8. september 2020 arkiv

Connie Francis

8. september 2020

Jeg kendte engang en lille tyk mand. Han var sådan cirka en generation ældre end mig og var håndværkeruddannet. Men det, der førte os sammen, så at sige, var musikken. Han besad en kæmpestor samling vinyler, der kunne give anledning til mange diskussioner og meningsudvekslinger om musik. Og hans favorit, som han havde alle plader med, var Connie Francis. Dengang synes jeg ikke, hun var noget særligt. Hun var jo post-Beatles, og tiden før Beatles var for mig den gamle rock and roll, hvorimod pop à la Francis var gammeldags.

I dag har jeg det helt anderledes og kan se og forså, at alle de kunstnere, der var før, var inspiration for kunstnerne efter. Og Connie Francis havde og har en fantastisk popstemme. Så derfor har jeg for første gang købt en plade med netop hende.

The Rattles – en tysk beatgruppe

8. september 2020

the Rattles – eller som tyskerne foretrak det die Rattles – blev dannet i Hamborg i 1960 af Archim Reichel og Herbert Hildebrant. Og i 1963 vandt de en konkurrence på spillestedet Star Club i byen og fik som del af gevinsten job på samme sted. Samme år indspillede de deres første singleplade. Derefter gik turen til Storbritannien, hvor de optrådte sammen med Bo Diddley, Little Richard og et dengang ret ukendt band ved navn The Rolling Stones. I 1966 var de på plakaten sammen med The Beatles i Tyskland. Og med til bandet meriter hører også, at de spillede sammen med Johnny Halliday og indspillede albummet Johnny Halliday meets the Rattles.

The Rattles blev opløst i 1977, men er blevet gendannet flere gange siden, og de betragtes som et af de store navne – sammen med the Lords – fra dengang, det hele startede.

Toppen af poppen

8. september 2020

Blind høne finder også et korn. Og det hænder også, at den kommercielle, populistiske tv-kanal TV2 finder på noget, der rammer nogenlunde rent. Det gælder således programserien “Toppen af poppen”, som jeg nu og da har fulgt lidt med i, når der ikke var andet, der kunne friste tv-narkomanen på sendefladen.
Ideen med programmet er enkel. Saml nogle (populære) kunstnere og lad dem fortolke hinandens sange. Altså kopiversioner af gamle, kendte sange. Og det virker jo, når sangene – hvad ofte er tilfældet – er gode. Som fx i ovenstående video, som jeg har lånt fra Michael Falchs Facebookside. Her kaster den vilde trold Annika Aakjær sig over Falchs “De vildeste fugle” til Falchs og de andres åbenbare begejstring. Og til min for den sags skyld. En dristig, vild fortolkning, der får det bedste ud af Falchs tilbagelændede sang. Et korn til TV2, takket være kunstnerne.