15. september 2020 arkiv

Rod Stewart i hopla : Faces – Stay with me – BBC 4, 1971

15. september 2020

Shu-bi-dua siger det… Vi finder os ikke i sexchikane

15. september 2020

Jeg fik et job på et postkontor
Min chef var en dame der ligned’ min bror
Men hun var flink og en rigtig makker
Og hun gav mig en hånd når vi sorterede pakker.
Men pludselig sagde hun: “La’ pakkerne ligge
Nu skal vi frankere, og du skal slikke”
Det var en fredag aften, og det var meget sent
Og i retten sagde hun, det var venligt ment.
Men enhver ku’ se at det var sexchikane
Enhver ku’ se at det var sexchikane
Put cheferne under den kolde hane
Vi finder os ikke i sexchikane.
I årevis løb jeg fra job til job
For der var altid en der var efter min krop
Og en voksen mand kan blive frygtelig såret
Af klap i numsen og hænder på låret.
Vi finder os ikke i sexchikane
Vi finder os ikke i sexchikane
Det’ typisk det’ os der skal bringe det på bane
Vi finder os ikke i sexchikane.
Når man ka’ li’ sit job og gi’r den en skalle
Så’ det surt hvis chefen kun tænker på at knalde
Men la’ os stå sammen og kæmpe til trods
For at liderligheden er over os
Vi finder os ikke i sexchikane
Vi finder os ikke i sexchikane
Vi klager til ombudsmanden en af dagene
Vi finder os ikke i sexchikane.
Aiah-æh-åh-ååh
Aiah-æh-åh-ååh
Aiah-æh-åh-ååh
Aiah-æh-åh-ååh…
Aiah-æh-åh-ååh
Katunga
Aiah-æh-åh-ååh
Baheba
Aiah-æh-åh-ååh
Kabunga
Aiah-æh-åh-ååh
Solunga!
Så endte sexchikanedebatten, der for nylig blev genstartet i mediebranchen, i Folketinget. Og kvindelige folketingsmedlemmer kan berette om seksuelle insinuationer, kropslige berøringer (uden samtykke) m.m. Og så er det, jeg kom i tanke om Shu-bi-duas succesfulde håndtering af emnet. Godt nok vendes den 180% og lader chikanen gå ud over mænd (det hører vi jo endnu ikke så meget om, men tro mig, den findes også…), men ellers er budskabet helt klokkeklart: Vi finder os ikke i sexchikane.

Capac anbefaler: Thomas Madsen & I think you’re awesome

15. september 2020

Hvad er nu det?, tænkte jeg, da de sprøde, behagelig toner fra Late Bloomer gled ubesværet ind i mine ører. Engang for snart længe siden talte man i musikpressen om cross over-musik, musik, der krydsede genregrænser. Typisk mellem rocken og jazzen, men også mange andre genrer, fx bozza nova, folk. I dag er vi nok mere vant til at se, hvordan musikalske genrer og strømninger glider ubesværet sammen som akvarelfarver på et stativ.

Og projektet Thomas Madsen & I think you’re awesome – sangskriver og band – er tydeligvis et barn af deres tid, hvor grænser er for at overskrides og genrer og stilarter noget, man frit fortolker og forholder sig til efter behov.

I dette tilfælde er det tydeligvis jazzen, der er en slags forankringspunkt, hvilket selvfølgelig afslører sig i en lystig hengivelse til improvisation. Men det er meget mere og andet end jazz. Der er noget dybt nordisk-melodisk over Thomas Madsens numre, en nærmest easy listening-følelse over tilgangen til sangene med deres kredsen omkring de følelser og stemninger, som livets gang giver anledning til og en betagende, kvasi-poppet appel til lytteren.

Det er kun forståeligt, at projektet allerede for længst har gjort sig positivt bemærket (fx ved DMA Jazz og på P8Jazz og diverse streamingtjenester). For det er helt igennem sympatisk musik kollektivet bag Late Bloomer leverer, musik med appel både til jazzpurister og pophoveder og alle dem midt imellem. Jeg kan kun anbefale pladen varmt og vil se frem til endnu flere udgivelser fra denne konstellation.

Thomas Madsen & I think you’re awewsom. Jaeger Community Music. Udkom d. 4. september 2020