18. december 2020 arkiv

Så kom den da: McCartney – III

18. december 2020

I dag udkommer den så. Tredje kapitel af Paul McCartneys serie af selvgjorte soloalbum. Den første kom i året for The Beatles’ opløsning, 1970, toeren kom i 1980, hvor Wings var ved at være en saga blot. Og nu, hvor vi har været gennem næsten et års coronapandemi, hvor musikere har haft svært ved at nå ud til deres publikum på gængs facon, har Macca igen været i studiet alene med alle de fornødne instrumenter og et lager af sange. Og efter en relativt lang promotionperiode og en oppulent lancering, hvor McCartney III kan fås i alskens udgaver, er den så på gaden.

Ud fra en enkelt gennemlytning (på en gratis streamingtjenste) er mit indtryk, at treeren lever op til de foregående. Ganske vist er mandens stemme mærket af alderen (manden er 78), men ikke voldsomt, og ganske vist er der måske ikke melodier af bedste skuffe, men det musikalske legebarn McCartney fornægter sig ikke. Den indre flamme brænder stadigvæk. Kærligheden til musikken, til eksperimentet og instrumenternes muligheder er der stadig og brænder igennem . Tag bare den indledende sang (eller rettere: næsten instrumentale nummer) “Long Tailed Winter Bird”, hvor ikke-guitaristen McCartney udforsker nogle enkle guitarfigurer. Og det swinger og rocker, så det er en fryd. Jo, treeren er McCartney-legestue, hvor kreativitet og fantasi får lov til at slippe fri inden for de grænser, mandens instrumentale formåen tillader. Mit gæt er, at McCartney III med tiden vil få samme klassikerstatus, som de foregående.

 

Skrevet i Musik | 2 kommentarer »

AG fyldte 68 i går

18. december 2020

Det var under julesalget 1966 i Skern, det begyndte.  Under navnet Those Gnags gav AG – For Peter Andreas Gjerluf Nielsen – sammen med storebroder Jens og et par venner deres første offentlige koncert i vinduet til  morfaderens boghandel. Siden kom der mange andre og større scener til. Og Gnags, som de siden kaldte sig, med frontmanden AG (blandt fans), “oraklet fra Viby” (søster Elisabeths kærligt-kritiske navn), som den bærende kraft. Og sådan er det stadigvæk.

Gnags er blevet en særlig institution i dansk rockmusik. Bandet har altid gået sine egne veje og har delt vandene mellem rigtige, loyale fans og så den ret store gruppe af folk, der ikke har kunnet klare Gnags’ særegenhed, der i allerhøjeste grad er defineret af AGs tekster og holdninger. En slags neo-hippie-livsfilosofi, der kan forekomme bedaget (hvilket mange yngre anmeldere vil abonnere på), men som for mange andre er vedkommende, tidløs og mod tidens strøm. Og de er her endnu, Gnags og deres frontfigur, AG, der rundede de 68 år i går.

Skrevet i Musik | En kommentar »