22. oktober 2020 arkiv

#Mee-too

22. oktober 2020

#Mee-too-tornadoen blæser ind over det danske landskab og river alt med sig, tilsyneladende. De såkaldte boomer-generationer (jeg troede faktisk, at det var efterkrigsgenerationerne der var boomere…men lad nu det ligge) vil gøre op med “sexchikane” og “sexisme”.

Tilbage står – eftertanken, selvrefleksionen og -kritikken, den pedantiske spørgen ind til de historier og oplevelser, der bringes på bane og så videre. Er Sofie Linde en heltinde eller måske bare en ambitiøs tv-værtinde eller noget helt tredje? Er alle de historier om “krænkelser”, der kommer frem, troværdige per se? Er de anklagede også “krænkede”? Kommer de seksuelle “krænkelser” før magtudøvelsen eller er det måske omvendt? Og er det så ikke magten og hele dens (u)væsen, man skal gøre op med? Er de “krænkede” hunkønsvæsner alle uskyldige ofre? Eller kan det tænkes, at nogle af de “krænkede” selv har bidraget til den såkaldte sexchikanekultur? Er det i orden, at kvinder og mænd fra ældre generationer end boomerne blander sig med deres erfaringer og besyv? Er #mee-too blevet en ny variant af den politiske korrekthed og derfor noget, der er hævet over enhver diskussion? Er det overhovedet relevant at sætte spørgsmålstegn ved #mee-too? Fortsæt selv.

Paul McCartney – III

22. oktober 2020

Rygtet har svirret længe. Om, at Paul McCartney har  brugt coronanedlukningen til at færdiggøre efterfølgeren til McCartney (1970) og McCartney II (1980) – McCartney III. Den udkommer d. 11. December. Som tilfældet var med de foregående, så er III lavet af Macca selv. De to første var og er kreative højdepunkter i en fornem karriere. Til December ved vi om den nye lever op til fordums bedrifter.

Rockrødder: Margaret Lewis – Reconsider me

22. oktober 2020

En fodnote i rockens historie kalder Lennart Persson Margaret Lewis, der sammen med sit band the Thunderbolts huserede i Texas i de tidligere 1950’ere. Altså nogenlunde samtidigt med en vis ung mand ved navn Elvis Presley. Og i nærheden af Buddy Hollys hjemby Lubbock. Ham mødte hun i øvrigt en aften på parkeringspladsen uden for spillestedet The Cotton Club, hvor Fats Domino optrådte. Kort tid efter var det Elvis, der optrådte i området.

Hendes gennembrud kom i1957, hvor hun vandt en konkurrence og dermed fik lov til at optræde i radioprogrammet The Louisiana Hayride i Shreveport, Louisiana. Sammen med nanvne som Hank Williams, Johnny Cash, George Jones, Jim Reeves, Carl Perkins og – Elvis Presley. Programmet var en datidens svar på X-Factor, blot med den forskel, at de optrædende som hovedregel blev store navne efterfølgende. Lewis’ optræden betød også, at hun fik en pladekontrakt med det lokale mærke Ram Records, der blev drevet af en gesjæftig kvinde ved navn Mira Smith, som også konkurrerede med de mandlige rock-and-rollere under scenenavnet Grace Tennessee.

Det viste sig snart, at Lewis og Smith swingede rigtig godt sammen, og de begyndte at skrive sange sammen, som de indsillede demoversioner af – med Smith på guitar og piano og Lewis på trommer. Det samarbejde førte dem til countryhovedstaden Nashville, hvor flere af deres sange blev hits med kunstnere som Jeannie C. Riley og Connie Francis.

Selv om Lewis på et tidspunkt fik kontrakt med det store selskab Capitol Records blev hun aldrig en stjerne uden for lokalområdet. Og noget af forklaringen er nok, at Capitol ville forme hende efter deres opfattelse af, hvordan sådan en kvindelig sangerinde skulle lyde. Hjemme hos Mira Smith kunne Lewis spille den musik, hun selv havde lyst til at lave. ‘Den mest beskidte rock’n roll, den blåeste blues og den mest sexede  country’, som Persson udtrykker det. Mange år senere lavede retroplademærket Ace Records en opsamlingsplade med Lewis’ bedste indspilninger fra perioden 1959-1961. En opsamling, der dokumenterer, at Lewis havde et  talent, der berettigede til mere en lokal berømmelse i og omkring Lubbock.