16. marts 2021 arkiv

Midt i en ikke-koncert-tid

16. marts 2021

Hvad gør man som musiker, når det ikke er muligt at komme ud på koncertscenerne og festivalerne? Gode dyr er rådne. Men mange forsøger sig – også med held – med on-line-koncerter. Og selv om det ikke kan erstatte en rigtig levende koncert, så er det dog glædeligt, at det store internet kan kompensere.
En anden vej viser Courtney Barnett, der har lavet en hel side med arkivoptagelser, som man kan nyde hjemmefra – og eventuelt støtte med et bidrag, hvis man føler sig godt underholdt. Og det er der god grund til at gøre…

Karen Dalton fanget på tv

16. marts 2021

https://youtu.be/kIJbrXeR9jE

Jeg har omtalt Karen Dalton flere gange. Hun var inspirationskilde for mange, bl.a. Dylan. Og hun havde megen modgang i livet. Kunne ikke finde ud af det med mændene. Blev stofmisbruger og døde af AIDS-relaterede lidelser som kun 55 årig. Til gengæld blev hun et navn, som mange store kunstnere siden har anerkendt som en slags moderne, feminin bluesmester.
Med til hendes svagheder hørte også, at hun var meget sky og slet ikke brød sig om offentlighed. Noget, der ikke gør det lettere at være udøvende kunstner. Derfor er ovenstående fine optagelse af Karen noget af en sjældenhed. Nogen har (gen)fundet klippet, der viser Dalton fra hendes bedste side.