januar 2021 arkiv

50: Poco – Deliverin’

13. januar 2021

Der er ikke tale om et af de store, stortsælgende 1971-album. Snarere er countryrockbandet Pocos live-album Deliverin’ et lidt overset og måske lidt glemt album fra det store år. Og det er synd og skam. For ikke bare er Poco det countryrockband, der kunne måle sig med Eagles, men Deliverin’ er også et særdeles vellykket live-album fra halvfjerdserne og et album, der viser, hvor langt det relativt unge orkester er nået. Og en forvarsel om de fine albums, lytterne endnu havde til gode.

En kvindelig Elvis: Margaret Lewis

12. januar 2021

Hun var lidt yngre end Elvis (5 år helt præcis), men ellers var hendes udgangspunkt nogenlunde tilsvarende. Voksede op i hjembyen i Texas med baptistkoret, rockabilly og rhythm and blues. Dannede sit eget band The Thunderbolts i high school, og fik en andenplads ved en talentkonkurrence i Lubbock i 1957. Der havde Elvis også optrådt flere gange. Men selv om hun indspillede en lang række sange for det lille plademærke Ram Records, så formåede hun ikke at slå stort igennem uden for det lokale musikmiljø. Alligevel fortjener hun, som mange af hendes lidelsesfæller, at blive husket og lyttet til i dag.

50: Janis Joplin – Pearl

11. januar 2021

Janis Joplins andet og post-hume soloalbum Pearl udkom på denne dag for halvtreds år siden. Hun havde da været død i tre måneder. Og dødsfaldet var nok med til at løfte pladen op på Billboards førsteplads, hvor den blev liggende i samfulde ni uger og kastede hele fire platinplader af sig. Men den væsentligste forklaring er nok, at albummet var det bedste, den problemtyngede sangerinde fik præsteret i studiet. Den bedst producerede plade med de bedste sange. Janis udvalgte selv sangene og hendes sidste turnéorkester The Full Tilt Boogie Band bakkede hende op på bedste vis. Janis døde, medens indspilningen foregik. Derfor har Nick Gravenites’ sang “Buried alive in the blues” ingen vokal. Og Janis’ sidste sang var acappellaudgaven af “Mercedes Benz”, som hun selv havde været med til at skrive.

 

50: Chicago – III

11. januar 2021

Chicago tog hul på 1971 med deres tredje dobbeltalbum på stribe (og inden for mindre end to år…). Bandet havde fået et gennembrud med deres andet dobbeltalbum og havde brugt oceaner af tid på koncertvirksomhed (i 1971 var live-koncerter hovedindtægtskilden for musikere, akkurat som i dag, men i de kommende år blev royaltyindtægter for plader en voksende indtægtskilde). Og koncertaktiviteten gjorde også, at de ikke havde problemer med at skrive nye sange til det nye album, selv om de var løbet tør efter de to første dobbeltalbum.

Og så lykkedes det også for Chicago for første gang at nå højt på hitlisten, både med albummet og med to af sangene, bl.a. “Free”, der kom i top tyve på Billboard.

Helen Sjöholm

11. januar 2021

Forleden omtalte jeg Abba-Benny Andersssons orkesterprojekt BAO, og efter at have lyttet mig ind på dette projekt, der excellerer i musik fra præ-rock-and-roll-æraen, fik jeg ørerne op for sangerinden Helen Sjöholm, der har været fast inventar i BAO længe. Sikken en stemmepragt. Man forstår godt, at Benny Andersson indlemmede hende i sit orkester. Og for at det ikke skal være løgn, så har Sjöhom haft succes som hovedfigur i Anderssons og Ulvaus’ Kristina från Duvemåla, Her synger hun et stykke derfra – til tydelig fornøjelse for de to komponister.

Ulf Lundell – live på Cirkus

10. januar 2021

I disse coronaramte, koncertfattige tider er det godt at nogen i tv-verdenen forstår at holde ild i koncertflammen. Som fx svenske SVT1, der i aften kl. 21 viser koncertoptagelsen Ulf Lundell live på Cirkus (i Stockholm), hvor Lundell spiller sange fra sin lange karriere. Og hvis man har appetit på mere, så kan man senere på samme kanal se den her tidligere omtalte og anbefalede dokumentar Ulf Lundell – friheten och ensamheten. Det er kl. 23.45.

Joan Baez – 80

10. januar 2021

Sådan så hun ud for tres år siden. I går rundede hun så de 80. Joan Baez, folkmusikeren med den smukke stemme og de radikale holdninger til samfundet og dets udvikling. Og ikke mindst kendt for sit amorøse og kunstneriske forhold til Bob Dylan gennem mange år.

Her er hun i en optagelse fra 2020, hvor hun synger Dylan, støtter indianerne og ja, synger.

Musikken og magien fra Laurel Canyon

9. januar 2021

Sidste år omtalte jeg en ny dokumentar om Laurel Canyon, området, hvor en væsentlig del af halvfjerdsernes vestkystrock og singer-songwriter-musik blev lavet, fordi hovedpersonerne boede og levede lige der. Og i morgen (genud)sender DR(2) første den af denne dokumentar. Så det er med at kende sin besøgelsestid, hvis man har en svaghed for, hvad der rørte sig dengang.

Tom Jones og Stevie Wonder

8. januar 2021

Kongens fødselsdag

8. januar 2021

Trumpisme

7. januar 2021

” I Trump..møder vi en ny udgave af den gamle idé om Kejserens nye klæder. Medens der i H. C. Andersens oprindelige udgave er tale om, at et uskyldigt barns blik er nødvendigt for offentligt at kunne erklære, at kejseren er nøgen, så er det i dagens styre af offentlig obskønitet tale om, at det er kejseren selv, der erklærer, at han ikke har tøj på. Men denne åbenhed fungerer som en dobbelt mystificering. Hvordan?
…dagens populistiske hersker har dobbelt tøj på. Medens han praler af, at han er berøvet sin værdigheds ‘tøj’, beholder han sit andet tøj på, sin symbolske investiturs (indsættelses) instrumenter.
Af samme årsag er det, der gør Trumps obskønitet pervers, at han ikke alene lyver uden skam og hæmningsløst – men har fortæller også direkte sandheden, når man forventer, at han ville være forlegen over det. Da han i august 2020 annoncerede, at han ville fratage det amerikanske postvæsen økonomisk støtte, var der ikke brug for nogen kompliceret analyse for at bevise at han gjorde det for at vanskeliggøre brevafstemningen og på den på berøve demokraterne stemmer: Han erklærede åbent at det var tilfældet.
At lyve betyder, at du stadigvæk implicit respekterer visse moralske normer, som du blot krænker i virkeligheden. Men det der skete for Trump i denne sage er værre end løgn: Ved at sige sandheden, fjerner han eller suspenderer selve sandhedens dimension.”
Slavoj Zizek i Rt.com (min oversættelse)

Historien om The Bee Gees

6. januar 2021

For øjeblikket kan man på streamingtjenesten HBO se en ny dokumentar om The Bee Gees. Den kan også ses/købes via Youtube og sikkert andre steder. I hvert fald en velkommen dokumentar om en af de helt store navne i tresserne og halvfjerdserne.

Bob Dylan 1970

6. januar 2021

Ja, en ny lille boks med Bob Dylan er på vej. Bob Dylan 1970 kaldes den og den markerer 50 år. Og den består af 74 optagelser fra forskellige sammenhænge, bl.a. de optagelser, Dylan lavede sammen med Beatle George Harrison den 1. maj det år. Men også optagelser fra indspilningstiden omkring Selfportrait og New Morning. Så Dylanologer og almindelige fans skal nok til lommerne, når udgivelsen er på gaden i februar måned.

CD1
March 3, 1970
01 I Can’t Help but Wonder Where I’m Bound
02 Universal Soldier – Take 1
03 Spanish Is the Loving Tongue – Take 1
04 Went to See the Gypsy – Take 2
05 Went to See the Gypsy – Take 3
06 Woogie Boogie
March 4, 1970
07 Went to See the Gypsy – Take 4
08 Thirsty Boots – Take 1
March 5, 1970
09 Little Moses – Take 1
10 Alberta – Take 2
11 Come All You Fair and Tender Ladies – Take 1
12 Things About Comin’ My Way – Takes 2 & 3
13 Went to See the Gypsy – Take 6
14 Untitled 1970 Instrumental #1
15 Come a Little Bit Closer – Take 2
16 Alberta – Take 5
Bob Dylan – vocals, guitar, piano
David Bromberg – guitar, dobro, bass
Al Kooper – organ, piano
Emanuel Green – violin
Stu Woods – bass
Alvin Rogers – drums
Hilda Harris, Albertine Robinson, Maeretha Stewart – background vocals
May 1, 1970
17 Sign on the Window – Take 2
18 Sign on the Window – Takes 3-5
19 If Not for You – Take 1
20 Time Passes Slowly – Rehearsal
21 If Not for You – Take 2
22 If Not for You – Take 3
23 Song to Woody – Take 1
24 Mama, You Been on My Mind – Take 1
25 Yesterday – Take 1

CD2
01 Just Like Tom Thumb’s Blues – Take 1
02 Medley: I Met Him on a Sunday (Ronde-Ronde)/Da Doo Ron Ron – Take 1
03 One Too Many Mornings – Take 1
04 Ghost Riders in the Sky – Take 1
05 Cupid – Take 1
06 All I Have to Do Is Dream – Take 1
07 Gates of Eden – Take 1
08 I Threw It All Away – Take 1
09 I Don’t Believe You (She Acts Like We Never Have Met) – Take 1
10 Matchbox – Take 1
11 Your True Love – Take 1
12 Telephone Wire – Take 1
13 Fishing Blues – Take 1
14 Honey, Just Allow Me One More Chance – Take 1
15 Rainy Day Women #12 & 35 – Take 1
16 It Ain’t Me Babe
17 If Not for You
18 Sign on the Window – Take 1
19 Sign on the Window – Take 2
20 Sign on the Window – Take 3
Bob Dylan – vocals, guitar, piano, harmonica
George Harrison – guitar, vocals (Disc 1, Tracks 20 & 24 and Disc 2, Tracks 2-3, 6-7, 10-11, & 16)
Bob Johnston – piano (Disc 1, Tracks 24-25 and Disc 2, Tracks 1-3)
Charlie Daniels – bass
Russ Kunkel – drums
June 1, 1970
21 Alligator Man
22 Alligator Man [rock version]
23 Alligator Man [country version]
24 Sarah Jane 1
25 Sign on the Window
26 Sarah Jane 2

CD3
June 2, 1970
01 If Not for You – Take 1
02 If Not for You – Take 2
June 3, 1970
03 Jamaica Farewell
04 Can’t Help Falling in Love
05 Long Black Veil
06 One More Weekend
June 4, 1970
07 Bring Me Little Water, Sylvie – Take 1
08 Three Angels
09 Tomorrow Is a Long Time – Take 1
10 Tomorrow Is a Long Time – Take 2
11 New Morning
12 Untitled 1970 Instrumental #2
June 5, 1970
13 Went to See the Gypsy
14 Sign on the Window – stereo mix
15 Winterlude
16 I Forgot to Remember to Forget 1
17 I Forgot to Remember to Forget 2
18 Lily of the West – Take 2
19 Father of Night – rehearsal
20 Lily of the West
Bob Dylan – vocals, guitar, piano, harmonica
David Bromberg – guitar, dobro, mandolin
Ron Cornelius – guitar
Al Kooper – organ
Charlie Daniels – bass, guitar
Russ Kunkel – drums
Background vocalists unknown
August 12, 1970
21 If Not for You – Take 1
22 If Not for You – Take 2
23 Day of the Locusts – Take 2
Bob Dylan – vocals, guitar, harmonica
Buzzy Feiten – guitar
Other musicians unknown

Busking – gademusik

5. januar 2021

Jeg kan huske, at der engang tilbage i halvfjerdserne huserede en ung amerikaner på Strøget i Århus. Han havde en lillebitte forstærker med sig og en el-guitar. Og han tog kegler, ikke mindst hos de århusianske ungmøer. Og gademusikanter var ikke dengang kendt for at trække forstærkning ud på gade. Det var stadigvæk især  en musiker med en akustisk guitar eller et andet analogt instrument. Men i dag er de teknologiske muligheder helt anderledes, og ingen (bortset fra coronarestiktioner og lokale myndigheder) kan forhindre musikalske unge i at optræde på gaden. Sådan som tilfældet er for disse tres unge damer fra Belfast. Oh well.

Leif Sylvester Petersen – Det gode liv forfølger mig

4. januar 2021

Danmarks Radio gjorde valget nemt igår aftes. Enten en udsendelse om afdøde Prins Henrik på DR1 eller en dokumentar om Leif Sylvester Petersen på DR2. Som du sikkert allerede har gættet faldt valget på dokumentaren om Leif Sylvester.

Tømrersvenden, der kommer fra arbejderkår på Amager, men blev drevet frem i livet af en kunstnerisk impuls, der omfatter billedkunst, teater, film og musik. Og i filmen fortæller Leif Sylvester selv, hvordan det er gået (godt), siden han kom til verden i de dage, hvor tyske fly gjorde himlen mørk over København og det øvrige Danmark. Og man følger den arbejdssomme Sylvester, der skal være i gang med noget hele tiden. Et fint, jordnært portræt af en skikkelse, der har haft (og har) en markant position i den del af kulturlivet, der ligger til venstre for midten.