Jeg har nævnt den før, for længe siden. Men i dag blev jeg gjort opmærksom på denne specielle, for ikke at sige skøre, hitplade, der var noget i 1966 og blev flittigt spillet på DRs program 3 hos Jørgen (de) Mylius.
Bag Napoleon-figuren gemte sig sangskriveren og pladeproduceren Jerrold “Jerry” Samuels. Det blev ikke til mere for Jerry, men dengang hittede den og kastede en guldplade af sig. Og måske siger det også noget om tiden – tresserne – hvor der var plads til humor, eksperimenter og galestreger.
Det kan gordt være, at han er ‘så godt som væk’, men sluppet guitaren har John Mayll ikke endnu. Og han bærer den med en lethed, der kommer af årtiers venskab med det instrument. Han er blevet kaldt en dårlig sanger og musiker. Det er forfejlet. Man kan ikke være nogen dårlig musiker med det gehør han har og som har resulteret i nogle af de fineste rhythm-and-blues-bands, som de britiske øer har fostret. At han ikke er nogen Eric Clapton eller Mick Jagger ændrer ikke ved det forhold. Keep on rocking John.
Man skulle tro, at Sir Paul McCartney manglede penge til julegaverne. I hvert fald gør han usædvanligt meget ud af lanceringen af sin nye plade, den allerede omtale McCartney III. Ikke alene udsendes den, når vi når dertil i december, i en lang række forskellige udgaver, men Macca har også gødet jorden ved at udsendte et par digitale EP’er med gammelt materiale (fra McCartney I og III). Og fx ved at udsende ovenstående videosingle med sangen “Coming up” fra II‘eren. Nå, men (jule)fred med det. Hvis den gamle dreng skal have lidt ekstra til gaverne, så lad ham.. Men hvad var det hans gamle band engang sang?
Play it loud var Slades – eller rettere: The Slade – første album. Ganske vist havde musikerne udsendt en plade før, Beginnings, men det var under et andet navn, Ambrose Slade. Den første plade floppede. Og det gjorde nummer to også. I hvert fald i begyndelse.
Slade havde skabt sig et navn i slutningen af 1970, idet bandet havde turneret hjemlandet tyndt og givet et hav af koncerter. Men kunne altså ikke følge live-successen op med pladesalg.
Manager Chas Chandler – kendt som bassist i The Animals og som manager for selveste Jimi Hendrix – mente, at Slade skulle forsøge sig med en anden iscenesættelse – som skin heads med Dr. Martens støvler, tandbøjler og vildt hår. Han overtalte også bandet til at skrive dets egne sange. Men lige meget hjalp det, der kom ikke hits ud af det. Heller ikke et nyt og mere kendt plademærke gjorde noget for gruppen.
Først da Slade droppede skin head-imaget og omsider fik et hit – i 2021 – med singlen “Get down and get with it” begyndte der langsom at ske noget. Og Play it loud blev, hvad man dengang kaldte en sleeper, altså et plade, der langsom begyndte at sælge. Med det resutat, at den kastede en sølvplade af sig. Men da havde Slade og alle andre forladt året 1970.
Hvor er det dog fortjent, nåede jeg lige at tænke, da Annika Åkjær åbnede døren til kolonihavehuset, hvor Annisette og Savage Rose holder til, for at fortælle dem, at de bliver dette års modtager af Danish Music Awards Ærespris. For er der nogen, der fortjener at blive hyldet i dansk populærmusik er det Savage Rose, der siden dannelsen i 1967 har stået for noget af det mest originale danske musik og har ladet en af de allerstørste stemmer – nemlig Annisettes – være musikkens sjæl – og aldrig været i tvivl om, at deres rødder er dybt forankret i det, vi kalder folket.
Vi nærmer os 2121 med coronaen hos os som en påmindelse om, at alting har en ende. Og når vi nærmer os et årsskifte, så kører forbrugskanoner i stilling. Der skal forbruges – og mange glemmer, at vi har en truende klimakrise, der faktisk tilsiger os at træde på forbrugsbremsen, ret så kraftigt endda…. Og der laves lister over de kulturprodukter, som året har givet anledning til. Bøger og musik ikke mindst. Hvad var det bedste i årets løb. Og meningerne er mange og delte. Og som altid følger jeg ikke med i den polemik. Musik og kultur er for vigtig for mig til at gøre det til en konkurrence. Hvad er højest – Rundetårn eller et kanonslag. Sådan har jeg det lidt med denne konkurrencementalitet, der gennemsyrer vores samfund.
Nå, men i stedet for en liste, så henviser jeg gerne til de mere end 30 plader, jeg indtil videre har anbefalet her i bloggen. Følg bare linket her – capac anbefaler. Fra Hanne Boel til Claus Funch. Alle plader af høj kvalitet. Så, hvis man mangler en original julegaveidé til en musikelsker, så er det bare at kigge blandt denne buket af musikudgivelser. De er alle kommet på faste medier, så det er lige til at have med at gøre.
Dybt inde i Bob Hites enormt store samling af gamle blues-78’ere (efter sigende havde han 15.000 i sin samling…) finder man Leonard George Destoppelaire – bedre kendt som Lenny Dee – og hans forrygende “Plantation Boogie”. Den blev et mindre hitlistehit i 1955.
Det er jo Black Friday i dag. Amerikanerne har igen fået deres vilje, og det betyder, at vi skal til lommerne og give forbrugerismen en ordentlig indsprøjtning (som opvarmning til julehandlen…). Men nej. Bortset fra at fylde benzin på den firhjulede, så har jeg ikke tænkt mig at bruge så meget som en bøjet 25 øre i dag. Men nogle “sorte” sange kan det da blive til som optakt til weekenden.
Hovedhjørnestenen i Beatle-George Harrisons post-Beatles-tid, tredobbeltalbummet All Things Must Pass udkom på denne dag for halvtreds år siden. Og bliver – selvfølgelig – genudgivet i en ny lydforbedret udgave i anledning af jubilæet.
Albummet viste med stor tydelighed, at George Harrison var kommet videre end i tiden med Beatles. Her kom hans guitar til fuld udfoldelse og hans spirituelle interesser skinnede tydeligere igennem end nogensinde før. Og så blev albummet også en kommerciel succes. Selv var Harrison lidt forbeholden over for den Phil Spector-farvede lyd på pladen – og det har hans arvinge vist gjort noget ved på den kommende nye udgivelse.
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 15 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 15 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
