfte public service-idealet en smule. Og det gjorde det i går, hvor DR viste pokalkampen mellem IF Lyseng Fodbold (Danmarkseriehold med ambitioner) og Hobro (1. divisionshold og nedrykker fra Superligaen). Og det er i sig selv et fremskridt på public service-området at DR ikke alene viser en kamp fra pokalturneringen, men samtidig benytter lejligheden til at præsentere en stor amatøridrætsforenings fodboldafdeling med interviews af trænere, spillere, tilhængere og frivillige. Deter vitalt og vigtigt at DR-Sporten, der ellers har en tydelig tilbøjelighed for at fokusere på elitesporten, kigger ud over Valby Bakke og ud over deres egen efterhånden noget indskrænkede journalistiske horisont mod den folkelige, regionale, provinsielle idræt, der jo er eliteidrættens vækstlag (hvilket også flere gange blev fremhævet), men først og fremmest vigtig i sig selv i kraft af et imponerende engagement og kammeratskab. Så lad andre kanaler om at dyrke Lionel Messi, Champions League osv. DR er her på rette spor.

Woodstock spøger stadigvæk…

3. september 2020

Woodstock-festivalen spøger stadigvæk i mit hovede, selv om jeg for længst er færdig med bogen om vejen til Woodstock. I går i genbrugsshoppen fandt jeg således filmen om Woodstock i den såkaldte Director’s Cut-udgave. 5 kr.