7. september 2020 arkiv

Tilbage i baggårdens baggård

7. september 2020

Min Fremmedordbog forklarer ordet nostalgi således: “[gr. ‘nostoshjemrejse + a.; dannet 1688 af d. schw. læge Johannes Hofer i “Dissertio medica de Nostalgia oder Heimwehe”… hjemve; vemodig længsel, sentimental,ofte smertelig længsel efter den svundne tid, efter lykkeland; sværmerisk tilbagelængsel.

Jeg er ikke nostalgisk i den vemodige, sentimentale, smertelige forstand, som ordet indebærer. Men jeg kan vældig godt lide at erindre og huske min fortid. Specielt min barndom. Og derfor er det glædeligt for mig, at den bygning, der dannede rammen om mine første 12 år stadigvæk står. Den er ikke revet ned, og stedet er ikke – endnu – forvandlet til moderne byggeri.

Det betyder selvfølgelig ikke, at alt er som i “de gode gamle dage”. Bestemt ikke.

Ovenstående foto har jeg fundet på de mange ejendomsmæglersider, der er. Og det viser bygningen, der rummede mit barndomshjem. Set fra baggården (der lå/ligger bag en lidt større baggård). Vi – mine forældre, mig og (den sidste måned) blandingshunden Jeppe – boede øverst til venstre. Vinduerne længst til venstre gemte mine forældres soveværelse, og vinduerne ved siden af køkkenet. Bortset fra de nye vinduer ligner bygningen helt sig selv. Ganske vist er den lille skorsten, der var i højre side af taget, der ikke mere, men ellers.

Til gengæld har baggården, der var min barndoms legeplads, forandret sig noget. Der var fx ikke fliser dengang. Det var et stort stykke jord med lidt græs. Muren til venstre var væsentligt højere (nåede op til første sal) og tørresnoren fra vores lejlighed var fastgjort derovre. Og bag muren lå et snedkeri. Stakittet til højre var selvfølgelig også et andet, og bag det lå en privat have. Og cirka der, hvor fotografen har stået, var der et højt plankeværk bag hvilken endnu en (større) baggård gemte sig.

Det var ikke og er ikke noget særligt, men sådan et fotografi kan fremkalde dybe erindringer, stemninger og detaljer fra barndommens tid. Og det betyder noget, når man nærmer sig “støvets år”.

 

Capac anbefaler: Jan Olsen – Secret Love

7. september 2020

Efter et par fine små plader (EP’er) – Fairground og Vagabond Trail – som jeg har anbefalet her i bloggen, så albumdebuterer Jan Olsen med langspilleren Secret Love.

Og heldigvis fortsætter Jan Olsen i det spor, han  har banet med de foregående udgivelser. Det er samme vej, samme sti, han betræder, understreget af at tre af sangene på pladen var med på ep’en fra 2019. Olsen står ved sit musikalske udgangspunkt, der består af personlig sangskrivning med dybe rødder i klassisk rock, blues og folk. Og iklædt et musikalsk udtryk, der ligger langt fra vor tids computergenerede sound og dyrker det analoge, jordnære og hjemmelavede. Gammeldags kunne man også kalde det, forudsat man ikke lægger noget nedsættende i det.

Sangene kredser om et maskulint erfaringsunivers. Fra den  indledende “Bottletower Blues”, der tager sin titel fra en af Dublins mange pubs og fortæller en historie om drikkeriets glæder og sorger, over den Brecht-Weill-Waits-inspirerede “Sados and Psychos”, der tegner et skævt billede af en verden i opløsning til titelsangen “Secret Love” om en endnu ikke helt fuldbyrdet kærlighed, dirrende af forventning, drømme, håb og den altid nagende tvivl.

Jo, med sine ialt otte sange tegner Jan Olsen et  fint, måske lidt altmodisch (igen skal det ikke forstås negativt..), maskulint billede af verden. Jan Olsen står ved den han er og ved den musik, han dyrker og tydeligvis elsker. Et tekstunivers og et musikalsk univers, der helt sikkert peger bagud mod noget af det bedste, vi kender. Waits er nævnt, og andre store mandlige kunstnere kunne nævnes som oplagte indflydelseskilder. Men først og fremmest er Jan Olsen sin egen. Det har han vist med de tre plader, jeg er besiddelse af. Godt nok træder Olsen betrådte stier (af sig selv og andre), men det er med hans helt egne fodaftryk.

Hvis jeg skulle være lidt kæk, ville jeg kalde Secret Love en rigtig mandeplade. En plade, der står ved sin maskulinitet – musikalsk og erfaringsmæssigt. Og det er faktisk lidt rart  i disse kønsforvirrede tider at sidde med den i ørerne og hænderne. Men det betyder ikke – snarere tværtimod – at det kun er en plade for mænd. Det er en plade for alle, der sætter pris på god, traditionsbunden musik og gode sangtekster  fra en mands verden. Hermed varmt anbefalet.

Jan Olsen. Secret Love. Produceret af: Peter Sund. Gateway Music. Udkom 14. august 2020