31. januar 2021 arkiv

Genhør med – Mallard

31. januar 2021

To album blev det til med bandet Mallard i starten af halvfjerdserne. Og de blev ikke nogen salgssucces dengang. Til gengæld er de i dag efterspurgte genstande på brugtmarkedet. Og det gælder ikke mindst den opsamling, som Virgin records lavede, med begge album på en CD.

Mallard opstod, fordi nogle musikere i Captain Beefhearts Magic Band ikke længere syntes det var sjovt at lade sig hundse rund med af kaptajnen. Zoot Horn Rollo, Rockette Morton, Ed Marimba fadt sammen med Sam Gilpin, John ‘Rabbit’ Bundrick, Barry Morgan, George Dragotta og HJohn McFee. Og med hjælp fra Jethro Tulls Ian Anderson, der ejede et mobilt optagestudie, indspillede Mallard sin debutplade. Den blev fulgt op med Different Climate og så var det bal ovre.

Her spiller de en fin udgave af The Byrds Gene Clarks sang “Desperados waiting for a train”.

Calypso – før Chuck Berry blev “The Father of Rock and Roll”

31. januar 2021

Oscar Douglas Washington var sangskriver, guitarist, skolelærer og ejer af et lille plademærke i St. Louis i starten af 1950’erne. Sammen med kollegaen, saksofonisten Jimmy Forrest skrev han sangen “Night Train” og udgav den. Og den blev nr. 1 på R&B-hitlisten i 1952. Washingtons plademærke specialiserede sig i doo-wop, bl.a. med The Swans. Og så opdagede han en ung guitarist, der spillede rundt omkring på de lokale steder, Chuck Berry. Og foreslog ham, at han skulle spille sammen med Joe Alexander & the Cubans og indspille plader med dem. Og det gjorde han. Den første plade var calypsosangen “Oh Maria”, der kom ud i 1954.Berry har dog siden hen bestridt, at han spiller guitar på denne eller nogen anden plade med Alexanders band. Men i hvert fald er det første gang, Berry sættes i forbindelse med en pladeindspilning. Den 21. maj 1955 indspller Chuck Berry – for plademærket Chess – “Maybellene”, der er inspireret af country and western-nummeret “Ida Red” (kendt fra Bob Wills and his Texas Playboys). Og dermed er rock and roll en realitet.

https://www.youtube.com/watch?v=EdkBcoKLrcc