6. september 2020 arkiv

Memento mori

6. september 2020

Man kan let fortabe sig i og på internettet. I dag kom jeg til at trykke på mit eget link til nekrologer. Og blev både lidt nedtrykt og overrasket over, hvor mange navne, der har forladt os i den tid bloggen har kørt. Og så er det jo ikke engang dem alle, kun dem med tagget “nekrolog”. Og trippet førte mig selvfølgelig også forbi afdøde Torben Billes blog og endnu en rutsjetur ad alle de indlæg, hvor han – og tak for det – henviser til mine skriverier. Og så begyndte det hele at køre i ring, sådan som det jo gør derude i cyber space. Ja, hyperlinks kan føre en vidt omkring, og det kan være både fornøjeligt, tidsrøvende og interessant.

Og blandt de mange bortfaldne og savnede var ham her, som stadigvæk har en høj stjerne hos mig:

 

Sikke en monoton melodi

6. september 2020

Med hundeparken og Solbjerg i bakspejlet dukkede melodien pludselig op i mit hovede. Først kunne jeg ikke lige komme på teksten, men så efter at have nynnet og fløjtet melodistumpen faldt tiøren (eller hvad det end er, der falder nu om stunder…): Limbo Rock. Kendt fra især Chubby Checkers hitvokaludgave fra 1962, men først indspillet instrumentalt af The Champs (som man kan høre i videoen ovenfor).

Det fortælles, at sessionguitaristen Billy Strange skrev sange på under fem minutter i et væddemål med en ven. De havde hørt en sang på radioen og den fik Strange til at “snerre”, at han kunne skrive en bedre sang på fem minutter. Vennen væddede 100 $ på, at Strange ikke kunne. Men Strange gjorde og fik sine penge. Teksten var monoton, hver linje lød: “What a monotoneous melody”. Med Checkers version fik den så en rigtig tekst og blev altså et rigtig hit, der kastede endnu flere penge af til Strange. Siden er den blevet kopieret af rigtig mange kunstnre – lige fra  Herp Albert & Tijuana Brass til en række mindre kendte reggaekunstnere.